Råvildt sætter lam, hedder det sig ifølge jægersproget. Men hvor længe skal et lam betragtes som et lam, og hvornår er den “voksen” …
Af Redaktionen
Det er ret enkelt at trække skel mellem børn og voksne, når vi taler om mennesker. Når “børnene” er under atten, er de at betragte som børn. Og som umyndige. Men når de fejer deres 18-års fødselsdag, er det slut med barnelivet.
De må nu køre bil, regulerer rågeunger og sættes deres kryds, når der er valg til Folketinget etc. Børnene er blevet voksne, selv om de stadig er teenagere og langt fra færdigudviklet hverken fysisk eller mentalt.
Men råvildtets “børn” er definitionerne faktisk lige så stramme. De første leveår betragtes råvildtets unger som lam. Efter det første år er de at betragte som en slags teenagere. Bukke benævnes som årsbukke og de unge råer som smalråer, hvilket er betegnelsen for unge hundyr, der endnu ikke har sat lam.
Først som to-årige er råvildtet at betragte om voksne. De vejer næsten det samme som de flereårige dyr. Den unge rå, der blev “beslået” i sensommeren, bærer allerede lam.
Af og til ser man dog jægere, der under forårets bukkejagt betragter årsbukkene som bukkelam. Udtrykket kan faktisk være ret sigende og mere præcist end f.eks. anvendelse af spidsbuk eller gaffelbuk. En spidsbuk eller en gaffelbuk kan godt have mere end et år på bagen.
Men uanset hvilken opsats bukkene bærer, er de at betragte som årsbukke, når de runder deres et års dag, hvilket typisk sker omkring maj, juni selv om enkelte råer allerede sætter lam i april.
Kendetegn
Hvordan man ser forskel på f.eks. et stort smaldyr og en lille gammelrå kan der ikke her gives nogen endegyldig vejvisning på. Selv jægere der færdes meget i terrænet kan af og til blive overrasket, når det velkendte lille “smaldyr” pludselig dukker op med to levestærke lam.
Jagthistorien indeholder også eksempler på nedlæggelse af det jægeren antog for at være en tyndhalset og dårligt anlagt årsbuk. Tandslidet på den nedlagte buk afslørede dog, at der var tale om en ældre buk på retur.
