Grunddressur er afgørende for et godt resultat med terræn- og jagtdressuren og derfor er det vigtigt at unghunden kommer godt gennem dette forløb
Af Michael Sand
Selv om hunden uden slinger i valsen udfører ordrer, når man i det daglige træner den, må man, inden man begynder på selve terrændressuren sikre sig, at den også er lydig under mere stressede forhold.
Navnlig må man være sikker på, at unghunden ikke blot udfører kommandoerne, fordi den har udsigt til et eller andet, men at den gør, som der forlanges uden forbehold. Også alene fordi det forlanges.
Denne nuance udgør selve kernen i dressuren.
På et dressurkursus vil man ofte via fantasifulde indslag kunne teste og opbygge hundens lydighed.
Vel at mærke under forhold, hvor man har mulighed for at gribe ind, hvilket må forventes, da samværet med andre hunde har det med at afsløre alvorlige mangler i den grundlæggende lydighed.
Men man må også i det daglige konstant forsøge at udsætte hunden for nye og større fristelser.
Har man eksempelvis vanskeligheder med at stoppe unghunden, når man har den i bånd og støder på en hare, kan man være sikker på, at der er problemer, den dag hunden er 50 meter væk. At hunden er stoplydig er afgørende inden man starter dressuren i mark og skov.
Endelig må hunden kunne forholde sig rolig under udkast af apportgenstande.
Sidstnævnte forudsætter, at hunden kan og gerne vil apportere. Dog kan man begynde terrændressuren inden unghunden er en pålidelig apportør.
Men terrændressur omfatter naturligvis også apportering i terrænet, og har man i slutningen af indlæringsperioden stadig ikke formået at fremme hundens apporteringsanlæg via spontanmetoden, må man efter kyndig overvejelse og evt. vejledning overveje en mere konsekvent apporteringsstrategi.
PS: Artiklen herover er en del af artikelserie baseret på
Jagthundens Træning
– en bog om træning af jagthundebøger,
der er udkommet i tre oplag på forlaget Gyldendal.
KLIK og se artikelserie på Netnatur.dk og bemærk venligst,
at serien vokser uge for uge
