Gennem en periode har Aalborg Zoo indsamlet næsten 100.000 kroner, som er blevet overdraget til organisationen Black Mamba i Sydafrika …
Af Redaktionen
Thorvald Eggers, som er dyrepasser i Aalborg Zoo, fortæller til DR:
– Da vi fik afrikanske elefanter første gang i 1985 bortskød man store flokke, men siden er der nok forsvundet 200.000 elefanter, siger han og fortsætter:
– Selvom krybskytteri i dag er en millardforretning, så batter de indsamlede penge en del. På 11 måneder har de kun mistet tre næsehorn – før Black Mamba blev sat ind mistede de 25 næsehorn på et år.
Medarbejderne i Black Mamba er unge kvinder, der patruljerer rundt i Kruger Nationalpark og både overvåger og informerer.
De 100.000 kroner, som Aalborg overrakte til lederen af organisationen, Chraig Spencer, rækker til at holde Black Mamba kørende i et helt år.
Foto: Aalborg Zoo