Af Redaktionen
Kobberet i svinegyllen, som optages i afgrøderne og er under mistanke for – om ikke for at være endegyldig årsag til sporadisk råvildtdød i Danmark – så dog for at være blandt dødsårsagerne, får nu følgeskab af to andre faktorer: Rapsfrø, bejdset med et giftigt stof og en markgift, tilsat et ligeledes ekstremt farligt stof, som raps bliver sprøjtet med.
– Jeg udelukker ikke dermed, at kobberforgiftning som Råvildtforeningen har mistanke til, kan spille en rolle, idet der foreligger en mulighed for, at indholdet af kobber i svinegyllen danner basis for, at råvildt bliver mere modtageligt over for markgifte, siger Jesper Schytte, Korsør, der har en stærk mistanke om, at rapsfrø, bejdset med det farlige stof, Trichlorfon diazinom, og markgiften, Karate, der er tilsat stoffet, Piberonylbutoxid, som raps sprøjtes med, forklarer de umotiverede dødsfald, der med start på Fyn er konstateret i danske råvildtbestande siden 2003.
– Det samme stof, som blandes i bejdse til raps, mistænkes for at være årsagen til ”Golf War Zyndrome” hos amerikanske soldater, blandt hvilke det bruges til aflusning, siger Jesper Schytte med fortid som såvel politiassistent som herregårdsskytte og fremhæver samtidig, at DMU for seks år siden advarede Miljøstyrelsen om stoffets farlighed i forhold til agerhøns og andre fugle, som dør efter at have ædt mellem tre og otte bejdsede frø.
Indtil for fire år siden stod der en advarsel på pakkerne med rapsfrø, og det henstillede til, at løse frø bliver opsamlet, men advarslen er siden hen blevet fjernet, siger Jesper Schytte, der af et laboratorium har fået den tillægsinformation, at en spiseskefuld rapsfrø, bejdset med Trichlorfon diazinom er nok til at slå en voksen mand ihjel. Jesper Schytte ringede nu til den tyske kemikalieproducent, Beyer, og udgav sig for at være dansk storbonde, idet han stillede en ansat spørgsmålet, om det var tilrådeligt, at han høstede tredje bladsæt af nyspiret raps til kryddersalat. Svaret var, at det nok ikke var nogen god ide, idet indtagelse af blot fem kg kunne være dødelig for en voksen person.
Ud fra tesen, at når fem kg rapsblade er farligt for mennesker, så sluttede Jesper Schytte logisk, at så måtte dette også gælde for råvildt, der æder mellem tre og fem kg planteføde dagligt. Han dykkede nu ned i substansen og fandt ud af, at EU-Kommissionen allerede i 2007 (sagsnummer 1376/2007, punkt 5) havde afslået at optage Trichlorfon diazinom som aktivt stof på kemikalielisten, fordi det er forbudt som markgift. Det er dog kun den overordnede betragtning, fordi det enkelte medlemsland har tilladelse til at bruge stoffet, indtil der træffes en anden beslutning.
– På mit jagtrevir ved Korsør fandt jeg i foråret 2010 en velkonditioneret toårig død råbuk, som jeg har mistanke om, er død efter at have ædt rapsblade fra frø, bejdset med Trichlorfon diazinom.
Den død, som den forårsager, betegner jeg som ”straksdøden”, mens den langsomme død efter forudgående afmagring, kan skyldes anvendelsen af markgiften, Karate, som raps sprøjtes med cirka 10-12 dage efter spiringen af vinterraps i oktober og forårsraps i april. Aktivstoffet, Piberonylbutoxid i Karate er en ophobningsgift, der opsamles i dyrets lever, nyrer og fedtlaget, siger Jesper Schytte og føjer til, at dette aktivstof er tilladt i EU, når det tilsættes kemikaliet, Pyrethoid, der giver en synergireaktion. Mistanken mod stoffets farlighed for råvildt underbygges af langvarige EU-foranstaltede fodringsforsøg af kvæg. Her har reaktionen været ophobning af giftstoffet i leveren med afmagring, bysfunktion og diarré til følge, før døden indtrådte. Jesper Schytte mener, at symptomerne på, hvad han betegner som den langsomme råvildtdød, læner sig op ad disse fodringsforsøg.
– Da jeg havde bragt dette offentligt frem, blev jeg ringet op af firmaet, Syngenta i København, der forhandler sprøjtemidlet, Karate i Danmark. Karate bliver brugt til sprøjtning af raps efter såvel fjerde bladsæt som lige før blomstring. På emballagen står, at Karate ikke må sprøjtes ud efter blomstringen, fordi det mistænkes for at forårsage bistade-kollaps. Firmaet nægtede imidlertid, at Karate, der anvendes i Danmark, er tilsat Piberonylbuxtoxid, mens det derimod findes i Karate, der anvendes i andre EU-lande, siger Jesper Schytte, som erkender, at hvis mistanken holder, så skulle det være forholdsvis simpelt for Center for Vildtsundhed at indkredse dette som en af dødsårsagerne i danske råvildtbestande.
Han har imidlertid fundet ud af, at Centret ikke fører statistik over, hvornår på året det råvildt, der indsendes, er dødt, men kun over, hvornår det modtages af centret.
– Jeg vil ikke udelukke, at der kan være tale om en synenergieffekt mellem bejdsede rapsfrø, markgiften, Karate og kobberet i svinegyllen. Men fastslås kan det dog, at de egne af Danmark, hvor dødelighed hos råvildt er forekommet, er sammenfaldende med, at her dyrkes raps. I Europa dyrkes raps i området fra cirka 200 kilometer syd for Paris til et punkt ved Jönköping i Sverige, og råvildtdødelighed kendes i alle lande fra Frankrig over Beneluxlandene til Tyskland, Danmark og Sverige, men ikke uden for området med rapsdyrkning.
Selv om dødsfaldene er sammenfaldende med dyrkning af raps, så er det ikke et bevis på, at rapsfrø bejdset med Trichlorfon diazinom og markgiften, Karate, tilsat Piberonylbutoxid, er årsag til dem, men indicierne peger mistænkeligt i den retning, mener Jesper Schytte.
Epilog
I nogle egne af Danmark, blandt andet Bornholm, hvor der dyrkes økologisk raps, er der ikke umiddelbare tegn på råvildtdød. På Bornholm bliver sprøjtemidlet, Karate, således kun brugt i to procent af den samlede markgiftudledning. Bornholm er et godt sammenligningsgrundlag, mener Jesper Schytte, fordi øen har en råvildttæthed på 7,8 stykker råvildt pr. 100 hektar. Til sammenligning havde Fyn på sit højeste 4,6 stykker råvildt pr. 100 hektar.
