Med baggrund i det stærkt stigende krybskytteri på næsehorn i Sydafrika sætter CITES-Komiteen for Washington-Konventionen nu såvel den illegale jagt på næsehorn som handelen med næsehornshorn på agendaen.
Af Redaktionen
Der findes fem arter næsehorn: Det hvide næsehorn og sort næsehorn, der begge lever i Afrika, indisk næsehorn, sumatranæsehorn og javanæsehorn.
Hvidt næsehorn er talrigest, og bestanden – overvejende i det sydlige Afrika – tæller cirka 20.000 individer. Vægten kan nå op over 3,5 ton. Bestanden af sort næsehorn er noget mindre, idet den estimeres til omkring 4.500, der fortrinsvis findes i det centrale og sydlige Afrika. Sort næsehorn er noget mindre end hvidt næsehorn, idet vægten går op til 1,6 ton.
Indisk næsehorn, der kan komme op på en vægt af over tre ton, findes udelukkende i Nepal og Indien. Som Javanæsehornet har indisk næsehorn kun ét horn, og bestanden anslås til omkring 2.800 individer.
Javanæsehornet er det mest truede og findes i dag formentlig kun på Java og i Indonesien, og det skønnes, at der kun er 50 vilde individer tilbage. Sumatranæsehornet, der er det mindste i slægten og kan nå op på en vægt af cirka ét ton, findes på Sumatra og Borneo, og det estimeres, at der er under 200 vilde individer tilbage.
Stort set samtidig med, det er konstateret, at næsehornsgangstere er på spil i Danmark, hvor der indtil videre er blevet stjålet i hvert fald ét sæt horn fra næsehorn, som er en overordentlig eftertragtet handelsvare på det internationale sorte marked, har komiteen for CITES – Washington-Konventionen – sat næsehorn på agendaen.
Ifølge en pressemeddelelse fra CITES har komiteen således sat sig for at ville investegere såvel krybskytteri på næsehorn som handelen med deres horn.
Baggrunden for dette skridt er en skræmmende information fra den sydafrikanske regering til CITES-sekretariatet i Geneve om, at der alene i de første seks måneder af 2011 er dræbt 174 næsehorn under ulovlig jagt – krybskytteri – i Sydafrika.
Det høje antal understreger med al ønskelig tydelighed, at der i de seneste år er sket en kraftig stigning i krybskytteri på næsehorn, som er talrigest i netop det sydlige Afrika.
I 2007 blev der i Sydafrika blot dræbt 13 næsehorn under krybskytteri, men i 2008 steg antallet dramatisk og landede på 83, før det i 2009 steg til 122, og i 2010 nåede det højeste niveau nogen sinde, idet krybskytter det år havde held til at dræbe intet mindre end 330 næsehorn.
Siden januar 2011 er det lykkedes for myndighederne i Sydafrika at anholde 122 personer, som mistænkes for næsehornskrybskytteri. Ifølge pressemeddelelsen fra CITES blev 60 af de krybskytterimistænkte anholdt i Kruger National Park, som på trods af sin status som beskyttet område har lidt det største samlede tab i Sydafrika af næsehorn.
Udover Sydafrika er bestande af næsehorn i Den Demokratiske Republik Congo, Indien, Mozambique, Nepal og Zimbabwe genstand for krybskytteri, der står på skrupelløse personens agenda, fordi næsehornshorn betales med svimlende høje priser på det sorte marked.
Ifølge nordmanden Øystein Storkesen, formand for CITES stående komité, er prisen for ét kg næsehornshorn på det sorte marked i underkanten af 50.000 dollar. Med en dollarkurs på 560,00 svarer dette altså til en kilopris i størrelsesordenen 280.000 DKK.
De høje priser på det sorte marked går igen på det legale marked, blev det visualiseret, da to næsehornstrofæer på tilsammen 8,7 kg for tre måneder siden blev solgt på netauktion hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København for en samlet pris af 936.000 kroner.
Ifølge auktionsfirmaets oplysninger til Netnatur.dk var køberen kineser, og det blev ved samme lejlighed oplyst, at hornene dels skulle males til pulver som potensfremmende middel og dels bruges til fremstilling af såkaldte bryllupskopper.
Ifølge CITES-sekretariatet i Geneve udløser den ulovlige handel med horn fra næsehorn ansøgninger om CITES-dokumenter på falske forudsætninger, misbrug af legal næsehornsjagt og smugling af næsehornshorn med kurerer fra Sydafrika til fjernøsten.
Det stigende krybskytteri på næsehorn i Afrika er så meget desto kedeligere, fordi bestandene her netop har været stigende siden begyndelsen af 1990-erne på grund af ikke mindst CITES’ handelskontrol. CITES-komiteen beklager derfor, at denne trend er sat under kraftigt pres af det stigende krybskytteri, motiveret af de høje priser på næsehornshorn på det illegale marked.
Ifølge Berlingske (8.9.2011) har EU lukket for eksport af næsehornshorn til Kina. Kineserne har ligeledes vedtaget et importforbud og strenge straffe for at overtræde det. Men det er tilsyneladende ikke til hinder for omfattende illegal handel med næsehornshorn og et eksorbitante krybskytteri på tykhuderne.