Blåhalsen er en fin lille spurvefugl, på størrelse med en rødhals, og i familie med den navnkundige nattergal
Af Redaktionen
I 1992 genindvandrede blåhals (Luscinia svecica) til Danmark som ynglefugl efter et fravær på omkring hundrede år. Lige siden har bestanden været i fremgang. Fuglene yngler indtil videre dog kun i Sydvestjylland.
Den hollandske bestand af blåhals er øget ganske betragteligt siden 1970, og det er formentlig disse, der nu har spredt sig til både Tyskland og Danmark.
Fuglene overvintrer i Middelhavslandene og ankommer til ynglestederne i april. I september trækker de tilbage til vinterkvartererne.
Levevis
Blåhalsen yngler i bevoksninger af tagrør og lavt pilebuskads nær rindende vand, og hvor der er tilgrænsende dyrkede marker.
Den er ofte at finde i vandfyldte grøfter og åer, i udkanten af moseområder og i overgangszonen mellem enge og dyrkede marker.
Reden placeres på jorden.
Fuglene opholder sig tæt på jorden, hvor de søger efter insekter og edderkopper.
Der findes to underarter af blåhals; nordlig blåhals, der har en rød plet på den blå strube, og sydlig blåhals der har en hvid plet på den blå strube.
Det er den sydlige underart, der yngler i Danmark. Nordlig blåhals ses på træk her i landet.
Sådan er blåhals beskyttet
Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I
Bern-konventionens liste II
Fredet
Hvad kan hjælpe blåhals?
Bevaringsstatus for blåhals vurderes at være gunstig, og eftersom dens foretrukne levesteder er almindeligt forekommende i det danske landskab, kan det tænkes, at arten fortsat vil sprede sig, og bestanden øges i antallet af ynglende par.
Kilde: Miljøstyrelsen
