Af Netnatur
Jagtlitteratur er ikke ligefrem en mangelvare. Der kan fyldes mange reoler med med bøger, som har jagt som omdrejningspunkt. Især når der medregnes international litteratur. Alligevel ser det ud til, at der mangler jagtbøger, som henvender sig til børn.– Ideen til en børnebog om jagt opstod, da jeg selv fik børn og begyndte at lede efter børnevenlige bøger om jagt. Men det var ikke til at opdrive … Især ledte jeg efter bøger med beskrivelser af de mest almindelige vildtarter. I og med at min kone og jeg går jagt, var det vigtigt, at det jagtbare vildt var i fokus.Det siger Tim Nybro, debuterende forfatter til bogen Den Kommende jæger: En børnebog, som sigter mod læsere i alderen 4 til 10 år, selv om forfatteren overfor Netnatur oplyser, at det er svært at definere den egentlige målgruppe.– Det handler lidt om læsbarhed og børnenes jagtlige baggrund. Det er klart, der er forskel på hvordan man læser bogen alt efter om barnet allerede ved en masse om jagt eller måske kun ved lidt eller næsten ingenting.

Tim Nybro tilføjer, at ideen med bogen faktisk går tilbage til før den tid, hvor han blev far for første gang for to år siden.

Men selv om han søgte i udlandet, fandt han faktisk ikke jagtlitteratur rettet mod børn. Det eneste beslægtede han kunne opstøve var litteratur, der var meget historisk baseret. Tim Nybro ønskede dog en bog med et mere forklarende og pædagogisk udtryk …

Men da han ikke kunne finde, det han søgte, begyndte han selv at formidle indhold til sine børn.

Ønsket var at de skulle have samme mulighed for at få den glæde ved jagt, som har præget hans egen barndom og opvækst på Bornholm.

Med tiden blev Tim Nybro’s skriverier til en større samling og efterhånden lignede det mere og mere et værk, der kunne udgives. – Og hvorfor ikke udgive det, tænkte han …

Ideen lå lige for, da han til dagligt arbejder med IT og formidling og derfor havde han nemt ved at overskue et bogprojekt fra start og tryk til salg og markedsføring.

– Andre forældre med mindre børn eller måske børnebørn må jo være i samme situation som jeg, resonerede Tim Nybro, som mener, at enhver forældre, der har jagt som passion, ønsker at formidle denne videre til næste generation.

Han husker selv sine oplevelser med sin morfar, som noget af det, som har gjort allermest indtryk.

På spørgsmålet om hvorvidt Nybro’s far også går på jagt og om jagt i almindelig fylder meget i hans familie, svarer han afkræftende.

– Min far er ikke jæger. Hans liv har været præget af forretningslivet og driften af flere tøjbutikker. Heller ikke min mor er jæger og på den måde sprang jagtlysten altså et led over. Den gik fra morfar til mig …

– Flere i min familie er dog jægere. Men ikke med samme passion som kendetegner vores hjem. Her udgør jagt en meget stor del.

– Jeg ser jagt som vigtig, når børnene skal lære om f.eks. bæredygtighed og hvor maden kommer fra. Via jagten kan børnene også få indblik i hvordan naturen fungerer, siger Tim Nybro, som glæder sig over, at hans kone også indimellem “shopper” i naturen og på den måde bringer mad til hjemmet.

– Forleden gik hun en tur med hunden og kom hjem med et par fasaner, som vores ældste søn på to år var med til at gøre rene og klar til køkkenet.

” Det nysgerrige barn får indblik i, hvad jægeren laver på jagt samt læring om natur, vildt og spor, der kan bruges på mange timers udendørsaktiviteter.

Bogen indeholder flotte illustrationer, med korte tekster der ligger op til dialogisk læsning med barnet. Videregiv og del din passion for jagt med dem du holder af med en pædagogisk tilgang til jagten og naturen. En bog til børnene, skabt af jægere!

Bogen er FSC-mærket med papir der kommer fra bæredygtige skove, hvor der ikke bliver fældet mere træ end skoven kan nå at reproducere.” Kilde: Jagt-bogen.dk

Netnatur: Hvordan er din nye bog blevet modtaget?

– Det er naturligvis vanskeligt at sige, hvordan bogen er modtaget, da det hele endnu er ret nyt. Men vurderet ud fra de beskeder og videoklip, vi modtager, er den modtaget rigtigt godt. I hvertfald gør det mig varm om hjertet, når jeg ser børn bladrer i bogen og bruge den med den begejstring, som jeg oprindeligt håbede på de ville.

– Vores egen søn på 2 år bruger den som en pegebog og har allerede lært at sige som en and og en krage, når han ser arterne afbilledet i bogen.

– Jeg håber han en dag vil huske bogen. Lidt lige som jeg selv husker nogle af de jagt- og fiskebøger som jeg oplevede, når jeg som dreng var på besøg hos min morfar.

Trækjagt og jagt med riffel

For Tim Nybro er jagt meget forbundet med afslapning i en travl hverdag …

– Jeg arbejder meget og derfor kan en time eller to i naturen med haglbøsse eller riffel virke meget afkoblende.

– Derfor er det også mest trækjagt og jagt med riffel, der fylder noget. Dermed Ikke sagt, at jeg ikke driver fællesjagt og sætter pris på det sociale. Men de korte ture og det at få noget kød med hjem til husholdningen er ret afgørende. Det gælder uanset om det er vildsvinejagt i Sverige eller trækjagt efter gæs og krager …

Netnatur: Krager! Spiser I også krager!

– Der kan være flere årsager til at skyde krager, men ja. Det sker, at der ryger nogle krager med hjem i fryseren.

– Alt vildt kan spises. Men med nogle arter kræver tilberedelsen naturligvis lidt mere opfindsomhed, lyder det fra Tim Nybro.

Bogen Den kommende jæger” er udgivet på Tim Nybroes eget forlag og kan bestilles på hjemmesiden jagt-bogen.dk

Pris: 229,-

Sneppen_large Dahjort_large
Rabuk_large Fasan_large

Billeder fra bogen tilbydes som plakater


Del gerne artiklen hvor du ønsker…
Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Document
Se mere