Jagttid: 01.09.-31.01.
Blisgåsen er en mellemstor gås, der kendes på sin hvide pandeblis og mørke tværstriber på bugen.
Den sibiriske blisgåsebestand tæller op mod 1,5 million fugle og er den største europæiske bestand af nogen gåseart.
Fuglene overvintrer i det vestlige Europa og nogle fugle raster i Danmark.
Blisgåsen kendes på den hvide blis over næbet, som også har givet gåsen dans navn. Et andet godt kendetegn er de meget mørke tværstriber på bugen. Mængden af disse striber kan dog variere meget fra fugl til fugl. Desuden har blisgåsen orange ben og lyserødt næb.
Dværggåsen ligner meget blisgåsen, men den er mindre, og ses sjældnere i Danmark. Blisgåsen er ca. 70 cm lang og har et vingefang på 130-165 cm.
Udbredelse
Der findes flere racer af blisgås, som er knyttet til forskellige yngleområder. Den race som trækker til Danmark yngler principielt i Nordsibirien.
I Grønland yngler en anden race, der har gult næb i stedet for lyserødt, men de trækker overvejende til De Britiske Øer, og ses derfor kun sjældent i Danmark.
Den Nordsibiriske bestand er meget stor, men det er kun en mindre andel af fuglene, som passerer Danmark, da trækruten overvejende går sydøst om Danmark.
Levevis
Når blisgæssene opholder sig i Danmark ses de ofte på landbrugsarealer, hvor de finder føde, og i vådområder. Tøndermarsken, Lolland-Falster og Bornholm er blandt de vigtigste lokaliteter for blisgås i Danmark.
Som hos de fleste gæs består føden af plantemateriale, hovedsageligt grønne skud og spildafgrøder på marker.
Kilde: Miljøstyrelsen
