Brandpunkter i dansk råvildtforvaltning

Kan nedgang i bestand af råvildt bremses – uden at sætte den  nuværende jagttid over styr? Det kommer Jack Hansen ind på i underbygget læserbrev om brandpunkter i dansk råvildtforvaltning

Læserbrev: Jack Hansen  19.07.2021

Mulige løsninger på brandpunkter i råvildtforvaltningen

Hvad siger mine medjægere til dette forslag – er dette noget der skal bæres videre snart? – Dette med alvorlig reference til de eventuelt kommende eller måske endda igangværende jagtregulerende tiltag, som måske kunne se ud til at blive aktuelle – og hvor de besluttende myndigheder jo naturligvis lytter til hvad vi jægere selv udmelder og foreslår.

Jeg tror virkeligt at man skal passe på med, at råvildtjægernes udadvendte holdning til ændringer i jagten, ikke afspejles af en forholdsvis lille andel af jægere – de jægere som måske følger lidt mere med i debatten, og som følge heraf måske har mere eller mindre opgivet den nuværende råvildtjagt i dennes nuværende version.

Jeg tror f.eks. ikke et øjeblik på, at hele 23 % af de fleste råvildtjægere ønsker, eller er parate til at skyde afskudsbukke om foråret og voksne bukke om efteråret – hvilket heller ikke er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for bestanden, og som efter min mening vil give meget frustrerende råvildtjagt der ikke er til at efterleve, leve med i praksis eller styre.

Jeg tror heller ikke et øjeblik på, at hele 28 % af de fleste råvildtjægere ønsker, eller er parate til at flytte bukkejagten hen til august – hvilket heller ikke er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for bestanden, ligesom vi alle formentlig ville savne forårsjagten.

I dette læserbrev fremkommer jeg med mulige løsningsforslag til afhjælpende tiltag for at stoppe faldet i vores råvildtbestand og oprette dennes skæve bestandssammensætning, samtidigt med at vi fremover fortsat har en genkendelig, velkendt og tilpas bæredygtig råvildtjagt. Dette til afprøvning i en f.eks. 3-4 års periode, hvorefter effekten kan vurderes og let justeres.

Af de, under brandpunkter, beskrevne flere mulige løsningsforslag udtrækker jeg mit samlede løsningsforslag, som jeg tror mest muligt at gennemføre og nødvendigt at igangsætte nu, indtil Vildtudbyttestatistikken giver os de nødvendige data at arbejde med og indtil vi får synlig analysemæssigt styr på bestandsudvikling.

Mine forslag er ikke et udtryk for panik, men stillet fordi jeg tror det er nødvendigt, at vi jægere meget snart fremkommer med noget der kan se virksomt, holdbart og acceptabelt ud – for os alle sammen, inklusive råvildtet.

Indholdet i dette læserbrev:

1. *Mit samlede afhjælpende løsningsforslag til afprøvning, som forklares, begrundes nærmere, beregnes og uddybes i flg. brandpunkter:

2. Bestandsudtagets samlede størrelse udtrykt i udbytteprocent.
3. Afskydningsfordelingen internt i bukkebestanden.
4. Afskydningsfordelingen internt i bestanden af råer.
5. Afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam.
6. Optimering af Vildtudbyttestatistikken og Indberetninger hurtigst muligt.
7. Genindføre / erstatte de årlige Vildtinformationer, som forsvandt i 2015.

Alt skrives ud fra min mening og som jeg opfatter og beregner tingene. Dele af dette læserbrevs indledning kunne måske opfattes lidt ”hårdt skrevet” (overskrifters natur), hvorfor der i rimelighedens navn henvises til ”mere urbane” begrundelser og forklaringer i følgende henvisninger:

Læs min begrundelse for at vi skal undgå at skyde afskudsbukke om foråret og voksne bukke i august på:

netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/

Læs min begrundelse for at vi skal undgå at flytte bukkejagten hen til august på:

netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/

* Mit samlede afhjælpende løsningsforslag til afprøvning:

Jeg mener ikke at vi jægere har tid til at blot sidde på anstand og afvente fremkomst af de helt nødvendige data fra en forbedret og obligatorisk indberetning af vildtudbytte.

Således er det ikke kun jægerne, men også de bestandsforvaltende myndigheder, som har vigtige ting at forbedre.

Vi kan heller ikke afvente undersøgelser af lokale bestandssammensætninger og analyser af disse, hvilket nok ikke vil give anvendelige resultater til brug regionalt og nationalt, da der vil være meget store forskelle i bestande, terræners bæreevner, afskydning, jagttryk og forstyrrelsesgrad mv. – hvorfor sådanne lokale undersøgelsers resultater ikke vil kunne repræsentere bestandssammensætningen og kønsforhold, hverken regionalt eller på landsplan – og det er jo på landsplan at det hele skal lykkes. I øvrigt har vi en masse, stadigvæk aktuel, viden fra Kalø- undersøgelserne.

Det må også være rimeligt at vi jægere, også de mange jægere der ikke er medlemmer af Danmarks Jægerforbund (hvordan disse så fås i tale), deltager rettidigt og aktivt i de forskellige problemstillinger, bliver hørt med rette vægt, og kan stille begrundede forslag til de nødvendige ændringer, der må ske i vores bestandsforvaltning af råvildt.

Vi jægere er nødt til at søge opnået mere indbyrdes enighed og en fælles udadvendt holdning, i hvilken fremgår vores villighed til at forslå og indføre de tiltag der skal til, for at imødegå vores 34% bestandsfald hos råvildt over de sidste 11 år, hvilket må antages at fortsætte dersom der ikke gøres noget – ligesom dette fortsatte i Sverige i 26 år.

Efter min opfattelse er vi jægere nødt til, forinden alle mulige stillede forslag, at tage stilling til flere brandpunkter i vores bestandsforvaltning – i vores helt nødvendige bestræbelser på, overfor de bestandsforvaltende besluttende myndigheder og samfundet, at tilkendegive og præsentere en homogen, fælles holdning til jagten og bestandsforvaltningen fra jægerside – alt for at bevare råvildtbestanden og vores jagtmuligheder fremover, ved at skabe bæredygtig jagt i en bestand der p.t. er ustabil og sårbar i henhold til videnskabelige kriterier.

Af ovenstående grunde fremkommer jeg nu med mit forslag til ændring af råvildtjagten. Dette forslag mener jeg er et godt skridt i retning af at rette op på vores tydeligt faldende råvildtbestand og skæve kønsforhold. Jeg synes at dette forslag er acceptabelt og holdbart for alle, ligesom der let kan justeres i dette forslag, dersom dette findes nødvendigt efter en passende afprøvningsperiode.

Det ser ikke ud til at de bestandsforvaltende myndigheder er klar til at anvende matematik og simulerende analyse – hvilket ellers havde været indlysende nyttigt, og på rigtigt mange andre områder findes helt uundværligt. Ved brug af dette kunne vi helt undgå afkortelse af bukkejagten.

Det ser heller ikke ud til at jægerne er klar til at anvende afskydningsværktøjer – hvilket ellers kunne have klaret alle vore problemer i et frivilligt snuptag. Man kan dog, uanset hvilke ændringer der træder igennem i vor råvildtjagt, stadigvæk med stor fordel anvende Afskydningsværktøjer, hvor man ser antal dyr og det bedste bestandsudtag på et hvilket som helst defineret jagtareal i landet.

Men måske tror mange jægere i virkeligheden ikke rigtigt på, at vi i fælleskab og ad frivillighedens vej er i stand til at rette op på vores faldende bestand og jagtudbytte, og at man derfor i afmagt blot afventer beslutninger der bliver truffet andet sted – i stedet for at selv gøre noget aktivt.

Måske er virkeligheden også sådan, at der ud af en stor, og meget forskelligt sammensat jægerskare, måske er for få jægere der engagerer sig i afskydningspolitik, måske på grund af at der er for mange meninger og holdninger til tingene og for mange forskellige anbefalinger til afskydning, som ikke ser ud til at kunne flyde sammen til én fælles holdning, som altid vil fremstå stærkere og meget mere robust. Andre tænker måske, hvad nytter dette når det er jagtudlejerne der bestemmer udbyttet. Andre kan tænkes at tænke: ”dét klarer Danmarks Jægerforbund”.

Dette kan måske meget vel lede til den kortsigtede og ikke langlivede holdning: ”Vi skal bare ud og skyde råvildt”, ligesom dette også kan lede til tvungne restriktioner, som f.eks. ”Max. afskydning pr. 5 hektar”, som vel er den bedste af de tvungne restriktioner – og måske endda bedst i det hele taget, da denne model løser en masse direkte og indirekte problemer og skævheder fra dag 1.

Jeg kunne sagtens lige nu sige, f.eks. hvor mange bukke, råer og lam der er det sandsynlige rigtige antal af skyde på landsplan, i distrikterne og på et hvilket som helst jagtareal – i vores nuværende bestand, og jeg kunne også sige hvor mange % spidsbukke, gaffelbukke og seksendere der er den sandsynlige rigtige afskydning internt i bukkebestanden – men grundet førnævnte, ville dette ikke nytte noget, hvorfor jeg undlader dette, men i stedet fremkommer jeg med:

* Mit samlede løsningsforslag:

Under de vilkår, begrundelser, henvisninger, forudsætninger og begrænsninger der er beskrevet ovenfor og senere under brandpunkterne, ser mit samlede løsningsforslag i dette læserbrev, til mulige afhjælpende og måske midlertidige ændringer i jagttider mv., sådan ud:

A. Jagtperioder for bukke ændres til: 16.05.-22.06. + 16.10.-31.01.

b. Undlad helt brugen af de skadelige ”Hjemmestrikkede afskydningspolitikker” for bukke.

C Jagtperiode for råer og lam uændret.

D.  Henstil til at der kun skydes råer uden lam (unge som gamle) i perioden 01.10.-01.11.

E. Forsøg at straks nedsætte afskydningsprocenten hos råer til 19-20 % af samlet udbytte

F. Tilse bedst muligt at der skydes lige mange bukkelam som rålam.

G. Gør det obligatorisk at de bestandsforvaltende myndigheder overvåger bestandsudviklingen i en verificeret 6 års simulerende bestandsanalyse, for dokumentation af at bæredygtig jagt pågår.

H. Optimer straks Indberetningerne af jægernes skudte dyr, som beskrevet i Pos. 5.

I. Erstat eller genindfør de årlige Vildtinformationer, Pos. 6.

J. Overvåg effekten af disse tiltag i en prøveperiode på f.eks. 3-4 år, og om nødvendigt korrigeres.

Sandsynlige resultater af ovenstående:

Afkortelse af forårsjagten med 23 dage, til perioden 16.05. til 22.06., vil formentlig betyde et fald i antal skudte bukke på: ca. 4.900 bukke på 2-10 år og ca. 1.300 stk. 1- årige bukke – i alt ca. 6.200 bukke (hvis fordeling 80/20 er rigtig). Og det vil være meget hensigtsmæssigt at få disse ca. 6.200 bukke ført hen til parringssæsonen, hvor der i nuværende situation lige i dag mangler ca. 7-8.000 stk. 2-10 årige bukke i parringssæsonen. Dén del af de årligt tilførte (”sparede”) 4.900 bukke på 2-10 år, som slipper gennem de næste års jagtsæsoner, vil formentlig næsten kunne oprette den nuværende anstrengte parringsmæssige situation til et rimeligt niveau, over en periode på 5-6 år. Dette ved at der hvert år ”fyldes op” i bestanden af 2-10 årige bukke i parringssæsonen.

Yderligere afkortelse af bukkejagten efterår/vinter med 15 dage, til perioden: 16.10. til 31.01, vil formentlig betyde et fald i antal skudte bukke på: ca. 1.000 bukke på 2-10 år og ca. 200 stk. 1- årige bukke – i alt ca. 1.200 bukke. En del af disse 1.200 bukke vil slippe igennem næste jagtsæsons forårsjagt og tilgå efterfølgende parringsperiode. Ved en omsætning på ca. 60 % er dette antal ca. 500, fordelt på 400 stk. 2-10 årige bukke og 100 stk. 1- årige bukke (ved fordeling 80/20).

Ved den samlede afkortelse af bukkejagten på 38 dage, ville vor bukkebestand altså formentlig blive øget i de førstkommende parringssæsoner med ca. 5.300 stk. 2-10 årige bukke + ca. 1.400 stk. 1- årige bukke – i alt ca. 6.700 bukke, hvilket kan være tilstrækkeligt at starte en afprøvende afhjælpning med i f.eks. 3-4 år, under forudsætning af overholdelse af pos. B, D, F og G ovenfor.

Den samlede afkortelse af bukkejagten bliver fra 184 dage til 146 dage, hvilket er en afkortelse på ca. 20 % i forhold til nu – og hvilket samtidigt ville nedbringe vores samlede årlige jagtperiode på bukke, til en mere ”human” og forståelig længde, sammenlignet med andre landes samlede jagtperioder på bukke.

Og dette ville medføre at vores samlede antal skudte bukke årligt ville blive: 38.500 imod nu 45.912 (hvis dette antal så er rigtigt) – altså en reduktion i årlig afskydning af skudte bukke på 7.400, hvilket er 16 % mindre end skudte bukke 2019/2020.

Dvs. at en bukkejæger der plejer at skyde 2 bukke om året, hvert 3. år ville skulle afskyde én buk mindre, hvilket vel ikke er så forfærdeligt – men dette altså i forhold til bestandsudtaget af bukke i 1019/2020 på 45.912, som er et for stort antal, som bør rettes op i afskydningsfordelingen.

Dette forslag mener jeg vil være acceptabelt for jægere og øvrige aktører og interessegrupper, og forslaget vil ikke ændre vor råvildtjagt så voldsomt – hvilket absolut heller ikke er nødvendigt.

Jeg tror også at dette forslags jagtperioder på bukke: 16.05.-22-06. + 16.10.-31.01., vil være meget mere acceptabelt og holdbart også hos jægerne.  F.eks. ville jeg selv frygte at skulle sidde på bukkejagt en forårsdag og kun måtte skyde afskudsbukke, og på efterårs- og vinterjagten at kun måtte skyde store bukke – dette ville i hvert fald ødelægge min bukkejagt, må jeg vel have lov at sige.

Dette forslag mener jeg vil give os den nødvendige tid til at forbedre vildtudbytteindberetningen, at få et bedre overvågningssystem, og til at finde den bedste afskydningsfordeling – og mere behøves der ikke! Der er ingen grund til, i panik, at forhaste sig til nye helt uprøvede jagttider, som endda ikke forinden er dokumenteret sandsynlig virksom i forhold til vores problemer – vores brandpunkter.

I perioden for afprøvning af effekten af dette forslag, og som en helt klar og nødvendig forbedring, kunne de bestandsforvaltende myndigheder så anskaffe sig det nødvendige redskab til at kunne overvåge bestandsudviklingen og jagtens indflydelse på bestanden, og herved kunne påvise om/at bæredygtig jagt er til stede. Nævnte redskab skulle naturligvis være en simulerende bestandsanalyse, der kan fremadsimulere enhver valgt bestandssituation, og herved kan fortælle hvordan der så rettes op på et eventuelt mislykket afprøvende tiltag, eller andre indtrufne hændelser.

Da mit samlede løsningsforslag kun er en modificering af vores hidtidige råvildtjagt, vil vi på lykkelig vis ikke kunne komme til at stå i en situation, hvor vi ved indførsel af voldsomme ændringer kan få en helt uforudsigelig bestandsudvikling. Det er altid sikrest at regulere og ændre på noget kendt og bestående, frem for på noget opstartet uprøvet, uden forudgående udredning, bekræftede grundlag og dokumentation.

Således skal man altid være meget varsom med at ændre noget på basis af f.eks. ufuldstændige registreringer, altså registreringer som ikke er bekræftede, hér tænker jeg på det meget spinkle grundlag vi har i vores hidtidige Vildtudbyttestatistik og vore frivillige indberetninger.

Det er efter min mening også meget vigtigt, at de ændringer der foretages, ikke giver frustreret og ikke praktisk gennemførlig jagt for jægerbestanden, og at der ikke gennemføres meget store udokumenterede og uforudsigelige ændringer i f.eks. jagtperioder, såsom at flytte bukkejagten helt eller delvist hen til medio august, at skyde afskudsbukke om foråret og voksne bukke om efteråret – eller at afkorte jagttider unødvendigt og historisk voldsomt.

Ved en historisk voldsom reducering af jagttid, ville jeg heller ikke forvente at skulle betale mindre i jagtleje – hvilket vel egentligt burde hænge sammen med en historisk voldsom reducering af jagttid. Hér er vi tilbage i den mægtige: ”Udbud og efterspørgsel”, hvilket ses uddybet på: netnatur.dk/er den danske forvaltning af råvildt bæredygtig.

* Hvad siger mine medjægere til dette forslag? – Er dette noget der skal bæres videre, og snart? Jeg lytter gerne til gode argumenter imod dette forslag, før jeg måske fremsender dette til Vildtforvaltningsrådet, til Den Nationale Hjortevildtgruppe (NHG) og til Danmarks Jægerforbund.

Brandpunkter i forvaltning af råvildt – og mulige løsninger:

Vores problemer kan opdeles i brandpunkter, og det er indenfor disse brandpunkter der nødvendigvis skal ske justeringer.

Det er i denne gennemgang af brandpunkter, at ”Mit samlede afhjælpende løsningsforslag til afprøvning.” forklares, begrundes og underbygges nærmere, og beregninger ses.

Dette er beskrevet på baggrund af, og i forlængelse af mange læste læserbreve på netnatur.dk, og for at man kan se den fulde sammenhæng til det netop hér skrevne (og for at undgå gentagelser hér), henvises til bl.a. flg. referencer, hvor tingene ses uddybet:

netnatur.dk/nutid og fremtid for den danske råvildtjagt

netnatur.dk/er den danske forvaltning af råvildt bæredygtig

find-dit-rigtige-jagtudbytte—find-your-right-cull.dk/status-raavildt-2021/

netnatur.dk/hvor-god-er-bukkejagtens-sidste-uge/:

I det beskrevne ses også links til andre informative, relaterede læserbreve på netnatur, hvor Redaktionen heldigvis tager rigtigt godt fat om de ret store problemer vi faktisk har (eller står overfor) vedrørende vores kære råvildtjagt. Det er nok vigtigt at være opmærksom på, at mange jægere læser meget i netnatur – og også de bestandsforvaltende beslutningstagere og disses rådgivere.

Et meget vigtigt element i dette læserbrev er:

netnatur.dk/bukkejagt-saadan-oensker-jaegerne-jagttiden/

– hvor indkomne resultater fra spørgeundersøgelsen har chokeret mig virkeligt meget, og jeg håber sandeligt ikke at tingene kommer til at udvikle sig til indførelse af ét de 4 sidste forslag.

Af de herunder beskrevne flere mulige løsninger indenfor brandpunkterne, har jeg udtrukket de løsninger jeg opfatter som mest mulige (og nødvendige) at gennemføre i vores nuværende situation, og som nok er tilstrækkelige til at rette op på vores råvildtbestand i de kommende år.

Vores brandpunkter er følgende:

1. Bestandsudtagets samlede størrelse udtrykt i udbytteprocent.
2. Afskydningsfordelingen internt i bukkebestanden.
3. Afskydningsfordelingen internt i bestanden af råer.
4. Afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam.
5. Optimering af Vildtudbyttestatistikken og Indberetninger hurtigst muligt.
6. Genindføre / erstatte de årlige Vildtinformationer, som forsvandt i 2015. 

1. Udbytteprocent:

Bestandsudtagets samlede størrelse skal (i muligt omfang) tilpasse sig den formodede bestandsstørrelse – hvilket kun kan skimtes i vildtudbyttestatistikkens udvikling, da vi ikke kender bestandsstørrelsen. Således er udbytteprocent en diffus, retrograd og ikke særlig relevant størrelse.

Udbytteprocent (jagtudbytte i % af formodede efterårsbestand) kan ikke anvendes til så meget, da denne beregnes på basis af efterårsbestandens størrelse, som er ukendt. Ydermere vil enhver bestand have naturlige årlige bestandsudsving.

Normalt antages udbytteprocenten at være mellem ca. 25 og 32 % af den samlede efterårsbestand, men af Jagttidsrevision 2014, side 18 kan uddrages en estimeret udbytteprocent på 31,5 – 42, og af Jagttidsrevision 2018, side 22 er udbytteprocent estimeret til 29,8 – 39,7. Jo mere populær en vildtart er, jo højere vil udbytteprocenten formentlig være.

Udbytteprocenten kan altså ikke hjælpe til med at opnå bæredygtig jagt, eller til at vurdere den reelle bestandsstørrelse, og hér må man i stedet se på udviklingen i de årlige antal skudte dyr. Falder dette antal entydigt og gentagent år efter år (med hensyntagen til de naturlige bestandsudsving), melder dette om at ikke bæredygtig jagt er i gang i en faldende, ustabil og sårbar bestand.

Eskalerer f.eks. råvildtsygen, skal der i jagtudbyttet gøres plads hertil, ved at nedregulere bestandsudtaget tilsvarende – dersom det ikke er vedtaget at formindske råvildtbestanden.

2. Afskydningsfordeling internt i bukkebestanden:

Afskydningsfordelingen internt i bukkebestanden skal tilpasse sig den formodede bestandssammensætning i bukkebestanden – men vi kender ikke denne, hvorfor dette er et brandpunkt.

Vi har ingen reel viden om dette, fordi vores indberetninger af skudt vildt er frivilligt, hvorfor kun ca. 53 % af alt nedlagt råvildt blev indberettet frivilligt i f.eks. 2018/2019, og hvoraf hele ca. 37 % af de registrerede bukke ikke blev indberettet vedr. alder – og dét vil sige, at der reelt i 2018/2019 kun blev registreret alder hos ca. 34 % af hele det årlige (endda kun estimerede) bestandsudtag af bukke (i antal ca. 52 % af 91.163 = 48.000).

Fakta er, at vi således ikke engang ved hvor mange bukke, råer og lam der reelt blev skudt i f.eks. 2018/2019, og vi har kun en utilstrækkelig og uvirksom (2-delt) aldersopdeling for kun 1/3 af alle skudte bukke, hvilket også kun er estimeret.

Dette er godt nok et spinkelt grundlag at bestandsforvalte ud fra.

Havde vi haft obligatorisk indberetning, og var denne indberetning for bukke også opdelt i bukkenes 4-5 opsatsklasser, havde vi i dag stået langt stærkere rustet, til at udtale os om yderst vigtige bestandssammensætning i bukkebestanden – set i bagklogskabens lys, naturligvis.

Den interne afskydningsfordeling i bukkebestanden er meget væsentligt for den samlede bestands udvikling og trivsel, og uhensigtsmæssigheder hér rammer i første omgang dyrenes parringsmæssige situation – hvilket i sig selv kan lede til bestandsfald.

Afskydningsfordelingen internt i bukkebestanden er helt friholdt og upåvirket af den aktuelle bestandsstørrelse, i hvert fald med dén bestandssammensætning vi må antage at have, men den er ikke friholdt af afskydningsfordelingen i hele bestanden.

Det er også primært afskydningen i bukkebestanden der afgør bukkenes gennemsnitsalder i en jagtbar bestand. I henhold til mine beregninger må bukkenes gennemsnitsalder helst ikke komme under 2,2 år, målt pr. ultimo juli.

Denne interne afskydningsfordeling i bukkebestanden er jo meget aktuel, da de frivillige indberetninger p.t. melder ud med, at ca. 80 % af årets skudte bukke er 2+ år – men dog på et meget utilstrækkeligt, lille og tyndt grundlag (som jeg ikke håber viser sig sandt vedr. alle skudte bukke).

Årsagen til at der tilsyneladende skydes for mange ældre bukke kan næsten kun være, at de fleste bukkejægere helst vil skyde en ældre buk med bedst mulig opsats. Mange jægere lader den 1. uge i maj tit en lille buk passere, for at afvente den større buk, som jægeren observerede i ugerne op til 16. maj.

Muligt løsningsforslag – afkorte forårsjagten:

Dette kunne jo umiddelbart lyde som om, at en rigtig forfattet afkortelse af bukkejagten er den eneste måde at løse dette problem på. Men hér har vi som usikkert og ikke bekræftet grundlag kun, at 80 % af året skudte bukke er 2+ år – og man skal altid være meget varsom med at ændre noget på basis af ufuldstændige registreringer, altså registreringer som ikke er bekræftede.

Det skal hér også medtænkes, at den negative effekt af at der skydes for mange ældre bukke forstærkes, dersom der også skydes forholdsvis for mange bukke i forhold til det samlede bestandsudtag. Så disse to ting spiller sammen og begge ting bestemmer om antallet af avlsduelige bukke bliver tilstrækkeligt henne i parringssæsonen.

Om antallet af avlsduelige bukke så bliver tilstrækkeligt henne i parringssæsonen er jo bestemt af, hvor mange råer der findes henne i parringssæsonen, og da dette er afgjort af afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam, er der nu en 3. problemstilling involveret i vores problem i den interne afskydning i bukkebestanden.

Man kan ikke forvente at løse et problem på problemets sted, dersom problemet er en del af, eller er forstærket af andre problemstillinger – men man kan forsøge at afhjælpe problemet, hvis man er indstillet på at dette måske ikke vil være fuldt tilstrækkeligt, eller kan slå fejl og må justeres, hvilket man da må overvåge nøje, og reagere på i tide.

Men, da de frivillige indberetninger ikke er obligatoriske nu (som de helt afgjort burde være), vil der formentlig gå nogle år inden vi kan få bekræftet f.eks. hvor mange % af skudte bukke, som i virkeligheden er 2+ år, samt den reelle afskydningsfordeling – og dette mener jeg ikke at vi kan vente på.

* Derfor kunne man nok godt – hér og nu (som forsøgsmæssig afhjælpning i en 3-4 årig prøveperiode) tillade sig at afkorte forårsjagten ca. 3 uger til sidst, hvilket ville medføre ca. 6.200 færre skudte bukke, hvoraf de ca. 4.900 (i henhold til de frivillige indberetninger 80/20) ville være store bukke – udregnet som følger:

Med reference til bl.a.:

netnatur.dk/hvor-god-er-bukkejagtens-sidste-uge/:

Hvis 80 % af årets 45.912 skudte bukke skydes i forårsjagten, skydes der i forårsjagten ca. 37.000 bukke. Hvis forårsjagtens fordeling af disse 37.000 bukke er 64 % i maj, 25 % i juni og 10 % i juli ville der de sidste ca. 3 uger af bukkejagten blive skudt ca. 3.700 færre bukke i juli og ca. 2.500 færre bukke i de sidste 8 dage af juni – altså i alt ca. 6.200 færre skudte bukke, hvoraf de tilsyneladende 80 %, altså ca. 4.900, ville være bukke på 2+ år. Dette altså ved en forårsjagt i perioden 16. maj til 22. juni.

Og disse 4.900 stk. 2+ årige bukke ville være et godt tilskud af avlsmæssigt stærke handyr henne i parringsperioden, hvor mine beregninger viser at den parringsmæssige situation er anstrengt (ved ca. 7-8.000 for få 2-10 årige bukke), og at dette har ledt til vores 11- årige bestandsfald på hele 34 %.

Muligt løsningsforslag – afkorte efterårs- og vinterjagten:

Afkortelse af forårsjagten med 23 dage, til perioden 16. maj til 22. juni, vil altså i henhold til ovenstående ”spare” ca. 4.900 bukke på 2-10 år og ca. 1.300 1- årige bukke – i alt ca. 6.200 bukke.

Men dette er formentlig ikke helt tilstrækkeligt, hvorfor man også kunne afkorte bukkejagten i efterårs og vinterjagten, til bukkejagt i perioden 16.10. til 31.01. – som afhjælpende midlertidigt tiltag til afprøvning over 3-4 år, og som supplement til afkortning af forårsjagten. Dette udregnet som følger:

I efterårs og vinterjagten skydes: årligt udtag i alt ca. 45.912 bukke minus forårsjagt ca. 37.000 bukke = ca. 9.000 bukke.

Hvis afskydningen af bukke i hele oktober måned andrager ca. 5 % af årets skudte bukke (i h.t. de frivillige indberetninger), bliver der i hele oktober skudt i alt ca. 2.400 bukke.

Så hvis vi ændrede bukkejagten efterår/vinter til: 16.10.-31.01, ville der formentlig blive afskudt yderligere færre ca. 1.200 bukke, fordelt på ca. 1.000 stk. 2+ årige og ca. 200 stk. 1- årige (i henhold til de frivillige indberetninger).

* Ved ovennævnte samlede afkortning af forårs, efterårs- og vinterjagt, ville vor bukkebestand blive umiddelbart øget med ca. 5.900 stk. 2+ årige bukke + ca. 1.500 1- årige bukke – i alt ca. 7.400 bukke, hvilket kan være tilstrækkeligt at starte en afprøvende afhjælpning med, men kun under forudsætning af:

– at antal skudte råer ikke andrager mere end 19-20 % af årets samlede afskydning

– samtidigt med at der afskydes ca. lige mange bukkelam og rålam

– og at vi ikke anvender ”De hjemmestrikkede afskydningspolitikker” for bukkene (f.eks. ”Vi skyder ingen spidsbukke” m.fl.).

Dette samlede mulige løsningsforslag vedr. bukkebestanden internt:

Effekten af ovenstående mulige løsningsforslag vil være af stor betydning, men ifølge mine beregninger i en simulerende bestandsanalyse, dog ikke være helt tilstrækkeligt for at rette op på vor råvildtbestand – men det kunne være en god, nødvendig afprøvende start, hvor effekten kunne vurderes efter f.eks. 3-4 år, og herefter eventuelt opgraderes, hvilket formentlig ikke bliver nødvendigt, dersom vi opnår en mere rigtig afskydningsfordeling i bukkebestanden og mellem bukke, råer og lam.

Så hvis man ikke vil gøre anvendelse af Simulerende Bestandsanalyse, som er i stand til også at udregne den bedste afskydning internt i bukkebestanden – kan dette måske være den bedste afhjælpende og nødvendige løsning på dette brandpunkt, til afprøvning over 3-4 år, sammen med de efterfølgende beskrevne andre tiltag (andre mulige løsningsforslag).

3. Afskydningsfordeling internt i rå- bestanden:

Afskydningsfordelingen internt i bestanden af råer kan ikke med sikkerhed tilpasses den formodede bestandssammensætning i rå-bestanden, da det ikke er praktisk muligt eller meget svært og usikkert at aldersbedømme råer udover 1- årige.

Man har ofte hørt slagfærdige overskrifter som: ”Skyd hårdt til råer og lam”, ”Skyd hårdt fra toppen” og ”Skyd hårdt fra bunden”, og alt det dér – men hvor hårdt, hvordan og hvor længe melder historierne aldrig noget underbygget brugbart om.

Til spørgsmålet om hvorfor dette anbefales, fremgår dels at dette vil give et bedre kønsforhold og vil imødegå, at bestanden af råer bliver for gammel.

For det første kan det bedre kønsforhold jo kun opstå, dersom der også afskydes rigtigt i bukkebestanden i forhold til det samlede jagtudbytte, så man kan ikke se énøjet på kun afskydningen internt i rå-bestanden eller internt i bukkebestanden. Desuden skulle også afskydningen mellem bukkelam og rålam være ens, for at man ville kunne vurdere / måle en effekt af at ”Skyde hårdt til råer”, fordi ca. halvdelen af lam er rålam, som vil oprykke til rå- bestanden.

At dét at skyde flere råer ville give et bedre kønsforhold er jo rigtigt, men ved det samme (for store) antal skudte bukke ville man jo ikke opnå flere parringer – der ville blot gå færre råer rundt uden lam.

For det andet er der efter min mening ingen som kan bedømme om rå-bestanden indeholder for mange gamle råer på distriktsplan eller på landsplan. Hvordan skulle det dog gå for sig at overskue dette i større omfang og sammenhæng, nok til at kunne erklære hele distriktets eller hele landets råer generelt for gamle?

Stort set alle råer i samme aldersgruppe (f.eks. fra 2-4 år, og fra 4-6 år osv.) ligner hinanden, og som regel kun et ar eller et andet specielt kendetegn vil kunne adskille disse råer nøjagtigt nok fra hinanden, ligesom man givetvis også ser den samme rå flere gange uden at registrere dette.

At enkelte meget erfarne råvildtjægere helt sikkert er i stand til at udkigge de gamle råer på deres egne måske 2-3 jagtarealer, er ikke nok til at der kan generaliseres, og råernes sammensætningsforhold kan være helt anderledes i andre terræner og distrikter. Desuden skulle man jo så også i denne forbindelse have styr på hvor mange yngre råer (i deres mange alderstrin) og smalråer der står på terrænet, for at kunne dømme rå- bestanden for gammel, da dette jo kun kan måles mod hele rå- bestanden, via faldende eller stigende gennemsnitsalder.

Råerne er den sværeste gruppe at ændre jagtperiode for, da der skal tages hensyn til lams dieperiode og indlæring fra moderdyrene, og fordi ændring af jagttryk på råer virkelig får eksponentiel effekt for hele bestanden, da råerne er det direkte producerende led.

Hver gang der skydes en 1- årig rå, ”mister vi” over 12 år: ca. 69 råer og 72 bukke, når den differensierede dødelighed og jagt er indregnet.

Det rigtigste ville nok være, med hensyntagen til lams dieperiode og indlæring, at afkorte jagt på råer, til jagtperioden 16.10.-31.01 – men jeg tror bestemt at det vil blive svært at få skudt nok råer, og jeg tror det bedre, at fortsat forsøge bedst muligt at kun skyde råer man er 100 % sikker på er uden lam i perioden 01.10.-01.11., altså smalråer og hovedsageligt helt tydeligt meget gamle råer uden lam.

Meget gamle råer med lam har oftest kun ét lam, som de nok passer rigtigt godt på, og de meget gamle råer har heller ikke med alderen mistet deres gode gener til at give videre – de er blot blevet ældre og mindre produktive, og man ser jo også 2-3 årige råer med kun et lam.

* Der er dog en løsning på at få nyttige informationer om afskydning af råer i aldersgrupper i en Simulerende Bestandsanalyse, men det ser desværre ikke ud til at man er klar til dette – endnu.

4. Afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam

Ovenstående Pos. 2 og 3 hænger sammen med afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam – og denne afskydningsfordeling kan ikke gættes, men kun regnes ud i en simulerende bestandsanalyse med de rigtige og mange indbyggede biologiske og vilkårsbetingede variabler – ligesom man gør i alle mulige andre sammenhænge, hvor man ikke kan leve uden teoretiske analysemodeller.

Jeg mener dog bestemt at vi i dag frejdigt kan fastslå, at der skydes forholdsmæssigt for mange bukke, og at dette intet har med bestandsstørrelse at gøre, og at følgerne af dette forstærkes væsentligt, dersom den interne afskydning i bukkebestanden udtager for mange avlsdygtige ældre bukke.

For lige at medtage et andet vigtigt ofte omtalt forhold:

Det er måske nok rigtigt at hver buk i gennemsnit kan beslå 4 råer, men hér er det vigtigste fordelingen mellem 1- årige bukke og 2-10 årige bukke ved parringsperiodens start. Og har vi i dag en bestand på 300.000 pr. ultimo juli, vil der i denne være ca. 32.000 bukke, 130.000 råer og 138.000 lam, altså et kønsforhold på: 3,99 råer pr. buk, og dette ser jo helt rigtigt ud – men.

Af bukkene vil de ca. 11.000 være 2-10 årige og 21.000 1- årige, pr. ultimo juli. I en bestand uden jagt, ville det hovedsageligt være de 2-10 årige bukke der bedækker råerne, men i vores bestand kan man af tallene se, at også de 1- årige bukke er nødt til at beslå råer – for at den parringsmæssige situation skal have mulighed for at gå op. Pr. ultimo juli er der 1 stk. 2-10 årige buk pr. 10,9 råer.

Altså 32.000 bukke skal beslå ca. 120.000 råer, som er det nødvendige antal beslåede råer der skal til, for at der næste år fødes dét nødvendige antal lam, og dét er i gennemsnit 3,75 rå som hver eneste buk skal beslå. Og dette skal gøres på 28 dage (den normalt antagede parringsperiode fra ca. 20. juli til ca. medio august), hvilket er 7,5 dag pr. beslåning. – Dette lyder jo også meget muligt.

Men ikke alle 1- årige bukke er særligt aktivt fertile i hele parringsperioden, da de først antages kønsmodne i en alder af 13-14 mdr. De fleste 1- årige bukke er således nok fertile medio august, men en del sent fødte vil ikke være fertile eller attraktive nok for råerne i juli, og dette sætter begrænsning for de 1- årige bukkes reelle antal beslåninger, samtidigt med at de fleste råer nok helt fravælger en spidsbuk og en lille gaffelbuk, og helst vil parre sig med en stor buk, og fordi de store bukke med en vis succes holder de mindre bukke væk fra parring, hvorved de unge bukke bliver fastholdt som satelitbukke og perifere bukke.

Når man medregner denne aktive fertilitet i startbestandens beregninger, at råerne foretrækker en stor buk, og når man samtidigt siger at: ”hvis én 1- årig buk kan (eller får lov til at) beslå 3 råer, så beslår én 2-10 årig buk 7 råer”, så har de 2-10 årige bukke kun 3,7 dage til rådighed for hver parring i juli, og hvor bukken ofte bliver hos råen et par dage og hvor mange beslåninger foretages. Et gennemsnit på 3,7 dage pr. parring for de 2-10 årige bukke i juli er formentlig ikke muligt – i august er antal dage 4,3.

Og det er dette antal dage pr. nødvendig parring som forringes, når man simulerer vor nuværende antagede bestandssituation gennem 6 år med nuværende bestandsudtag – og det er ud fra mine beregninger primært derfor at vi har registreret bestandsfald i vor råvildtbestand.

Mulige løsningsforslag vedr. afskydningsfordelingen:

Afskydningsfordelingen er noget af det vigtigste i bestandsforvaltningen, og de bestandsforvaltende myndigheder burde til hver en tid kunne dokumentere, at bæredygtig jagt er til stede (eller ikke), i form af en påviselig sandsynlig bæredygtig afskydningsfordeling.

Den eneste mulighed for at finde den sandsynlige rigtige afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam er, at i en (over år) Simulerende Bestandsanalyse finde det bedste bestandsudtag og den bedste afskydningsfordeling i hele bestanden på landsplan og i distrikterne. På basis af dette, kan enkle og brugervenlige afskydningsværktøjer etableres, til brug for jægere og jagtudlejere. – Dette arbejde har jeg gjort og afskydningsværktøjer (udført på basis af simulerende analyse af en bestand på f.eks. 356.000 dyr) kunne verificeres og straks tages i brug.

Den nemmeste, og vel den eneste frivillige mulighed for at afskyde sandsynligt rigtig på jægernes egne jagtarealer, kan vel kun være at anvende enkle, opdaterbare afskydningsværktøjer, i hvilke jagtudlejere og jægere blot skal vælge distrikt og jagtarealets størrelse – for derefter at aflæse hvor mange dyr der sandsynligvis står på jagtarealet, og hvor mange bukke, råer og lam der bæredygtigt kan afskydes hér årligt. – Men jægerne er øjensynligt ikke klar til dette.

Det er jo nede på de enkelte jagtarealer, at den reelle, praktiske bestandsforvaltning foregår, hvorfor alle andre tiltag og ændringer vi foretager uden forudgående udredning, kun vil have en afhjælpende og sandsynligvis ikke tilstrækkelig effekt, dersom der ikke afskydes nede på jagtarealerne ud fra den fundne sandsynlige bedste afskydningsfordeling.

Nok eneste mulige løsningsforslag vedr. afskydningsfordelingen:

Hvis man ikke vil gøre brug af Simulerende Bestandsanalyse eller Afskydningsværktøjer, med hvilke man faktisk ville kunne undgå at afkorte vor bukkejagt, er vores eneste øvrige frivillige muligheder, som jeg kan se, angående afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam følgende:

* Man bør utvivlsomt starte med straks at nedbringe afskydningsprocenten hos råer til 19-20 %

* Tilse bedst muligt at der bliver afskudt lige mange bukkelam og rålam.

* Helt undgå de ”Hjemmestrikkede afskydningspolitikker” for bukkebestanden.

* Og herefter håbe på det bedste samt overvåge bestandsudviklingen nøje, efter at have forkortet jagtperiodenfor bukke til 16.05.–22.06. + 16.10.–31.01., som ovenfor beskrevet i Pos. 2.

* Og dette bør understøttes af en nødvendig forbedret og tvungen indberetning af alle nedlagte dyr, som beskrevet i Pos. 5, samt genindførsel af Vildtinformationer beskrevet i Pos. 6.

5. Optimering af Vildtudbyttestatistikken og indberetninger hurtigst muligt:

Det bør straks gøres obligatorisk at jægerne indberetter køn, alder, de 4-5 opsatstyper knopbukke, spidsbukke, gaffelbukke, seksendere og returbukke, rask/syg og brækket vægt – for skudt råvildt. – Se dette uddybet på: netnatur.dk/baeredygtig-jagt-paa-raavildt/

Registrering af brækket vægt burde også være obligatorisk, da dette fortæller noget om dyrenes kondition, og især om de vigtige vægte på lam om efteråret, hvilket også fortæller en del om dyrenes sundhed og kondition, samt måske endda noget om jagtarealers ressourcemæssige bæreevner.

Det ville være særdeles nyttigt og informativt at medtage disse ”omkostningsneutrale” informationer, og disse informationer mangler vi f.eks. ekstremt lige nu, i denne så alvorlige råvildtsituation.

6. Genindførsel af de årlige Vildtinformationer:

Vi bør have en erstatning for, eller genindføre de årlige Vildtinformationer, som forsvandt i 2015.

Dette, så man ikke selv løbende skal holde øje med (og lede efter) hvad der fortløbende bliver udlagt på Naturstyrelsens hjemmeside inden for jagt- og vildtforvaltning – og hvor man selv skal samle alle trådene, hvorfor man bl.a. næppe opnår et rigtigt helhedsbillede og en rigtig sammenhæng – eller man kan ikke finde informationerne.

Se nærmere på: netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/.

Når Vildtinformationer mangler, kommer man også til at mangle en rigtig nyttig og samlet opsummering af jagtfaglige og biologiske forhold, hvilket jo var den beskrevne oprindelige hensigt med, og baggrund for etablering af disse.