Umiddelbart efter brunsten forholder bukken sig ofte meget passiv. Man betragter den da som afbrunstet
Bukkeleksikon: Afbrunstede råbukke
Af Michael Sand
Man kan diskutere hvornår råvildtets brunstperiode egentlig starter.
Bukken etablerer allerede sit territorium i april/maj, men råen lader sig først beslå(parre) i perioden mellem juli og august.
Derfor konkluderes det ofte, at bukken er i brunst fra den fejer opsatsen i foråret til den taber stængerne sidst på efteråret. Derimod er råen kun i brunst i perioden omkring sidst i juli og først i august.
Derfor er det i realitetens råens brunst, der definerer råvildtets korte brunstperiode.
Når råerne begynde at sende signal om, at tiden nærmer sig, er bukken mere aktiv.
Navnlig voksne bukke som sommeren igennem har levet en tilbagetrukket tilværelse kan pludselig dukke op. Først nu begynder de at gøre sig til over råer. Lavere rangerende bukke, der hidtil har været på tålt ophold indenfor revirgrænserne, går en mere usikker tid i møde. Tolerancen er faldene.
Men når råerne ikke længere byder op til dans, forholder navnlig ældre bukke sig tilsvarende passive. Man siger om bukkene at de da er afbrunstet.
Selv om råvildtet indtager føde i den periode, hvor brunsten står på sit højeste, er der ikke tvivl om, at perioden tærer på kræfterne.
Konkurrerende bukke skal holdes ude af territoriet. Råerne skal vartes op og eventuelt ledige stunder fordrives med regulære togter i naboreviret, hvor risikoen for et konflikt med nabobukken altid er forestående.
Alt dette tærer på kræfterne og den afbrunstede buk tager derfor ofte en slapper, når det hele er ovre.
Typisk situation fra sidst i brunsten. Bukken sidder ned det mest af dagen og behøver ikke bevæge sig langt for at finde føde hvorefter den atter kan trække sig ind i skyggen og samle kræfter.
Jagt på afbrunstede bukke
Det er især de jægere, som rejser til f.eks. Sverige og i mindre omfang Norge, der har begrebet afbrunstede bukke inde på livet.
Når svensker-jagten indledes d. 16. august er bukkene nemlig ofte afbrunstede og dermed ofte tilsvarende passive. Jagten kan da opleves som vanskelig.
Den norske bukkepræmiere har taget forbehold for dette. Derfor indledes jagten allerede d. 10. august, selv om også norske myndigheder værner om fred i vildtets parrings- og yngletid.
Den 10. august er valgt som en slags kompromis, der dels tager hensyn til ønsket om fred i yngletiden og dels hensynet til de norske jægere, som i almindelighed må kæmpe for hver nedlagt buk i det vildsomme og i reglen knap så vildtrige norske terræn.
Selv om de ældste bukke i reglen kan være inaktive når jagten i Sverige indledes d. 16. auguast kan flere af de lidt yngre bukke stadig være på jagt efter en parringsvillig rå, som endnu ikke er beslået.
Når jagten starter den 10. august menes de fleste råer at være befrugtet, mens bukkene stadig er på jagt efter den eneste ene, som endnu ikke bærer næste års generation.
Bukkenes jagt efter den ubeslåede rå kan byde på mange spændende oplevelser. Især hvis jægeren har erfaring med brug af et lokkekald, der kan efterligne en parringsvillig rå Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 272)