Bukke som anses som uønsket på terrænet pga af dårlig kondition, betragtes ofte som afskudsbukke. Men kategorien spænder ofte vidt
Af Michael Sand
Jægere, som praktisere selektiv afskydning, anvender ofte udtrykket afskudsbukke om de bukke, som de ønsker ud af avlen alene af den grund, at de anses som svage og/eller bærer af uønskede gener.
Det er især dårlige første-årsbukke, som bogstaveligt talt står for skud, når jagten indledes i foråret. Faktisk bunder de oprindelige intentioner med forårsjagten i ønsket om at selektere råvildtafskydningen bedst mulig.
I forårsmånederne eksponerer råvildtet sig på marker og enge og det gør det nemmere at studere bestanden. Og dermed også nemmere at beslutte, hvilke dyr, der er afskudsbukke og hvilke der er avlsbukke. Altså gemmebukke, som skal føre slægten videre.
LÆS MERE OM BUKKEJAGT
De steder, hvor afskydningen er sat i system, opererer man ofte med fire kategorier af årsbukke – altså bukke som er 12-14 måneder gamle.
- Svag krop, svage horn
- Svag krop, stærke horn
- Stærk krop, svage horn
- Stærk krop, stærke horn
Det er indlysende, at bukke i kategori 1 betragtes som afskudsbukke. En spinkel knopbuk, med skarp ryg p.g.a. af dårlig kondition, er ikke det oplagte dyr at satse på som grundlægger af fremtidens råvildtbestand.
En tilsvarende svag buk, med relativ stærke horn er straks lidt vanskeligere. Man har man bukke nok at tage af, bør det overvejes at placere denne i kategorien afskudsbar.
Første-årsdyr, som kommer igennem vinteren med en stærk krop, bør man overveje at placere i kategorien gemmebuk.
Tilsvarende vil bukke, som fremviser stærk krop og stærke horn naturligvis være en potentiel avlsbuk, som man bør frede og se an.
Der er sammenhæng mellem stærke kroppe og stærke horn og derfor er det en god ide at satse på de årsbukke, som er i god kondition. Også selv om de ikke imponerer med flotte horn i deres første sæson som egentlig buk.
Vurderingen af afskudsbukke er forholdsvis simpel, når det gælder førsteårs-dyrene. Straks mere kompliceret bliver det, når man skal se på hvilke dyr, der skal tages ud af den generation, som kommer derefter.
Råbukke, som er to år, har allerede udviklet en forholdsvis kraftig hals, og er begyndt anlægge sig en dybere krop. Nogle af de unge to-årsbukke kan endda bære stærke opsatse.
LÆS også artikel KUN om afskudsbukke
Medaljebukke blandt kun to år gamle bukke er ikke helt usædvanligt, hvis de lokale forholde er optimale og bukkene i området er genetisk anlagt for at udvikle store horn.
Hvis man med succes skal kunne kategorisere afskudsbukke blandt de kun 2 år gamle bukke, kræver det, at man med sikkerhed kan fastslå alderen.
Er den lovende 2 årsbuk, i virkeligheden en 4 års buk, ser regnestykket naturligvis helt anderledes ud.
Som tommelfingerregel skal en tykhalset buk dog bære en forholdsvis god opsats, hvis den kategoriseres som gemmebuk. I hvert fald hvis man har et ønske om at se medaljebukke på sit terræn.
Såfremt en flereårsbuk ikke bærer en forholdsvis stærk opsats, er der ringe sandsynlighed for, at den nogensinde vil komme til at bære en opsats, der er væsentlig stærkere.
Når bukkene bliver tre år og derover har man en ret klar vurdering af deres potentiale. Bukkene nærmer sig den alder, hvor de begynder at blive jagtbare.
Dog ses ordet afskudsbukke også anvendt om voksne bukke, som skal skydes væk for at give bedre plads til en mere lovende nabobuk.
LÆS MERE OM AFSKUDSBUKKE
Læs mere kun om BUKKEJAGT
