Browsing: Jagthundens Træning
Velkommen – du er kommet til en oversigt over en lang række artikler om Jagthundens Træning. Første artikel i serien findes ved at gå til sidste side i oversigten. Scroll til bunden af denne oversigt og vælg sidste side i oversigten.
Bemærk artikelserien opdateres jævnligt og de øverste artikel herunder er således de seneste i den lange række.
Er det mere reglen end undtagelsen, at hunden tager stand uden at kunne påvise vildt, peger problemet ofte på føreren og dennes påvirkning af hunden
Den stående hunds første stand er noget helt særligt og både uparrede agerhøns og efterårets store fasankyllinger kan være tredjepart i det urgamle spil mellem hund, jæger og vildt
Under indlæring af jagthundens stand er det en smagssag, om man foretrækker “hold afstand taktik”, eller i stedet satser på en hund, som kan nagle og fastholde især vildt fuglevildt
Instinkt, indlæring og indsigt i vildtets adfærd og levevis er de tre forhold, der udvikler den stående hunds stand.
Rapportering er et instinkt, som mange hunde fødes med, men det kræver et opmærksomt øje at aflæse hundens signaler, når den rapporterer den måske afgørende første gang
Et systematisk og veltilrettelagt maskinsøg eller et mere situationsbestemt jagt- og terrænsøg? Hvad er bedst? Og hvordan bør man indlære søget i den unge, stående jagthund
Den stående hunds søg skal være så velskolet, at den ikke efterlader vildt bag sig, men selv da sker, det at der letter vildt på det terræn, som hunden allerede har afsøgt
Hundens forståelse for at udnytte vinden kan med fordel grundlægges meget tidligt i dens liv
Hundens søg er afgørende for jagtens udbytte og det håndgribelige resultat afhænger i høj grad af et effektivt og velanlagt søg
Under andetrækket falder ænderne ofte i rør- og sivskove og apportering i sådanne områder kræver sin hund
Jagthundens første andejagt kan blive afgørende for hvordan hunden udvikler sig som apportør under andejagten, der hører til hundens mest krævende jagtform
En god hund i såten er bedre end ti dårlige, men desværre er der mange hundeejere, som ikke arbejder målrettet på at lave en skovhund
Skal hunden anvendes til ræveapportering, er der næppe nogen vej uden om den ophidsende leg med ræveskindet mens hunden er ung, selv om dette af og til hævdes kan føre til problemer
Hunden skal vænne sig til vægten af en nedlagt ræv inden den anvendes som apportør under en jagt, hvor der nedlægges ræv og godt begyndt er også her halv fuldendt
Nogle hunde har anlægget i sig og apporterer spontant og uden betænkeligheder første gang, de står snude til snude med en nyskudt ræv. De fleste må dog motiveres
For mange hunde under apporteing af ikke dødkskudt og bortløbet vildt kan have samme effekt som for mange kokke kan i et køkken
Ikke mindst når det gælder apportering af anskudt fuglevildt, handler det om at stole på hunden, som har adgang til et univers af informationer, som vi ikke har
Hundens første apportering af ikke dødskudte fugle gør indtryk og i begyndelsen bør man derfor være særlig opmærksom på hvilke fugle hunden apporterer
Undet træning udvikler hunden evnen til at apportere vingeskudt fuglevildt, men alligevel er det hundejeren, som bør styre de enkelte apporteringer
Jagthunden er med rette blevet kaldt for hagljagtens forudsætning og det er primært under apportering af anskudt fuglevildt, at hunden skal bestå sin prøve
På en klapjagt kan en unghund lære mere end den kan på adskillige jagter med mere beskeden vildttæthed, men inden den første store fasan- eller andejagt skal hunden være helt klar til opgaven