Nøgleperson i Danmarks Jægerforbund hævder nu, at afgørende udsagn i DCE rapport om kronvildt er fejlagtige og at tandsnitsmetode aldrig blev testet korrekt af DCE, Aarhus Universitet
Af Redaktionen
Tandsnitsmetoden er ikke testet under danske forhold, som den burde. Og Jægerforbundet har været opmærksom på dette siden august 2016.
Dette er konklusionen på en skrivelse fremsendt den 12. marts af en nøgleperson i Danmarks Jægerforbund.
Debatten om implementering af tandsnitsmetoden i relation til forvaltning af danske krondyr, står dermed i et nyt kritisk lys.
Især rejser de nye oplysninger spørgsmålet:
Hvorfor kommer oplysningerne eller indrømmelserne først frem nu?
Den 14. marts kunne vi her på siden oplyse, at Jægerforbundet allerede har søgt offentligt støtte til brug af metoden.
Også selv om metoden efter meget at dømme aldrig er testet på de præmisser, som er beskrevet i DCE-rapporten Bæredygtig Kronvildtforvaltning.
I rapporten beskriver DCE, Aarhus Universitet ellers, hvordan de har undersøgt tandsnitmetodens anvendelighed under danske forhold, ved at sammenligne dyr med kendt alder, med dyr med analyseret alder via tandsnit.
KLIK og læs mere om Mads Flinterups svar til John Christiansen
Men ifølge skrivelsen fra DJ-medarbejderen blev opgaven aldrig udført som beskrevet.
”Præmissen for Oksbøl dyrenes kendte alder var således, at de var mærket i en kendt alder. Vi ved i dag, at rapportens udsagn om Oksbøl dyrene er forkert.”
Det fremgår af Flinterups mail sendt den 12. 3. til debattør og stifter af Facebookgruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark John Christiansen
Rygende pistol
De nye oplysninger i sagen ligner en rygende pistol i den lange debat om metodens anvendelighed under danske forhold, da DJ-medarbejderen nu medgiver, at tandsnits-testen ikke er udført som beskrevet af DCE.
Selv om landets måske mest kyndige på området har fastholdt, at metoden er uanvendelig under danske forhold, har Jægerforbundet stædigt fastholdt det modsatte. Og det gør de rent faktisk stadig, selv om det nu oplyses, at DCE har sendt fejlagtige oplysninger til beslutningstagere indenfor dansk vildtforvaltning.
Dermed står debatten om tandsnitsmetoden i et nyt lys. Ikke mindst fordi Jægerforbundet har søgt om offentlige midler til brug af metoden. Og dette – i følge aktuelle skrivelse – velvidende, at metoden aldrig er testet på dansk grund under de forhold, som rapporten foregiver.
Jægerforbundet har ellers selv betinget sig, at tandsnitsmetoden skulle valideres under danske forhold.
Men det skete ikke.
”Det er en fejl, at det oplyses i Bæredygtig Krondyrforvaltning, at der ikke er usikkerhed omkring alle Oksbøl dyr, der indgår i materialet der danner. ”
Det skriver Mads Flinterup, som andet steds i den fremsendte skrivelse desuden hævder:
”Oksbøl dyrenes kendte alder var således, at de var mærket i en kendt alder. Vi ved i dag, at rapportens udsagn om Oksbøl dyrene er forkert”
Dette til trods fastholder Flinterup, at metoden er anvendelig under danske forhold. Man skal bare se bort fra de dyr, der efter meget at dømme er sjusket med. Gør man det, er metoden ifølge skrivelsen alligevel anvendelig.
Spørgsmål om redelighed
Hvor længe har Jægerforbundet været klar over, at DCE – ifølge DJ-medarbejderen – sendte misinformation til offentligheden?
Også dette kommer Flinterup ind på, hvor han skriver:
… snakken herom opstod faktisk kort tid efter folketingshøringen, idet nogen nævnte, at ikke alle mærkede dyr fra Oksbøl forsøgene, var mærkede før end de var fyldt 2 år”
Hvorfor Jægerforbundet valgte at ignorer denne ”snak” fra efteråret 2016 kan der kun gisnes om.
Der kan også kun gisnes om, hvorfor forbundet først nu kryber til bekendelse og svarer på de spørgsmål, som nævnte debattør har rejst igen og igen.
En nærliggende forklaring er, at vildtbiolog Egon Bennetsen har indsendt en klage over DCE til Nævnet for Videnskabelig uredelighed.
Heri påpeger Bennetsen netop, at han har kendskab til væsentlige mangler i rapporten Bæredygtig Kronvildtforvaltnings beskrivelse af udført test.
Sagen er stadig under behandling, og ingen er skyldig, før det modsatte er bevist.
Men hvis Bennetsen får medhold i sin klage, vil flaskehalsen også pege på Jægerforbundets øverste ledelse, som har gjort hvad de kunne, for at lægge låg på debatten om metodens usikkerhed.
Dette især tydeliggjort, da formand Claus Lind Christensen forsøgte at lukke diskussionen ved at henvise til svar, som forbundets faglige afdeling havde modtaget fra Københavns Universitet (KU).
Men formanden gik kun ud med en del af KU’s svar. Den del af svaret, der tegnede et helt andet billede af tandsnitmetodens sikkerhed – eller snarere mangel på samme – holdt formanden for sig selv.
Den del af svaret kom først frem under aktindsigt
Claus Lind Christensen har dog aldrig overfor Netnatur.dks læsere beklaget, at aktindsigt i korrespondancen mellem DJ og KU afslørede, at DJ-formanden benyttede sig af meget mangelfuld information i en afgørende debat.
Om DJ-formanden tilsvarende har været vidende om, at tandsnitsmetoden aldrig er testet, som det er beskrevet i DCE rapporten Bæredygtig Kronvildtforvaltning, står hen i det uvisse.
Men hvis Jægerforbundets øverste ledelse på et tidspunkt flokkes ved håndvasken, vil det helt store og interne spørgsmål være: Hvem vidste hvad og hvornår?
Hvorfor det er vildtbiolog Egon Bennetsen, der via besværlig aktindsigt, skal påpege, at metoden ikke holder, hvad den lover, er nok også et spørgsmål, der vil blive vendt under den efterrationalisering, som må følge i kølvandet af de for oplysninger, som nu er tilgået offentligheden.
Er kritisk tilgang til vildtforskningen ikke netop et anliggende for forbundets jagtfaglige afdeling, vil mange sikkert spørge hinanden om?
Herfra kan det kun konkluderes, at centrale personer i Jægerforbundet har været klar over, at rapportens udsagn om de testede dyr er forkert.
Og at denne viden efter meget at dømme går helt tilbage til august 2016, hvor der blev afviklet en åben høring i Folketinget om fremtidens kronvildtforvaltning.
Netnatur.dk vender snart tilbage med mere udførlig gennemgang af de nye oplysninger, som kan læses i omtalte skrivelse.
