For at erhverve dansk jagttegn, skal du have bestået jagtprøven. Når den er bestået, bliver du optaget i Miljøstyrelsens register over jagttegnsberettigede og får dermed muligheden for at indløse jagttegn
Af Redaktionen
Når man har fået sit jagttegn, skal man efterfølgende bestå en haglskydeprøve, før man kan få tilladelse til at gå på hagljagt.
Når først haglskydeprøven er bestået, kan man gå til riffelprøve og buejagtprøve.
Hvem kan tage jagtprøven?
- Alle, der har gennemført et jagttegnskursus.
- Personer, der fylder 16 år i det kalenderår, man går op til jagtprøven.
- Personer med fast bopæl i Danmark.
Er du under 18 år, skal du medbringe en underskrevet samtykkeerklæring fra en forælder eller værge om, at du må aflægge prøven og efterfølgende få jagttegn.
Formular kan findes under selvbetjeningsfanen på ”Mit jagttegn”, eller kan downloades her: Forældresamtykkeerklæring
Det er nu muligt eksempelvis kun at tage riffelprøve, hvis man ikke ønsker haglprøven. Altså man skal ikke bestå haglprøven først før man kan gå riffelvejen.
Skriftlig del af jagtprøven
Den skriftlige del af jagtprøven består af 40 spørgsmål, hvor man skal svare korrekt på mindst 36 for at bestå.
Prøvetiden er på 30 minutter. Kravene er defineret i ” Vejledning til skriftlig jagtprøve og jagttegnsundervisning “. Se desuden Jagtprøveinstruksen for jagtprøvesagkyndige.
Se et eksempel på en skriftlig jagtprøve her
Vejledning til ikke-bestået skriftlig del af jagtprøven
Den praktiske del af jagtprøven
Det er en forudsætning for at aflægge den praktiske del af jagtprøven, at den skriftlige del er bestået.
Med de nye regler fra juli 2020 kan man fremover vælge mellem 3 kategorier – hagljagt, riffeljagt eller buejagt. Man behøver således ikke længere at bestå haglskydeprøven, hvis man kun ønsker at gå på jagt med riffel eller bue og pil.
Haglskydeprøven
SE OGSÅ VIDEO: Haglskydeprøven – sådan foregår det
Riffelprøven
Buejagtprøven
Ret til jagt med rovfugle
Hvordan tilmelder jeg mig jagtprøven?
Først skal du tilmelde dig et jagttegnskursus, og jagttegnskursuslæreren skal oplyse Naturstyrelsen, at du ønsker at gå op til jagtprøven. Du tilmelder dig jagtprøven på portalen Mit jagttegn.
Datoer for jagtprøver
Der afholdes jagtprøver i to perioder om året.
Første prøveperiode er 15. april til 30. juni.
Den anden prøveperiode er 15. september til 31. oktober.
Naturstyrelsens lokale enheder afholder jagtprøverne hverdage mellem kl. 08.00 og 18.00.
Se datoer i forbindelse med jagtprøver
Du kan finde en kørselsvejledning til prøvestedet for din jagtprøve på ”Mit jagttegn” under fanen ”Prøver”.
Pris og betaling
Betaling af jagtprøvegebyret foregår elektronisk på Mit jagttegn
Det er vigtigt at overholde frister for betaling: Se frister for betaling
Forberedelse til prøverne
Som jagtprøveaspirant er der nogle vigtige ting, du skal huske, før du kan gå op til jagtprøve. Du kan finde en huskeliste til jagtprøven her: Huskelisten.
Omkring 6.000 personer tilmelder sig hver år jagtprøver. Langt de fleste har taget et jagttegnskursus, der arrangeres af aftenskoler og oplysningsforbund.
Man kan også være selvstuderende, men man skal kontakte en jagttegnskursuslærer for at blive indstillet til jagtprøven.
Miljøstyrelsen holder hvert år et møde med Jagttegnslærerforeningen i Danmark og udbydere af undervisningsmateriale (Danmarks Jægerforbund og Institut for jagt) for at kvalitetssikre Vejledning til skriftlig jagtprøve og jagttegnsundervisning.
Miljøstyrelsen udarbejder alene jagtprøvens spørgsmål i henhold til vejledningen” og er ikke ansvarlig for indholdet i det udbudte undervisningsmateriale.
For yderligere information om det udbudte undervisningsmateriale henvises til nedenstående:
Du kan læse mere om jagttegnslærerforeningen her: www.jagttegnslaererforeningenidanmark.dk
Praksis for dispensationer ved jagtprøver
Som hovedregel skal jagtprøvelærere og aspiranter overholde fristerne angivet i bekendtgørelse om jagttegn. Det drejer sig om fristerne for indberetning af jagtprøveaspiranter og betaling til jagtprøve.
I tilfælde af, at bekendtgørelsen om jagttegn ikke overholdes, kan der kun i særlige tilfælde gives dispensation ved:
- For sen indberetning af aspiranter.
- Overskridelse af betalingsfristen for tilmelding til jagtprøverne.
Dispensation kan søges ved henvendelse til jagttegn@mst.dk
For jagttegskursuslærere
Jagttegnsindehavere, som ønsker at blive godkendt som jagttegnskursuslærer, skal gennemgå et kursus og bestå en eksamen, som er godkendt af Miljøstyrelsen.
Jagttegnskursuslærere vil fremover være godkendt for fem år ad gangen, hvorefter man kan søge om forlængelse hos Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen kan stille krav om deltagelse i et nyt godkendt kursus for jagttegnskursuslærere eller beståelse af en eksamen fra et andet godkendt kursus.
Instruks for jagttegnskursuslærere