Kan der ud fra bestandmæssige vurderinger tillades jagt på skarv, bæver og regnspove etc. DCE udgiver rapport med en lang række vurderinger af jagtbare såvel som ikke jagtbare vildtarter
Resume af indledning til DCE rapport
De danske jagttider bliver som udgangspunkt revideret hvert fjerde år. Dog har der senest været en mindre jagttidsrevision for udvalgte arter, som trådte i kraft med virkning fra 1. juli i 2020.
Næste revision skal ske med virkning fra 1. juli 2022, hvor også vildtskadebekendtgørelsen skal revideres.
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, DCE har på bestilling fra Miljøstyrelsen udarbejdet en RAPPORT, der udgør en væsentlig del af det faglige grundlag for Vildtforvaltningsrådets og Miljøstyrelsens indstilling til miljøministeren.
Rapportener delt op i tre dele:
1) arter med jagttid,
2) arter uden jagttid, men med juridisk mulighed for at få en jagttid, og
3) arter uden jagttid og uden juridisk mulighed for at få en jagttid.
Gruppe 1 omfatter i alt 23 arter. Gruppe 2 omfatter 14 arter: ilder, grævling, knortegås, taffeland, havlit, fløjlsand, stor skallesluger, toppet skallesluger, hjejle, strandhjejle, stor regnspove, sildemåge, svartbag og tyrkerdue, mens gruppe 3 omfatter fire arter: bæver, bramgås, skarv og råge.
Rapporten giver for de jagtbare arter en opdateret oversigt over den eksisterende viden om biologiske, bestandsmæssige og jagtlige forhold til brug ved faglig vurdering af den gældende jagttid.
For de jagtbare såvel som for de p.t. ikke-jagtbare arter giver rapporten DCE’s vurdering af de bestandsmæssige muligheder for en eventuel jagttid.
Hvorvidt DCE vurderer, at arter som f.eks. bæver, skarv og stor regnspove kan bære en jagttid kan man læse via linket herover.
