Jack Hansen har sat sig for “at finde og præsentere det sandsynlige bedste årlige jagtudbytte og den sandsynligt bedste afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam”
Tekst af Jack Hansen
Det rigtige jagtudbytte og den bedste afskydningsfordeling.
Dette læserbrev indeholder:
Målet i dette læserbrev.
Én af ”De jagtetiske regler” lyder.
Det naturlige bestandsoverskud – det årlige jagtudbytte.
Den almene dødelighed.
Hvor mange lam fødes?
Almen dødelighed i antal.
Hvad kan vi så afskyde årligt?
Hvorfor har vi så bestandsfald?
Kan alt dette bringe os tættere på den rigtige afskydningsfordeling?
Den bedste afskydningsfordeling og udbytteprocent er nu fundet.
Nu mangler vi så kun.
– alt som jeg opfatter dette, efter min mening og ud fra mine beregninger samt i henhold til øvrige vilkår og grundlag beskrevet på: www.netnatur.dk/tag/jack-hansen/.
Målet i dette læserbrev:
Er at finde og præsentere det sandsynlige bedste årlige jagtudbytte og den sandsynligt bedste afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam i vor råvildtbestand, som giver bæredygtig jagt.
Dette er meget tiltrængt i vores bestandssituation, som er forringet ca. 34 % de sidste 11 år – og hvor råvildtbestanden og råvildtjagten sandsynligvis bliver yderligere forringet fremover, hvis vi fortsætter som nu (- med samme afskydningsfordeling og Vildtudbytteindberetning mv.).
Der vil hér ses en hel del tal, nogle simple afrundede beregninger, nogle forklaringer og sammenligninger med Kalø- undersøgelserne, hvilket er helt nødvendigt, også fordi det er rimeligt, at læser kan dels kontrollere de anførte tal, dels følge beregningerne og filosofien bag disse. – Vi kommer ikke udenom, at der må tal på bordet, hvis vi vil redde råvildtjagten – selv om det er træls.
Dette synes jeg er besværet værd at skrive og læse, hvis dette fører frem til at finde: Den sandsynlige bedste afskydningsfordeling, og det bedste årlige jagtudbytte, som giver bæredygtig jagt – og disse vigtige forvaltningsmæssige nøgletal har vi tilsyneladende altid manglet.
Én af de jagtetiske regler lyder:
“Al jagt skal tage hensyn til bestandens størrelse, således at der kun nedlægges en del af det naturlige bestandsoverskud. – Er der tvivl skal der jages efter forsigtighedsprincippet”.
Man kan jo så spørge sig selv, om vi afskyder rigtigt i forhold til denne regel i ”De jagtetiske regler”.
* Derfor vil jeg hér finde ”Det naturlige bestandsoverskud” af handyr og hundyr – for senere at sammenholde dette med vores aktuelle jagtudbytte. Hér vil også fremtræde den formodede bedste Udbytteprocent (årligt bestandsudtag i % af den formodede efterårsbestand).
* Jeg vil herefter, på basis af dette, prøve at illustrere uddragning af det allervigtigste angående jagtudbyttet: Den sandsynlige bedste afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam, som giver bæredygtig råvildtjagt.
Bæredygtigt jagtudbytte:
Jagt må overordnet defineres som værende bæredygtig, hvis jagten ikke er årsag til bestandsfald. Jagten kan så være bæredygtig, hvis bestanden er stabil eller voksende, men effekten af jagten kan sagtens ændres til ikke bæredygtig jagt – også dersom andre årsager er skyld i, eller medvirkende til et bestandsfald. – Se mere herom på: www.netnatur.dk/bæredygtig jagt på råvildt.
Det er min opfattelse, at et jagtudbytte til hver en tid skal tilpasse sig en bestands størrelse og udvikling, samt de vilkår og påvirkninger, som denne bestand udsættes for – og at man til hver en tid skal kunne dokumentere sandsynligt, at bæredygtig jagtudøvelse er til stede.
Dette læserbrevs beregningsgrundlag – udgangspunkt:
Visse tal og værdier kommer fra min Simulerende Bestandsanalyse, i hvilken er indsat vores bestandssituation (2019/2020), samt fra Vildtudbyttestatistik og forskellige anførte rapporter.
Det overordnede grundlag er hér en råvildtbestand på ca. 300.000 pr. ultimo juli (2019/2020), med et kønsforhold på 1 buk pr.4 råer, med en lammeandel på 46 % og et årligt jagtudbytte på 87.000 og valgte afskydningsfordeling på formodede ca. 53 % skudte bukke, 25 % skudte råer og 22 % skudte lam. – Dette til sammenligning med Kalø- undersøgelsernes ikke beskudte råvildtbestand: 1 buk pr. 2-2,5 råer (afhængig af bukkes aldre) og hvor lammeandel svingende fra 31-41 %.
Årlige antal skudte dyr bliver så ud fra ovenstående ca.: 45.900 bukke, 21.600 råer og 19.500 lam. Vedr. lam regnes der hér blot med halvt af hvert køn (for sådan burde det være).
Omsat til kønsmæssig afskydning er dette: 55.650 skudte handyr og 31.350 hundyr, og i procenter: ca. 64 % handyr og 36 % hundyr.
Som grundlag for de videre overvejelser og beregninger ses i det følgende på 3 vigtige tidspunkter for råvildt, hvor ultimo juli er et vigtigt tidspunkt, da der hér ses bukke, råer og lam, og hvor lam har overstået deres højeste dødelighed.
Denne bestandsstørrelse på ca. 300.000, vil pr. ultimo juli bestå af ca.:
32.400 bukke (10,8 %), heraf 21.300 bukke på 1 år (godt 66 % – efter forårs, sommerjagten).
129.400 råer (43,1 %), heraf 38.000 smalråer (godt 29 %).
138.200 lam (46,1 %), heraf ca. 71.450 bukkelam (knap 52 %).
Denne bestands kønsmæssige sammensætning er så ca.: 34 % handyr og 66 % hundyr.
– ovenstående er altså min Simulerende Bestandsanalyses startbestand pr. ultimo juli, første måned i simulerings- år 1 ud af 6, og denne bestand vil ændre sig væsentligt gennem simuleringen. Således kan man i det følgende ikke umiddelbart vurdere forholdene mellem, eller gennemskue forskellene mellem antal hos aldersgrupper og køn gennem årets måneder, uden at være i besiddelse af den Simulerende Bestandsanalyse.
Til sammenligning med ovenstående, sås visse år i Kaløs ikke beskudte bestand: ca. 23 % bukke, 46 % råer og 31 % lam, i visse år – og ca. 41 % af bukkene var 1- årige. Dvs. at vi, i forhold til Kalø, i dag har under halvt så mange bukke, og mangler ca. 8.000 (ca. 72 %) 2-10 årige bukke.
I beregningerne regnes med en oprykningsdag den 16.05., (hvor alle dyr tager et trin op ad aldersstigen, eller er død forinden).
I beregningerne regnes med at alle lam fødes den 2.06.
Det naturlige bestandsoverskud – det årlige jagtudbytte:
I en normal jagtbar bestand som ønskes bevaret i bestandsstørrelsen, skal afgang udlignes af tilgang – dvs. at der ikke må forsvinde flere dyr fra bestanden (ved dødelighed og jagt), end der fødes. – Herved bevares den aktuelle bestandsstørrelse, men dette betyder ikke at denne bestand så har en hensigtsmæssig sammensætning, hvilket afhænger af dén afskydningsfordeling der har været udøvet i bestanden gennem måske mange år.
Det naturlige bestandsoverskud, som ”De jagtetiske regler” taler om, må så svare til en vis andel af årets antal fødte lam, modregnet dén dødelighed der foregår hos lam, bukke og råer om året.
Da der skal ”være plads til” dyrenes almene dødelighed, må ”Det naturlige bestandsoverskud” altså svare til: Årets antal fødte lam fratrukket årets almene dødelighed for lam, bukke og råer. – Og det må være i dette grundlag (antal dyr): ”Det naturlige bestandsoverskud”, at der i princippet kan afskydes en del af.
Man kan vel så sige, at ”Det naturlige bestandsoverskud” er dét antal som bestanden ville vokse, dersom der ikke havde været jagt.
Når ”De jagtetiske regler” siger: ”en del af det naturlige bestandsoverskud”, dækker dette nok over, at der jo altid er tvivl om bestandens størrelse, dødelighed (og mange andre ting), hvorfor man skal være forsigtig – altså nedlægge mindre (mener de nok).
Når vi vil finde ”Det naturlige bestandsoverskud” som vi kan afskyde i, er vi altså nødt til at kende (estimere):
Årets antal fødte lam.
Og årets almene dødelighed i antal, hos bukke, råer og lam.
Den almene dødelighed:
Den almene dødelighed består af død som følge af bl.a.: trafik, høstmaskiner, ræves indhug i bestanden, pådragne skader, medfødte og pådragne svageligheder og almindeligt forekommende lidelser og sygdomme. – Hér ses bort fra en eventuelt udvidet dødelighed, som følge af råvildtsygen (eller hvad det nu er), som vi alligevel ikke kender omfanget af (og årsagen til).
I tidligere sete estimater for råvildt, så man ofte dødelighed beregnet 2 gange årligt, hvilket bl.a. indebar at døde råer satte lam.
Men beregning af dødelighed i en bestand er ret komplekst. Dødelighed må beregnes måned for måned og år for år, samt for alle alderstrin i hvert køn, og under hensyntagen til aktuelle afskydning – og dette altså for begge køn i alle deres alderstrin.
Derudover er størrelserne på dødelighedsprocenterne forskellige hos køn og i disses alderstrin, hvilket også har betydning, gennem en 6 års simulering.
Meget afhænger også af, hvornår jagtperioder er placeret på året – også i forhold til parringsperiodens placering og længde samt lammesætningsperiodens placering og længde. – Se nærmere herom på: www.netnatur.dk/Hvornår bliver lammene egentlig sat og bør jagttiden på råer ændres samt på: www.netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/.
Dødelighed afhænger også af den aktuelle afskydning. Dødelighed og afskydning hænger indbyrdes sammen på dén måde, at en større afskydning vil give en lavere dødelighed – og omvendt. – Dette er blevet kaldt kompensationsprincippet.
Den almene dødelighed indgår i det traditionelle nøgletal ”Omsætningen”, som også indeholder jagtudbytte. I den hér betragtede bestandssituation er omsætningen, målt fra 16.05. (oprykningsdagen): ca. 74 % for bukke, 32 % for råer og 36 % for lam. – Dvs. at ca. 74 % af de bukke der stod den 16.05. er væk den næste 16.05.
For at finde dét antal der svarer til ”Det naturlige bestandsoverskud”, må vi altså fastlægge følgende:
* Hvor mange lam der fødes og hvor mange lam der dør af almen dødelighed.
* Hvor mange bukke vi har og dødeligheden i antal hos bukke.
* Hvor mange råer vi har og dødeligheden i antal hos råer.
Dette så godt vi kan, da ingen kender den reelle dødelighed og antal satte lam, hvilke nok også har årsudsving.
Almen dødelighed hos lam:
Den største dødelighed ses hos lammene.
Det allerstørste frafald hos lam sker indenfor de første 2-10 dage efter fødsel, og lammene vil de første 4 levemåneder have en ret høj dødelighedsprocent – hér sat til 40 % for rålam og 41 % for bukkelam (ved en normal rævebestand og uden udvidet dødelighed fra f.eks. råvildtsygen).
Lammenes høje dødelighed de første 4 mdr., skyldes også dét forhold, at råerne jo også har dødelighed, hvilket betyder at råens lam ofte vil dø, dersom råen dør i perioden mellem lammets fødsel og 1. oktober til 1. november (- afhængigt af hvornår på året lammet er sat).
I lammenes 5.-12. levemåned regnes hér med en dødelighedsprocent på 21 % for rålam og 22 % for bukkelam.
Almen dødelighed hos bukke:
En ældre erfaren buk vil have en lavere dødelighed end en yngre buk. – Hér regnes aldersafhængigt mellem 18-21 % i 9 alderstrin (bukkelam fraregnet), da jeg regner med at bukke i vores beskudte bestand kan blive 10 år.
Almen dødelighed hos råer:
En ældre erfaren rå vil også have en lavere dødelighed end en yngre rå. – Hér regnes aldersafhængigt mellem 18-21 % i 12 alderstrin (rålam fraregnet) ), da jeg regner med at råer i vores beskudte bestand kan blive 13 år.
Hvor mange lam fødes?
Dette afhænger af, hvor mange råer der står ved fødselstidspunkt og af råernes sammensætning aldersmæssigt, da råer i forskellige aldersgrupper sætter forskellige antal lam pr. rå, betinget af alder og også kondition.
Af forskellige årsager sætter alle råer ikke lam – ligesom det siges at aborter hos råerne ikke er ualmindelige.
Grundlag:
Som grundlag for beregning af antal fødte lam, regner jeg således med følgende:
Smalråer, (1- årige hundyr) der ikke sætter lam.
Af de 2- årige råer sætter 90 % lam, og af disse sætter de 75 % 1 lam og de 25 % sætter 2 lam.
Af de 3-10 årige råer sætter 94 % lam, og af disse sætter de 5 % 3 lam, de 80 % sætter 2 lam og de 15 % sætter 1 lam.
Af de 11-13 årige råer sætter 82 % hver 1 lam.
For at finde det sandsynlige antal lam der fødes, må det estimeres hvor mange råer der står på fødselstidspunkt, som ansættes til datoen 2. juni.
Jeg regner med en bestandssammensætning i rå- bestanden den 2. juni på:
Samlet rå- bestand den 2. juni: ca. 136.700 – fordelt på følgende cirka antal:
45.800 stk. smalråer (34 %)
26.300 stk. 2- årige råer (19 %)
58.000 stk. 3-10 årige råer (42 %)
6.600 stk. 11-13 årige råer (5 %)
Ud fra ovenstående vil der den 2. juni (gennemsnitsdato) blive født ca. 138.600 lam, fordelt på ca. 71.750 bukkelam og ca. 66.850 rålam – af de ca. 83.600 råer pr. 2. juli i fødedygtig alder og som føder, hvilket er ca. 1,66 lam pr. rå der føder den 2. juni.
Hvis lammene, råerne og bukkene ikke havde haft nogen almen dødelighed (og ingen råvildtsyge), ville vi altså i princippet kunne afskyde en del af 138.600 dyr årligt (fordelt på køn og alle aldre).
Men da afgang bør udlignes af tilgang (for at bestanden ikke falder), må vi fratrække årets dødelighed i antal for lam, bukke og råer – i de ca. 138.600 fødte lam – før vi har antallet vi kan afskyde en del af: (”Det naturlige bestandsoverskud”). Vi må nu finde almen dødelighed i antal.
Almen dødelighed i antal:
Som beskrevet ovenfor, under ”Den almene dødelighed”, kan man f.eks. ikke blot gange de årlige dødelighedsprocenter med antal dyr i årets start, fordi jagtudbytte som nedsætter antal dyr der kan dø af almen dødelighed skal modregnes, således at de beregningsmæssige dødelighedsprocenter gælder for de dyr der ikke bliver skudt (kompensationsprincippet som nogle har kaldt det). Dødelighed regnes således i beregningsmæssig procent af månedernes start og slutbestande i køn og alderstrin, hvilket heller ikke gør det nemmere at gennemskue antal nedenfor.
Dødelighed i antal bliver, i min Simulerende Vildtanalyse i dennes simulerings- år 1 (fra ultimo juli til ultimo juli), følgende – ved normal almen dødelighed og angående lam som blev sat året før:
Årets dødelighed i antal lam ca.: 32.600 (Hér regnes med oprykningsdato 16.05., fra hvilken dato dødelighed hos lam er indregnet hos 1- årige dyr frem til ultimo juli, som er simuleringens årlige skæringsdato – vi skyder nemlig visse af disse ”lam” som værende 1- årige bukke den 16.05., men mange er det ikke).
Årets dødelighed i antal bukke ca.: 5.400
Årets dødelighed i antal råer ca.: 21.600
– altså i alt dyr døde af almen mortalitet årligt: 59.600 – ved normal almen dødelighed.
Hér skal dog bemærkes, at vi ikke kender omfanget af råvildtsygen (eller hvad det nu er) – hvorfor dødeligheden jo kan være større end ovenfor anført, (eller mindre) da al dødelighed stadigvæk er noget vi gætter.
Hvad kan vi så afskyde årligt?
Hvilket kaldes en del af ”Det naturlige bestandsoverskud” – i h.t. ”De jagtetiske regler”.
– og når afgang (dødelighed og jagt) skal udlignes af tilgang (antal fødte lam), i en bestand på ca. 300.000:
Da der fødes 138.600 lam og der dør årligt ca. 59.600 bukke, råer og lam af almen normal mortalitet – vil der i princippet være 79.000 dyr tilbage vi kan afskyde i – dette set imod vores afskydning på 87.000 (2019/2020), i en bestand på ca. 300.000 pr. ultimo juli.
* Så vi burde i dette regneeksempel altså kunne afskyde årligt max. 79.000 dyr, alt andet lige, men vi afskyder 87.000 – hvilket er ca. 10 % for mange i forhold til det hér viste regneeksempel, hvor der dog regnes med hele cirka antal (afrundede), i modsætning til et regneark der regner med mange decimaler. – Ligeledes ses der i dette eksempel kun på 1. simulerings- år (ud af 6), og tallene vil ændre sig gennem bestandsanalysens næste 5 simulerings- år, grundet et regnearks nøjagtighed og den selvforstærkende udvikling i forringede nøgletal der sker i et simuleringsforløb, under indregning af et forkert jagtudbytte.
* Til sammenligning med ovenstående kommer min Simulerende Bestandsanalyse frem til, efter at have skudt i 6 år med det i analysen fundne bedste årlige samlede bestandsudtag og den fundne bedste afskydningsfordeling, at vi i dette eksempels bestand kan afskyde: 82.650 i alt årligt, altså ca. 5 % mindre end vi skyder i dette eksempel (87.000 fra 2019/2020), i en bestand på ca. 300.000 dyr. – Ved at afskyde 82.650 i alt årligt, blev bestanden over 6 år forøget med en ”sikkerhedsmargen” på 38.000 dyr (- en ”sikkerhedsmargen” jeg valgte i bestandsanalysen, men som man måske godt kan tillade sig at sige, at vi ikke behøver, se senere).
Hvorfor har vi så bestandsfald?
Når vi nu ikke afskyder ret mange dyr for mange årligt, hvordan kan så bestanden falde så voldsomt – da faldet i jagtudbyttet absolut må forventes at betyde, at bestanden er faldet ret tæt på proportionalt med jagtudbyttet, ligesom de naturligt forekommende bestandsudsving ikke kan give vores sete omfang af bestandsfald (et fald på 135.000-180.000), og ligeså med død forårsaget af råvildtsygen, der heller ikke kan forklare det store fald, og som i øvrigt heller ikke ses jævnt fordelt overalt i landets områder?
Nogle mener at bestandsfaldet skyldes at vores bestand er blevet for stor og nu regulerer sig selv til et naturligt leje. – Men en bestand er næppe 29 år, fra 1992 til 2021, (- i de 2 nævnte årstal havde vi ca. samme bestandsudtag/bestandsstørrelse) om at regulere sig til sit naturlige leje, efter overskridelse af tæthedsafhængige faktorer – ligesom en bestand heller ikke vil kunne stige som den har gjort det fra 1992 til 2009, hvis alene tæthedsafhængige faktorer var overskredet og dette var grunden til det sete 34 % store bestandsfald fra 2009 til 2021. – Desuden er der jo steder i Danmark, hvor der stadigvæk er høj bestandstæthed, f.eks. på Bornholm.
Jeg selv er ganske sikker på at der ikke er (ældre) bukke nok til at beslå råerne, grundet en skæv afskydningsfordeling gennem mange år, og at manglende bukke giver samme negative resultat på dyrenes parringsmæssige situation, som hvis der mangler råer. En effekt af udvidet dødelighed (fra f.eks. råvildtsygen m.m.) er givetvis til stede – men det er jagtudbyttet som må tilpasse sig dette.
Kilde: www.netnatur.dk/forslag-til-generelle-jagttider-for-kronvildt-daavildt-sika-og-raavildt/
Der har også været peget på stigning i bestandene af dåvildt og kronvildt, som årsag til fald i råvildtbestanden. – Men selv om der nok skal være enkelte lokale områder hvor kronvildt og især dåvildt fortrænger råvildt, vil råvildtet jo ikke dø heraf, men blot udvandre til andre områder, hvor der jo er rigeligt plads og føderessourcer (og da især når der nu er ca. 135.000 – 180.000 færre rådyr). – Det er heller ikke særligt sandsynligt at bestandsfaldet hos råvildt skyldes dåvildt og kronvildt, når bestanden af dåvildt fra 2009 til nu kun er steget ca. 18.000, og kronvildtbestanden kun er steget ca. 10.000 i samme periode, da disse forøgelser intet betyder for råvildtet på landsplan. Se også: www.netnatur.dk/Bliver det danske råvildt ladt i stikken.
Det har også været omtalt, at jægerne måske har holdt igen med afskydning af dyr, givende faldende jagtudbytte. Men, mon dette har været særligt udtalt og betydende, og i hvert fald har det ikke været tilstrækkeligt. – Andre mener at råerne er for gamle, men disse udgør nok kun ca. 5 %.
Afvikling af brakmarker kan nok være af stor betydning for vort sete bestandsfald. Se også: www.netnatur.dk/mistrivsel-raavildtsyge-og-jagtudbytte/ og www.netnatur.dk/Råvildt og brak og www.netnatur.dk/boer-vi-skyde-faerre-raaer-og-er-det-nok/
Klimaforandring kan sandsynligvis have forrykket både parringsperiode og lammesætningsperiode, og bliver jagtperioder ikke tilpasset dette, vil der dels kunne blive skudt for mange bukke (som er mildt sagt mindre agtpågivende i og omkring parringsperioden), dels vil der kunne dø for mange lam som ikke kan klare sig selv, når moderdyret skydes i oktober/november. Se også: https://www.netnatur.dk/laeserbrev-om-raavildtjagt-og-nye-jagttider/
Mildere vintre igennem mange år kan meget vel have ført til en mindre modstandsdygtig bestand, hvor svage dyr (med ringere gener og genvariation), som overlevede de milde vintre, via parring kan have nedsat den generelle kvalitet og modstandsdygtighed i større dele af hele bestanden.
Trafikken er jo forøget ret voldsomt, men mon dette har ført til at mere end ca. 5 % dødsfald i den formodede bestandsstørrelse, hvilket tidligere (ganske vist små) undersøgelser har vist, og dette endda ved en langt større bestand, hvor mange flere dyr passerede vejene?
Stress kan forøge risikoen for mistrivsel, som også kan vise sig ved at råerne sætter færre lam, men ingen videnskabelige undersøgelser bekræfter eller afkræfter omfang/effekt af dette.
Mistrivsel kan øge dyrenes modtagelighed for sygdom der kan føre til bestandsfald, men ingen videnskabelige undersøgelser bekræfter eller afkræfter omfang/effekt af dette.
Agerlandets afgrøder og/eller gødskning/sprøjtning kan have ændret sig, således at der er kommet til at mangle den rigtige slags føde i den nødvendige kvalitet, eller der kan være opstået ændring eller forskydning i planternes fordøjelighed, i de for råvildtet rigtige tidspunkter for denne fordøjelighed. Men ingen videnskabelige undersøgelser om dette er til stede eller planlagt.
Kobber og andre tungmetaller fra gylle i smågriseproduktionen har også været på banen, men hér er ingen videnskabelige undersøgelser blevet andet end foreslået, debatteret og henlagt.
Tilbage står nu jagtudbyttet, som tilsyneladende er det eneste vi kan eller vil ændre – hvis vi vil redde råvildtbestanden og råvildtjagten.
Størrelse af jagtudbytte:
Hvad angår bestandsfaldet, er der først de ca. 5 % (og andre år måske mere) for mange skudte dyr årligt (se tidligere afsnit: ”Hvad kan vi så afskyde årligt?”) i det betragtede første simulerings- år – og den negative effekt af dette på vigtige nøgletal akkumuleres progressivt i de efterfølgende år, når afskydningsfordelingen er forkert år efter år.
Jagtudbyttet kønsmæssigt:
Dernæst ser vi, at der afskydes forkert kønsmæssigt i bestanden – ved at der årligt skydes 87.000 fordelt på: 45.900 bukke, 21.600 råer og 19.500 lam (2019/2020). Afskydningsfordeling hér ca.: 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam. – Vedr. lam regnes der hér blot med halvt af hvert køn.
Ovenstående bliver nemlig, når dette omsættes til kønsmæssig afskydning følgende: 55.650 skudte handyr og 31.350 hundyr, og i procenter er dette: ca. 64 % handyr og 36 % hundyr i kønsmæssig afskydning, hvilket i min bestandsanalysemodel forringer kønsforhold.
Dette kan også sammenholdes nedenfor, med bestanden pr. flg. 3 tidspunkter – i første simulerings- år, ifølge min Simulerende Bestandsanalyse, hvor årets start er ultimo juli, og hvor tallene ændrer sig måned for måned gennem året, grundet jagt og dødelighed udregnet på basis af antal dyr måned for måned, og ved start af måned og ved slut af måned, hvorfor værdier nedenfor ikke er lige til at gennemskue:
Ultimo juli: 32.400 bukke, 129.400 råer og 138.200 lam (34 % handyr + 66 % hundyr).
Ved jagtstart 16.05.: 68.500 bukke, 137.800 råer og 0 lam (33 % handyr + 67 % hundyr).
- juni (fødsel): 48.300 bukke, 136.700 råer og 138.600 lam (36 % handyr + 64 % hundyr).
Til sammenligning med Kalø- undersøgelserne vedrørende en ikke beskudt råvildtbestand, var fordelingen pr. ultimo juli mellem handyr og hundyr noget svingende, men der sås fordelingen ca. 39 % handyr og 61 % hundyr, ved lammeandel på 31 % (men lammeandelen var i andre år ca. 41 %). – Lammeandelen vil være større i en beskudt bestand, end i en ikke beskudt bestand.
Min Simulerende Bestandsanalyse (hvor jeg ønskede at hæve bestandsstørrelsen fra ca. 300.000 til ca. 338.000 efter 6 år, ud fra ”forsigtighedsprincip”) kommer frem til, at den sandsynlige bedste og bæredygtige kønsmæssige afskydning i bestanden på ca. 300.000 er: 50.090 handyr og 32.560 hundyr (i alt 82.650 årligt, se senere) – altså ca.: 61 % handyr og 39 % hundyr i bæredygtig kønsmæssig afskydning (imod nu: 64/36). – Dette giver en formodet Udbytteprocent på: 27,6.
Dette kunne så forlede én til at tro at vi, i forhold til nu, skal skyde flere råer, da vi nu 2019/2020 har en kønsmæssig afskydning på ca. 64 % handyr og 36 % hundyr, som burde være 61/39 – men sådan er det bestemt ikke, fordi de 36 % hundyr også indeholder rålam.
Så når nogle siger at vi skal skyde flere hundyr procentuelt (men nok af andre årsager end de egentlige, hvor rålam skal medregnes), er dette jo rigtigt (dog kun ca. 3 % – point flere) – men det er bestemt ikke hos de voksne råer dette skal ske, men derimod hos rålammene – da der efter alt at dømme (se nedenfor) skydes alt for få lam (og derved rålam) forholdsmæssigt.
Afskydningsfordeling lam:
Af DMU blev i 2002 (Tema 39-2002, side 48), anbefalet en afskydningsandel af lam på 50 % af samlet jagtudbytte, i DMU´s anbefalede: 30 % bukke, 20 % råer og 50 % lam.
Dette til sammenligning med ca. 22 %, som var vores formodede skudte andel af lam i 2019/2020.
Ud fra dette skyder vi så alt for få lam, og i min Simulerende Bestandsanalyse kommer jeg frem til en langt højere anbefalet andel end de 22 % (som vi skyder nu), men dog ikke 50 % (som anbefalet af DMU) – se senere.
Afskydningsfordeling råer:
Derudover kan vi nok være meget sikre på, at der sandsynligvis kun bør afskydes råer med 19-20 % af samlede jagtudbytte – men procenten ligger i 2019/2020 på formodede omtrentlige 25 %.
De 20 % er anbefalet i 2002 af DMU i Danmark (Tema 39-2002, side 48), som værende den rigtige andel skudte råer, ligesom en kendt, skattet jagtforfatter kom frem til det samme i 2007, og i min Simulerende Bestandsanalyse kommer jeg frem til de samme 19-20 %, i 6 af 8 lande som jeg har analyseret råvildt i.
Se også: Bør vi skyde færre råer – og er det nok?
Afskydningsfordeling bukke:
Herefter kommer, at der efter alt at dømme, ikke er bukke nok til at beslå råerne, idet hele ca. 53 % af alle skudte dyr formodes at være bukke i 2019/2020. – Og denne procent har svenskerne haft længe, i deres fortsat faldende og kollapslignende råvildtbestand, hvorfor procenten nok også er sandsynligt i Danmark, da vi har den samme årlige bestandsnedgang i %, som svenskerne har haft i mange år samt nogenlunde den samme udprægede trofæjagt.
I 1993/1994 var der, i henhold til en mindre spørgeskemaundersøgelse, en afskydningsandel hos bukke på 47,7 % – i en afskydningsfordeling på: 47,7 % bukke, 18,8 % råer og 33,5 % lam, givende kønsmæssige afskydning på: ca. 64 % handyr og 36 % hundyr (- når der er og skydes lige mange bukkelam og rålam). (DMU Tema 39-2002, side 47).
Der forelå en anbefaling fra DMU i Danmark 2002 (Tema 39-2002, side 48): at andelen af skudte bukke burde være: 30 %, i en anbefalet afskydningsfordeling på: 30 % bukke, 20 % råer og 50 % lam, hvilket baserede sig på de berømte Kalø- undersøgelser. – Dette omsat til kønsmæssig afskydning er ca. 55 % handyr og 45 % hundyr (- når der er og skydes lige mange bukkelam og rålam).
Vi er flere gange blevet advaret om risikoen ved det forholdsmæssigt store udtag af bukke, bl.a. i: Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009, IUCN side 64, hvor det fremgår:
”Det vurderes, at hvis andelen af bukke i udbyttet stiger yderligere, vil der være risiko for, at der bliver for få bukke i bestanden, og en del kønsmodne råer derfor ikke bliver bedækket”.
Afskydningsandelen hos bukke i 2014/2015 var 48,9 %, hvor afskydningsfordelingen var 48,9 % bukke, 24,8 % råer og 26,3 % lam. – Se Faglig rapport fra DCE nr. 195, 2016”, side 22. – Dette omsat til kønsmæssig afskydning: ca. 62 % handyr og 38 % hundyr (- når der er og skydes lige mange bukkelam og rålam).
Afskydningsandelen hos bukke er altså steget til vores formodede skudte andel af bukke i 2019/2020 på ca. 53 %, hvor afskydningsfordelingen var ca.: 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam, givende kønsmæssige afskydning på: ca. 64 % handyr og 36 % hundyr (- når der er og skydes lige mange bukkelam og rålam). – Dette er samme kønsmæssige afskydning som i 1993/1994, i den dengang voldsomt stigende bestand, hvor der nok var flere bukke forholdsmæssigt end nu i vores faldende bestand, og hvor min Simulerende bestandsanalyse peger på, at der ikke er bukke nok til at beslå råerne – hvilket jo også DMU har advaret imod direkte i 2009 og indirekte i 2002.
Ud fra ovenstående, kan man så sige: at vi i 2019/2020 afskød ca. 16 % for mange handyr (bukke og bukkelam), fordelt på 19.800 (76 %) for mange bukke og 12.000 (55 %) for få bukkelam – i forhold til tidligere anbefaling fra DMU i 2002. – En kæmpe forskel, og det kunne være interessant at vide, hvordan DMU regnede sig frem til en anbefalet afskydningsfordeling på: 30 % bukke, 20 % råer og 50 % lam, fastholdt i en lang årrække.
Jagtudbytte internt i bukkebestanden:
Hertil lægges, at der efter alt at dømme, ikke er avlsdygtige ældre bukke nok til at beslå råerne, idet Vildtudbytteindberetningen peger på, at vi afskyder hele 80 % bukke over 2 år og kun 20 % 1- årige bukke (hvad jeg dog betvivler meget) – altså at den interne afskydning i bukkebestanden er helt forkert.
Vi skød i 1019/2020 ca. 87.000 dyr, hvoraf de ca. 53 % var bukke – altså i alt ca. 45.900 bukke, hvoraf de ca. 80 % var 2+ årige, altså: ca. 36.700, og resten var så: 9.200 stk. 1- årige bukke.
Grunden til min tvivl om, at vi virkelig i 2019/2020 skød ca. 80 % bukke over 2 år og ca. 20 % 1- årige bukke er følgende:
Bukkebestanden den 16.05. regner jeg, i min analyses simulerings- år 1, til at være ca. følgende:
68.500 bukke, fordelt på: ca. 49.000 1- årige bukke og ca. 19.500 bukke på 2 år og derover – udregnet som følger:
De 49.000 1- årige bukke er de bukkelam der er født den 2. juni året før (ca. 71.750 født af 83.600 råer), og som efter almen dødelighed og jagt i et år oprykker den 16.05. som er valgt i analysen som fast oprykningsdag, fordi vi jo faktisk også skyder mange bukkelam som værende 1- årige bukke fra denne dato.
Derfor vil der den 16.05. år 1 stå ca. 49.000 stk. 1- årige bukke og ca. 19.500 stk. 2-10 årige bukke (i alt ca. 68.500 bukke, altså: ca. 71 % 1- årige bukke og ca. 29 % 2+ bukke) – og dette må være grundlaget vi begynder at afskyde i den 16.05.
Og hvis dette er sandt, vil der i 2019/2020 ikke kunne afskydes bukke på 2 år og derover, i et antal af: ca. 80 % af i alt 45.900 skudte bukke, altså: 36.700 – når der kun står ca. 19.500 af disse 2+ bukke den 16.05., ved jagtstart.
Man kan jo også se på sin egen trofævæg derhjemme, og optælle hvor mange 2+ bukke der optræder hér, i forhold til alle bukke på væggen. Hos mig er nok lidt under halvdelen 1 års bukke, men jeg går heller ikke kun målrettet efter de store bukke. – På Kalø så man i øvrigt (i denne forbindelse): af de 1- årige bukke var ca. 25 % spidsbukke, 50 % gaffelbukke og 25 % kleine seksendere, og bl.a. dette forhold tror jeg har medført at mange bukke er blevet bedømt i forkert alder i vildtudbytteindberetningerne.
Hvis ikke jeg har misforstået et eller andet eller regner forkert, må man jo i vildtudbytteindberetningen have fejlvurderet aldrene på skudte bukke meget kraftigt – og dette tilskriver jeg en uhensigtsmæssig opdeling af skudte bukke i de frivillige indberetninger, hvilke også burde have været obligatoriske, fordi der f.eks. i 2018/2019 kun blev indberettet frivilligt (vedr. alder) for ca. 37 % af de skudte bukke.
Men uanset hvad, tror jeg at vi bukkejægere afskyder meget mere spredt fordelt i bukkebestanden, end tallene fra 2019/2020 peger på – mange steder skyder man bukken når den er der. Dersom vi skyder optimalt spredt i bukkebestanden i forhold til antal af de forskellige bukkealdre i årets jagtmåneder (hvad vi dog nok aldrig har gjort, eller vil komme til grundet trofæjagten), burde vi i et jagtudbytte på ca. 45.900 bukke, afskyde meget groft regnet 32.500 stk. 1- årige bukke og ca. 13.400 stk. bukke på 2 -10 år, altså ca. 71 % 1- årige bukke og 29 % 2-10 årige bukke – hvilket er meget afvigende fra de formodede tal fra 2019/2020 (ca. 80 % 2+ årige og ca. 20 % 1- årige).
Da man ikke kan vide, om en buk der dukker op på et bestemt tilfældigt sted, er en 1- årig buk eller en 2-10 årig buk – må chancen for at en buk i en bestemt aldersgruppe dukker op på det bestemte tilfældige sted, være afhængig af hvor mange bukke der findes i de to aldersgrupper. – Dersom vi har 49.000 stk. 1- årige bukke og ca. 19.500 stk. 2-10 årige bukke den 16.05., vil chancen dén dag for at skyde en 2-10 årig buk på det bestemte tilfældige sted være: ca. 29 %, og jo flere 2-10 årige bukke der skydes for mange af efterhånden gennem jagtperioden, jo mere falder chancen for at skyde en 2-10 årig buk – så der skal virkelig mange anstrengelser og oceaner af tid til at nå op på, at ca. 80 % af årets skudte bukke er 2+ år.
Kan alt dette bringe os tættere på den rigtige afskydningsfordeling?
Ja, sagtens – når vi bruger værdier fra ovenstående, og alt i erkendelse af, at alle de beregninger vi kan udføre kun kan være beregnet i estimater – dette fordi vi ikke kan tælle vores rådyr i naturen, som man kan det med elefanter og giraffer. Ligeledes har vi heller ikke i mange år haft en hensigtsmæssig indberetning af jagtudbytte, givende et ringe grundlag for vurdering af vor bestand og især dennes bestandsudvikling gennem årene.
Dette er altså ikke noget man kan udregne henne på den lokale kro på en serviet. Man er nødt til at anvende nogle fikserede sandsynlige værdier (herunder som hér: bedste afskydningsprocent hos råer, bedste kønsmæssig afskydning og bedste årlige afskydning – hvilke kun er mulige at finde i en simulerende bestandsanalyse), for at komme tættere på en sandsynlig rigtig afskydningsfordeling – som følger:
Hvis vi ved, at det sandsynlige rigtige bæredygtige samlede jagtudbytte i en bestand på 300.000 er: 82.650 (hvor vi altså ønskede at hæve bestanden ca. 38.000, eller have en ”margen” på ca. 38.000 dyr over 6 år, i ”forsigtighedsprincip” foreslået af ”De jagtetiske regler”), se tidligere afsnit: ”Hvad kan vi så afskyde”.
– og vi er meget sikre på at afskydningsprocenten hos råer bør være 19-20 %
– og at vi bør have en kønsmæssig afskydning på omkring 60 % handyr og 40 % hundyr
– og at vi bør afskyde ca. ligeligt i lammebestanden (da denne har ca. lige mange handyr som hundyr på fødselstidspunkt).
Så vil vi, ud fra disse værdier, kunne udregne bedste afskydningsfordeling sådan:
Der bør afskydes råer i antal: 82.650 x 19,5 % = 16.100 (vedr. de 82.650 se tidligere).
Det samlede antal skudte hundyr, som bør være 40 % af det samlede jagtudbytte på 82.650, altså: 33.060, og herfra trækkes 16.100 skudte råer, hvorefter vi har antal rålam der bør skydes = 16.960.
Herefter (når der skydes lige mange bukkelam og rålam, som der bør), bliver den samlede afskydning af lam: det dobbelte af skudte rålam: 16.960 x 2 = 33.920
Når det samlede jagtudbytte bør være 82.650 og der bør skydes 16.100 råer og 33.920 lam – bør afskydningen af bukke så være: 32.630 – og nu har vi en grov ”foreløbig” afskydningsfordeling:
* Dette giver en grov sandsynlig bæredygtig afskydningsfordeling på ca.:
40 % bukke – 20 % råer – 40 % lam
Det mest vigtige: Afskydningsfordelingen, er hér fundet.
Bedste formodede Udbytteprocent: 27,6
Dvs. at vi i en bestand på ca. 300.000, med et årligt jagtudbytte på 82.650, hvilket er en formodet udbytteprocent på ca. 27,6 – bæredygtigt kan afskyde ca.: 32.630 bukke, 16.100 råer og 33.920 lam (ca. halvt af hver) – og med en bæredygtig kønsmæssig afskydning på ca.: 60 % handyr og 40 % hundyr, i en bestand pr. ultimo juli med en kønsmæssig sammensætning på ca. 34 % handyr og 66 % hundyr, et kønsforhold på ca. 1 buk pr. 4 råer og en lammeandel på ca. 46 %.
Dette når vi følger ”De jagtetiske reglers råd om forsigtighedsprincip ved tvivl”, ved at hæve bestanden ca. 38.000 over 6 år (som jeg valgte i analysen), eller lader dette være tvivlen/fejlmargen (- hvilket man måske godt kan sige at vi ikke behøver – se senere).
Dette kan sammenlignes med vores formodede råvildtbestand på ca. 300.000 pr. ultimo juli (2019/2020), hvor det årlige jagtudbytte var 87.000, hvilket er en formodet udbytteprocent på ca. 29 – og hvor vi skød ca.: 45.900 bukke, 21.600 råer og 19.500 lam – og dette er en kønsmæssig afskydning på ca.: 64 % handyr og 36 % hundyr – og giver en afskydningsfordeling på afrundet:
53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam.
Ud fra dette, skød vi i 2019/2020 (formentlig):
13.270 for mange bukke.
5.500 for mange råer.
14.420 for få lam (ca. halvt af hvert køn).
Vi skød 4.350 dyr for mange i alt (et kun godt 5 % for stort jagtudbytte i 2019/2020).
– hvis ovenstående er sandt (og alt som jeg opfatter tingene og beregner dette), forstår man hvad der ligger bag vores sete bestandsfald fra 2009 til nu: Det samlede jagtudbytte er ikke ret meget for stort, men det er afskydningsfordelingen som er skæv.
Sammenlignet med min Simulerende Bestandsanalyse:
Den hér fundne afskydningsfordeling på 40 – 20 – 40 ligner meget den fundne rigtigste afskydningsfordeling i min Simulerende Bestandsanalyse, som er: 41,59 % bukke, 19,96 % råer og 38,45 % lam (halvt af hver), og med formodet bedste udbytteprocent på 28,63.
Og forskellen til de hér fundne 40 – 20 – 40 er ikke stor, og skyldes at min Simulerende Bestandsanalyse simulerer bestanden gennem 6 år og mere nøjagtigt (med mange decimaler), end gjort hér på papiret for 1 år, og hvor tal er afrundede. – Ligeledes er ikke hér indregnet ”De jagtetiske reglers” omtalte ”forsigtighedsprincip” i min Simulerende Bestandsanalyse.
Så uden brug af ”De jagtetiske reglers” forsigtighedsprincip, kunne vi i 1019/2020, i en bestand på ca. 300.000, bæredygtigt have skudt:
300.000 x 28,63 i formodet bedste udbytteprocent = ca. 85.900 dyr – fordelt på ca.: 35.700 bukke, 17.200 råer og 33.000 lam (halvt af hver), givende en kønsmæssig bæredygtig afskydning på ca.: 61 % handyr og 39 % hundyr – ved en afskydningsfordeling på: 41,59 % bukke, 19,96 % råer og 38,45 % lam (halvt af hver). – Dette ville give ca. samme bestandsstørrelse i år 1 og 6.
Ud fra dette lader det sig ikke skjule, at vi i 2019/2020 formentlig skød:
10.200 for mange bukke (ca. 29 % for mange).
4.400 for mange råer (ca. 26 % for mange).
13.500 for få lam (ca. 69 % for få, ca. halvt af hvert køn).
Vi skød altså i 2019/2020 1.100 dyr for mange i alt (et kun godt 1 % for stort årligt jagtudbytte, uden brug af ”forsigtighedsprincip”).
Vi kan tillade os en sandsynlig bedst, bæredygtig afskydningsfordeling på:
42 % bukke – 20 % råer – 38 % lam
– hvilket ved en formodet udbytteprocent på 28,63 vil give samme bestandsstørrelse efter 6 år med samme afskydning, vil forbedre dyrenes parringsmæssige situation, forbedre kønsforhold, forbedre oprykningsforhold og bestandssammensætning samt øge gennemsnitsaldre hos bukke.
Men stadigvæk gælder:
For at dette ikke skal misforstås til, at jægerne er skyld i vort sete bestandsfald – må jeg gentage:
At jeg bestemt ikke mener at jægerne alene er ansvarlige for at råvildtbestanden er faldet drastisk – men at ansvaret for bæredygtig jagt ligger hos alle der har med bestandsforvaltning at gøre. – Måske er jægerne endda de mindst skyldige i sete bestandsfald, bl.a. fordi bæredygtig jagt på råvildt aldrig er blevet konkretiseret, fordi vildtudbytteindberetning og jagtstatistik har svigtet, og fordi jægerne har modtaget så mange modsatrettede anbefalinger til afskydning – både fra egne rækker og ovenfra. – Bæredygtig jagt er et samfundsanliggende, hvor den øverste forvaltningsdel må skabe rammerne for, og de praktiske muligheder for at bæredygtig jagt kan opnås og fortsat finde sted.
Nu mangler vi så kun:
* At stile efter at vi alle afskyder med en afskydningsfordeling på: ca. 42 % bukke, 20 % råer og 38 % lam (- hvor vi jægere hver især nok må betragte dette over et par eller nogle år, da vi nok ikke alle hvert år skyder buk, rå, bukkelam og rålam). – Og stile efter en formodet udbytteprocent på ca. 28,63.
* At optimere Vildtudbytteindberetningen og gøre al indberetning obligatorisk hurtigst muligt – og genindføre de årlige Vildtinformationer.
* At finde den bedste interne afskydning i bukkebestanden, og i mellemtiden skyde så spredt fordelt i bukkebestanden som muligt – og ikke målrettet gå efter de store bukke, hele tiden.
* At fortsætte med at afskyde så spredt fordelt som muligt i bestanden af råer.
* At forsøge bedst muligt at afskyde lige mange bukkelam og rålam – da dette er nøjagtigt ligeså vigtigt og nødvendigt, som at afskyde rigtigt i bestanden af voksne bukke og råer.
* At vi (de bestandsforvaltende myndigheder) bliver i stand til at kunne forudse kommende bestandsudvikling, og finde den bedste bestandssituation (og bæredygtige afskydning) i enhver bestand med enhver belastning og påvirkning gennem en årrække – hvilket kun er muligt i en Simulerende Bestandsanalyse, som kan forudsige bestandsudviklingen fremover i en årrække.
* At forkaste de mange ”hjemmestrikkede afskydningspolitikker for bukke”, ”Vi skyder ingen gaffelbukke” m.fl., som kun gør ondt værre i en ringe sammensat bestand, eller ødelægger en sundt sammensat bestand.
* At vi jægere bliver i stand til at vurdere hvor mange dyr vi har på vores jagtareal, for uden dette kan vi jo ikke afskyde det rigtige antal bukke, råer og lam på vores jagtareal – og det er jo dette det hele drejer sig om.
– Men selv om vi hér har fundet det mest vigtige: ”Den sandsynligt rigtige afskydningsfordeling”, vil vi stadigopleve bestandsfald, hvis vi på de enkelte jagtarealer skyder for mange dyr – fordi vi måske tror at vi har flere dyr på jagtarealet, end vi har. – Dette ville, i en sundt sammensat bestand, i sig selv ikke medføre andet end at bestanden faldt yderligere – men når vi gør dette i en ikke sundt sammensat bestand med for få bukke, kan følgerne blive nærmest uoprettelige under fortsat jagt.
– I denne forbindelse må siges, at det faktisk er uhyre svært at bedømme, hvor mange stykker råvildt der er til stede i et område. Dét så man under bortskydningen af en hel råvildtbestand på Kalø Gods i 1950érne, hvor godsets erfarne personale vurderede bestanden til 70 dyr, men der blev skudt 213 dyr. – Men mon ikke at bortskydningen tog sin tid, i hvilken indvandring udefra skete, ligesom der nok også blev skudt i spring udefra.
* Derfor mener jeg det absolut nødvendigt, at jægerne får et verificeret Afskydningsværktøj til rådighed, som udover at oplyse om sandsynlige antal dyr på et af jægeren defineret jagtareal (størrelse og beliggenhed), også oplyser om det bæredygtige udtag af bukke, råer og lam årligt på jagtarealet. – Vi opnår aldrig bæredygtig jagt, når der ikke afskydes korrekt på jagtarealerne.
Se hvordan et Afskydningsværktøj kan se ud.
For at give os den nødvendige tid til bl.a. at etablere en optimal Vildtudbytteindberetning, som jo vil være en årrække om at vise påregnelig info om f.eks. vores bestandssammensætning, reelle afskydningsfordeling og bestandsudvikling – har jeg tilsendt en begrundet og underbygget redegørelse med 2 konkretiserede forslag til ændring af vor råvildtforvaltning – dette til Miljøministeren, Naturstyrelsen, Vildtforvaltningsrådet, Den Nationale Hjortevildtsgruppe og Danmarks Jægerforbund, alt til vurdering og til overvejelse.
Meget kort oversigtligt uddrag fra det ene af mine fremsendte forslag:
* Jagtperioder for bukke ændres til: 16.05. – 22.06. + 16.10. – 31.01.
* Jagtperiode for råer ændres til: 01.11. – 31.01.
* Jagtperiode for lam uændret 01.10. – 31.01.
* Ændre Vildtudbytteindberetningen (ved at optimere denne og gøre den obligatorisk).
* Erstat eller genindfør de årlige Vildtinformationer. – Se også: https://www.netnatur.dk/jaegerne-efterspoerger-offentlig-vildtinformation/
Se nærmere herom på:
www.netnatur.dk/mistrivsel-raavildtsyge-og-jagtudbytte/
og på:
www.netnatur.dk/brandpunkter-i-dansk-raavildtforvaltning/.
