Dansk Land- og Strandjagt ser flere mangler i notat om effekt ved arealkrav vs regulering via jagtider. Læserbrev af formand Knud Marrebæk
Kommentar til notat fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, om arealkrav eller regulering via jagtider.
Læserbrev af Knud Marrebæk, Landsformand Dansk Land- og Strandjagt 1991
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFOR) Københavns Universitet, konkluderer i deres notat bl.a. følgende:
At det ikke er muligt at sige entydigt, hvordan jagtlejemarkedet, populationen og samfundsøkonomien påvirkes af et eventuelt arealkrav, særligt på kort sigt og særligt på konkrete arealer.
Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det heller ikke muligt entydigt at sige om det nuværende system eller arealkravet er at foretrække.
Det vurderes dog, at det kan være omkostningsfuldt at kontrollere, om et arealkrav overholdes, og således kan jagttider være at foretrække frem for et arealkrav, især hvis man inddrager incitamentet til illegal jagt.
Endelig viser analysen af eksisterende jagtlejekontrakter fra 2006/2007, at cirka 1,7 procent af de potentielle kronvildtarealer ville blive berørt af et arealkrav, når kronvildtbestanden fremskrives til et 2020-niveau.
LÆS også: EFFEKT VED AREALKRAV
Landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt (DLS) kommentar til notatet.
DLS ser flere mangler i notatet. Den væsentligste er, at man helt undlader klart at belyse problemstillingen om, at der kan være tale om ekspropriation af lodsejernes jagtret på ejendommen ved indførelse af arealkrav.
DLS kan oplyse, at arealkravet ikke kan gennemføres inden for den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov. Jagt- og vildtforvaltningsloven indeholder IKKE en bemyndigelse til at ministeren kan udstede regler om, at der kun må skydes én hjort større end spidshjort per påbegyndt 100 ha for kronhjorte og 50 ha for dåhjorte. Arealkravet kan således ikke gennemføres uden en lovændring af jagt- og vildtforvaltningsloven. Hvis arealkravet forsøges gennemført indenfor rammerne af den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, så er det i strid med kravet om hjemmel – og dermed også i strid med grundlovens § 73.
Vildtforvaltningsrådet (VFR) mener, at arealkravet isoleret set ikke kan indfri målsætningerne for kronvildtforvaltningen, men snarere har til formål at hæmme ”de brodne kar” som VFR mener driver uetisk jagt. Der skal fremhæves her, at der ikke er tale om ulovlig jagt, men udelukkende om hvem VFR mener har ret til at nedlægge hjorte.
Ifølge IFOR’s analyse er der ingen samfundsøkonomisk gevinst ved at gå fra regulering via jagttider, som vi kender i dag, over til arealkrav.
DLS er uforstående over for, at de data som IFOR har benyttet vedr. jagtleje, er mere end 15 år gamle. Udbyttet af krondyr er i løbet af de 15 år mere end fordoblet (fra ca. 4.400 til ca. 9.600 dyr) og det samme gælder for dådyr (fra ca. 4.400 til ca. 10.300 dyr). Kron- og dåvildtbestanden er således forøget betragteligt, som afskydningen også indikerer. De sidste 15-20 år er priserne på jagt både privat og statsligt som minimum fordoblet, og en firdobling af priser er ikke noget særsyn.
Indførelsen af et arealkrav vil være at betegne som et intenst indgreb i ejendomsretten UDEN fuldstændig erstatning. Mange mindre ejendomme vil kunne dokumentere et værditab i form af mindre jagtlejeindtægter eller salg af afskydning af hjorte. Dette værditab er ikke et engangsbeløb, men et driftstab der kommer hvert år.
IFOR berører heller ikke de store årlige omkostninger for samfundet, det vil kræve at administrere arealkrav. Statens udgifter forventes ved arealkrav og hjorteforvaltningsområder, der skal kobles på at udgøre mellem 4,5 mio. og 6 mio. i opstarten og herefter varige omkostninger på 1,5 mio. og 2 mio. om året fremover. IT og digitalisering er skønnet til 0,12 mio. Tabet for lodsejerne er vurderet lavt til at være 5,6 mio. om året. Dette er overslag. Det vil sige, at udgifterne til Staten sagssten kan blive betydeligt højere ligesom lodsejernes tab.
Det er heller ikke økonomisk afklaret med Justitsministeriet vedr. ressourcebrug til håndhævelse ift. anmeldelser af overtrædelser af reglerne og andre, administrative omkostninger for politi og retsvæsen. Regulering af vildt med jagttider, som vi kender i dag, er omkostningsfrit for de danske skatteydere.
IFOR kommer heller ikke ind på om arealkrav, kan opfylde de forvaltningsmål, man har sat på især kronvildt. IFOR fremfører rigtig nok, at skal man kunne styre populationen af kalve, spidshjorte, hinder og kronhjorte kræves det at der er et kvotesystem for alle aldre, hvis man skal styre køns- og aldersfordelingen. Et sådant kvotesystem vil være praktisk umuligt at gennemføre.
Målet om færre skader lokalt på markafgrøder og skov ved arealkrav, kan ikke løses med 1 hjort pr. 100 ha de steder, hvor populationen af hjorte er for høj. 10 hjorte på 1000 ha forslår ingenting. Derimod er det jagttidens længde, der er afgørende for, om kronvildt kan få fodfæste på nye arealer, også kaldet den geografiske spredning.
DLS har fundet væsentlige mangler ved IFOR’s notat:
- Manglende fokus på ekspropriation af lodsejernes jagtret på ejendommene, og hvad det reelt koster lodsejerne, som samfundet ser ud i dag.
- Statens udgifter til arealkrav i forhold til regulering ved jagttider der er omkostningsfrit i dag, er ikke nævnt.
- IFOR forholder sig ikke til, at det kræver en lovændring af Jagt og vildtforvaltningsloven ved indførelse af arealkrav. Er politikerne på Christiansborg klar til at tage et opgør på et så centralt emne som ”jagtretten”.
- IFOR har anvendt forældede data, som tydeligvis ikke er relevante i 2022.
For Dansk Land- og Strandjagt er det et kardinalpunkt at jagtretten forsat er knyttet til ejerens ejendomsret, som det fremgår af den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, og at regulering af vildt forsat foregår via jagttider ved forvaltning af kronvildt.
LÆSERBREVE, som i lighed med ovenstående, ønskes optaget på Netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
JAGTUDSTYR:
TILBUD, VALG OG FRAVALG
