Ny landbrugspakke fra regeringen er et brutalt opgør med natur- og miljøbeskyttelsen i Danmark, mener Danmarks Naturfredningsforening
Af DNA
De 25.000 hektar randzoner, der beskytter åer, søer og vandløb mod sprøjtegift, kvælstof og fosfor, skal nu pløjes op. Hensigten er at yde økonomisk førstehjælp til de gældsramte landmænd, men beslutningen får brutale konsekvenser for Danmarks natur og miljø, mener Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Venstre var selv under VK-regeringen med til at indføre randzonerne, fordi det er et meget omkostningseffektivt virkemiddel til at sikre naturen og vandmiljøet mod sprøjtegift og næringsstofforurening.
Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen vil samtidig fjerne kravet om efterafgrøder, samt slække betydeligt på de danske mål for reduktion af ammoniakudledning, selvom det er en meget vigtig indsats for at redde dansk natur.
DN har meget svært ved at se, hvorfor Regeringen nu fjerner randzonerne:
– Randzonerne er et utroligt effektivt virkemiddel til at skåne naturen mod både forurening af kvælstof, sprøjtegift og fosfor. Alle andre virkemidler vil ramme landbruget og samfundet langt hårdere, og det vil blive meget dyrere og ineffektivt. Derfor er det en falliterklæring, at regeringen nu fjerner et af de mest effektive virkemidler i den tro, at det kan hjælpe landbruget økonomisk, og man bliver nødt til at spørge: Hvad vil regeringen sætte i stedet, spørger præsident i DN Ella Maria Bisschop-Larsen.
Samme krav som udlandet
Udmeldingen om at udvande miljøbeskyttelsen kommer i kølvandet på debatten om, hvorvidt danske landmænd har strammere miljøkrav end landmænd i andre lande. De danske miljøkrav til landbruget er langt fra meget skrappere end i vores nabolande. Samtidig er næsten 60 procent af landet er under plov, og derfor har Danmark nogle særlige udfordringer, når det handler om at sikre tilstanden i vandmiljøet.
– Det kommer i sidste ende til at gå ud over naturen. Den danske natur er i forvejen presset i bund af verdens mest intensive landbrugsproduktion, og antallet af arter i naturen er i drastisk tilbagegang. Det er helt sikkert, at mere sprøjtegift og gødning tættere på vores åer og søer kommer til at gå hårdt ud over den danske natur. Det er et brutalt indgreb, som den nye regering laver her, siger Ella Maria Bisschop-Larsen og fortsætter:
– Danmark har et langt større dyrket areal end vores nabolande, og derfor lægger landbruget også et større pres på naturen. Når man siger, at der skal være nøjagtig samme krav til landbruget som i vores nabolande, så mener vi, at der skal være samme forhold for naturen i Danmark som vores nabolande. Ellers hænger det simpelthen ikke sammen.
Naturen betaler lånefest
Mange landmænd er i en økonomisk knibe, og landbrugets samlede gæld er vokset til svimlende 360 mia. kroner. Den store gæld hæmmer landbrugets konkurrenceevne, konkluderer det såkaldte nabotjek, som V, K, O, LA og den tidligere SR regering bestilte i 2014.
Rapporten, der er lavet af COWI, viser samtidig, at det ikke er miljøkrav, der hæmmer landbrugets evne til at konkurrere med udlandet.
– Det er et knæfald for landbruget, og man vælger nu at lade naturen og miljøet betale regningen fra landbrugets umådeholdne lånefest i 0’erne, slutter Ella Maria Bisschop-Larsen.
