Flere problematiske arter mangler på EU’s dødsliste over ikke hjemmehørende arter. Derfor mener DN, at Miljøministeriet bør udarbejde en supplerende dansk liste …
Af Danmarks Naturfredningsforening
Mink, mårhund, kæmpe bjørneklo og rynket rose.
De fire arter er dybt problematiske for Danmarks natur og bør ifølge DN fjernes fra den danske natur. Men EUs nye liste med arter, som skal udryddes fra den europæiske natur, indeholder ingen af dem.
Danmark bør have national dødsliste
Derfor bør Danmark udarbejde en supplerende dansk liste, hvilket EU-forordningen også åbner mulighed for. Det mener Bo Håkansson, biolog hos Danmarks Naturfredningsforening.
– Dødslisten omfatter kun arter som er problematiske i EU som helhed, mens landene individuelt kan supplere med lister over egne problematiske arter, forklarer han.
EUs liste indeholder 37 dyre- og plantearter, men kun 12 af arterne er i Danmark. Med forordningen vil EU sikre, at salget af arterne i EU bliver stoppet, og at de i stedet bliver udryddet i EU.
Med en dansk udgave af listen vil man kunne arbejde mere målrettet med de problematiske dyre- og plantearter, som vi specifikt har problemer med i Danmark.
Dansk liste vil gøre hyben-salg ulovligt
Fordelen med en dansk liste vil dels være, at der bliver sat nogle helt klare regler for, hvordan man skal forholde sig til disse arter. Det bliver ulovligt at indføre, avle på og sælge arterne.
Dels vil man også håndtere de arter, der faktisk er et større problem i Danmark, end nogle af arterne på EUs liste.
– Vi har for eksempel kæmpe problemer med rynket rose – også kendt som hyben. Den kæmper mange kommuner med at udrydde. Men det er svært, for den breder sig hurtigt via et stort rodnet. Og så er det jo hovedrystende, at man stadig sælger dem i planteskoler over hele landet, siger han og peger på flere andre arter, som med fordel kan komme på sådan en liste.
– Kæmpe bjørneklo er bestemt en mulighed. Japansk pileurt er også et voksende problem. Miljø- og fødevareministeriet har en hel liste med problematiske arter, siger han.
Molboagtig tilgang spænder ben
EU-listen kan ikke tage højde for arter, som stammer fra europæiske lande, men som invaderer andre lande. Her kan de nationale lister også gøre en forskel. De kan tage højde for de invasive arter på nationalt niveau.
– Vi peger derfor på, at der er behov for at lave en liste med en række danske arter. Vi håber, at regeringen kan se det fornuftige i dette, selvom det betyder, at man ikke følger princippet om at minimums-implementere EU-lovgivning generelt og dermed fravælger at gøre mere. Resultatet er Molbo-agtigt: Man må handle med plante- og dyrearter, der ikke hører hjemme i Danmark og er et problem i naturen, og som vi så må bruge midler på at bekæmpe, siger Bo Håkansson.
Som det er nu, er der ingen samlet indsats over for invasive arter, der ikke er på EUs dødsliste. Det ønsker Bo Håkansson, at der kommer, så indsatsen overfor arterne kan blive sat i system.
