– Over 2.000 arter af dyr og planter er truede i Danmark, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), der søger donationer, som kan hjælpe med at redde ikke mindst de rødlistede pattedyrarter
Af Danmarks Naturfredningsforening
Hasselmus, skovmår, mosehornugle og frynseflagermus er navnene på nogle af de arter, der er i fare for at forsvinde fra Danmark. En natur uden disse og mange andre arter er en fattigere natur, og det gør også danskerne fattigere. Du kan hjælpe naturen ved at støtte den med et valgfrit beløb i julen. Pengene går til at skabe mere og bedre natur til glæde og gavn for arterne og danskerne.
Tak, fordi du vil være med til at bevare arterne og naturen magi.
2.262 plante- og dyrearter i Danmark er truede
I alt 2262 plante- og dyrearter anses i Danmark for at være truede på kort eller lang sigt. De er rødlistede. Truede arter er alt lige fra planter og blomster, svampe og insekter og fugle og pattedyr.
Hvert fjerde pattedyr er truet
Dyr såsom haren og hasselmusen er blandt de 12 truede pattedyr, som vi har i Danmark. Da vi kun har 52 pattedyr i den danske natur, så svarer det til, at hvert fjerde pattedyr faktisk er truet og dermed i fare for helt at forsvinde i nær eller fjern fremtid.
De truede pattedyr i Danmark er:
- Hare
- Odder
- Hasselmus
- Birkemus
- Skovmår
- Gråsæl
- Marsvin
- Flagermusene: Frynseflagermus, bredøret flagermus, brandts flagermus, damflagermus og skægflagermus
Danmarks Naturfredningsforening: “Tidligere var jagt en årsag til, at nogle dyrearter, f.eks. odder, blev truede. I dag er jagt ikke længere den grundlæggende årsag til arters tilbagegang, og med få undtagelser har vi i Danmark ikke jagt på rødlistede arter”
Hvad er årsagen til at dyr bliver truede?
Årsagen til, at dyr i Danmark er truede, er grundlæggende, at de mangler levesteder.
”Levesteder” er de naturtyper, hvor dyrene kan finde føde og yngle. Kravene til levesteder varierer selvsagt fra art til art og kan være mere eller mindre specifikke.
Nogle arter stiller både meget store og specifikke krav til deres levesteder, og har der ud over vanskeligt ved at sprede sig, og dermed opretholde en stor levedygtig bestand, på tværs af landbrugslandskabet. Disse arter er derfor særligt udsatte for at kunne blive truede og dermed rødlistede. Eksempler er sommerfuglene hedepletvinge og sortplettet blåfugl og pattedyrene hasselmus og birkemus. Arter som disse kan vi derfor på sigt kun redde, hvis vi skaber flere levesteder, der lever op til arternes specifikke krav, samt sikrer større indbyrdes sammenhæng mellem levestederne.
Over 60 procent af Danmarks samlede areal er landbrugsarealer og kun omtrent ti procent er beskyttet natur i de åbne land. Få arter trives i landbrugslandskabet, mens størstedelen af arterne i det åbne land har behov for enge, overdrev, heder eller andre naturtyper.
Det åbne land i form af heder, enge og krat udgør således sammen med skovene kernen af dyrenes levesteder. Kun ganske få dyrearter kan trives på landbrugsjord. At der er mangel på natur til dyrene er ikke kun et problem i Danmark, men i hele Europa.
Tidligere var jagt en årsag til, at nogle dyrearter, f.eks. odder, blev truede. I dag er jagt ikke længere den grundlæggende årsag til arters tilbagegang, og med få undtagelser har vi i Danmark ikke jagt på rødlistede arter.
Hvor findes de truede arter i Danmark?
Der er meget stor forskel fra kommune til kommune på antallet af rødlistede arter og man kan ikke udpege ”gode” eller ”dårlige” kommuner ud fra antallet af rødlistede arter i kommunerne.
Der kan f.eks. netop være mange rødlistede arter i en kommune, fordi man her har egnede levesteder for arterne.
De kommuner i Danmark, der har flest truede dyr og planter er Vejle og Silkeborg med 269 truede arter. Færrest er der at finde i Ishøj og Vallensbæk, hvor der kun er set fire rødlistede arter.
Rødlisten: Listen over truede og sårbare arter i Danmark
I Danmark anvender vi de internationale rødliste kriterier for at vurdere, i hvilken grad en art er truet. Der er fem kategorier: Forsvundet, kritisk truet, moderat truet, sårbar og næsten truet. Det er forskere på Aarhus Universitet, som med en streng faglig tilgang og faktuel viden, vurderer om en given art er truet i større eller mindre grad, og derfor må rødlistes.
De 5 rødliste kriterier
1. Forsvundet
- En art hører til i kategorien forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
2. Kritisk truet
- En art hører til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vildtlevende bestand vil uddø i meget nær fremtid.
3. Moderat truet
- En art hører til kategorien moderat truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truede arter, men når der alligevel er en meget stor risiko for, at den vildtlevende vil kunne uddø i nær fremtid.
4. Sårbar
- En art hører til kategorien sårbar, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for at være hverken kritisk truet eller moderat truet, men når der alligevel er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
5. Næsten truet
- En art hører til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet, moderat truet eller sårbar, men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Hvem bestemmer, hvilke arter, der er på rødlisten samt hvilken kategori på rødlisten, de tilhører?
Rødlisten er et internationalt begreb opfundet af den internationale paraplyorganisation IUCN, som har både statslige myndigheder og naturorganisationer som medlem. IUCN står for International Union for Conservation of Nature.
Det er IUCN’s faglige eksperter, der har defineret de forskellige kriterier for rødlistning, og ekspertudvalg foretager vurderingerne af arter på internationalt og regionalt niveau (f.eks. europæisk). De enkelte lande foretager vurderingen på nationalt niveau.
Du kan læse mere om IUCN som institution her
I Danmark har vi en national IUCN komité, hvor Zoologisk Have i København har formandskabet.
Hvordan indsamler man i praksis viden om arterne? Hvem gør det?
I Europa foregår den væsentligste indsamling af viden om arterne via EU. EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver fastsætter nemlig, at medlemslandene skal indsamle og indberette viden om arternes situation som led i naturovervågningen. I princippet bliver de enkelte landes oplysninger og indberetninger derfor indbyrdes sammenlignelige.
I Danmark sker overvågningen via det såkaldte NOVANA program.
Hvad kan man selv gøre for at hjælpe truede arter af dyr, planter og insekter? Fx i haven?
Ingen rødlistede arter har deres optimale levesteder i bymiljøet. Som enkeltperson er det derfor svært at gøre noget konkret for truede arter. At købe økologiske varer og undlade gift i sin egen have er dog et sundt princip, som medvirker til at reducere den generelle belastning af naturen. Hvis man vil, kan man støtte vores generelle politiske arbejde og vore konkrete projekter ved at melde sig ind i Danmarks Naturfredningsforening.
Det giver især de arter, som stiller særlige krav til levesteder, svære betingelser for at overleve.
I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi derfor for at hjælpe de truede arter, ved dels at søge at skabe mere og bedre natur i Danmark og dermed bedre levesteder for arterne.
Derudover har vi gennemført og samarbejder stadig om projekter, der specifikt hjælper truede arter. Skovmår, odder, hasselmus, birkemus og kirkeugle er eksempler på dette.
Politisk arbejder vi dels via direkte kontakt til politikerne i Folketinget, dels via ministerens Vildtforvaltningsråd, hvor vi har fået opbakning til, at man i højere grad skal fokusere på truede arter.
