I en lang række af vildtbiologen Egon Bennetsens hjortevideoer optræder en enkelt hjort hyppigere end alle andre, nemlig en hjort han har kaldt “Kæmpen”. Med lige dele vemod og lettelse beretter han her om træk fra dens lange liv
Tekst og foto: Egon Bennetsen
I en nylig artikel i Netnatur:
DNH’s Hjorteplan – den faglige vurdering
omtalte jeg en legendarisk hjort fra Hjardemål Klit, nemlig Kæmpen, som jeg havde valgt at kalde den. Det viste foto fra 2016 skulle vise sig at være fra den sidste video, jeg kom til at optage af denne fantastiske hjort.
Den og jeg har været på en minderig rejse sammen siden 2010, hvor jeg for første gang bed mærke i den. Den var da nok omkring 6 år.
I de følgende 6 år var den en af områdets mest dominerende hjorte, og fra 2012 – 2015 var den områdets ubestridte enehersker.
Den veg aldrig en tomme for nogen anden hjort. Jeg har set den i kamp flere gange, og 2 gange har jeg optaget brunstkampe med Kæmpen som vinder. Begge af mere end 10 minutters varighed.
I langt de fleste tilfælde, var Kæmpens aggressive fremfærd og frygtindgydende fremtoning dog tilstrækkelig til at undgå kamp.
Den var områdets mest eksponerede hjort, og kunne i samme brunstperiode findes overalt på de 2000 ha, jeg forsøger at dække.
Den kunne stå på en af skovens faste brunstpladser med få hinder. Det ses i min mest sete video (Mere end 47.000 visninger):
Eller den kunne herske over store rudler på markerne:
Den er et fantastisk vidnesbyrd om forskellen mellem brunstjagt og jagt uden for brunsttiden.
I årevis ville det have været den nemmeste hjort at skyde i området, men efter brunsten var den som sunket i jorden.
Statsskov eller ej, så ville den med brunstjagt næppe været blevet mere end 6 år.
Naturlig selektion
Nu fik den naturlige selektion lov at virke i yderligere 6 – 7 år, og den har givet sine gener videre til formentlig over 300 kalve.
De første af dens sønner, har nu nået en alder på de 6 – 7 år, der er nødvendig for at gøre sig gældende i brunsten i Hjardemål Klit, og det skal blive spændende at følge dem i de kommende år.
I et nyhedsbrev skriver Danmarks Jægerforbund (DJ): ”jagttrykket på hjorte mellem deres tredje og niende leveår skal reduceres”. Endvidere mener DJ, at forvaltningsmålene om større %-del ældre hjorte skal foregå ved brunstjagt under følgende slogan: ”By design og ikke by accident”.
By design betyder frit oversat, at man tror på, at hjortejægere over en årrække ville have ladet en sådan hjort passere i brunsttiden, for først at nedlægge den i dens nuværende alder!
Hvor naiv har man lov at være?
Denne hjort, der ville have været den allernemmeste at skyde by design, har alene kunnet overleve, fordi den uden for brunsttiden skulle nedlægges by accident.
Nu har den overlevet, fordi den var både snu og forsigtig – og måske lidt heldig.
En fantastisk detalje i Kæmpens liv var den utrolige hændelse, at på trods af dens vidtstrakte domæne, kastede den både i 2015 og 2016 en gevirstang på samme sted – inden for få meter – i hjørnet af en have ved en ejendom beliggende tæt på plantagen.
Sidste gang jeg så den – for 14 dage siden – gik den med ganske få hinder og kalve, og kunne dårligt støtte på det ene forben.
Jeg var da ret sikker på, hvordan det ville ende. For trække sig i kamp var ikke en mulighed i Kæmpens verden.
Fredag d. 16/9-2016 blev den fundet død midt på en klitslette – stanget ihjel!
Når den, desværre, ikke blev skudt en af de sidste år, var det den bedste udgang på den historie.
Vi fik vished om dens skæbne, og det flotte trofæ blev reddet.
Herunder ses den ved siden af kastestængerne fra sidste år.
Kastestængerne alene uden hovedskal vejede efter 3 mdr. over 9 kg og med en gennemsnitlig stanglængde på 112,6 cm blev den af Sten Breith målt til ca. 218 CIC points. (Kranievægt skønnet.)
At endnu større hjorte allerede løfter arven ses her:
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 158)
