Bestanden af ål har de sidste årtier været i frit fald i det meste af Europa, men udviklen ser ud til at vende
Af Michael Ingemann Pedersen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer. Foto: DTU
EU’s genopretningsplan for ålebestanden blev sat i værk fra sommeren 2009. I hele Europa blev en række tiltag gjort for at få flere voksne ål til at vandre ud på gydepladserne med henblik på at genskabe en større ålebestand.
Hvert år opgør åleforskere over hele Europa, hvor meget åleyngel, der kommer til Europas kyster fra ynglepladserne i Sargassohavet.
Fra slutningen af 1970’erne og frem til 2011 gik mængden af åleyngel tilbage år for år, men i 2011 vendte udviklingen, og siden da er mængden af åleyngel ikke faldet, men er tværtimod begyndt at stige.
De seneste opgørelser fra 2018 og 2019, som netop er blevet offentliggjort, bekræfter denne udvikling.
Mængden af glasål blev i 2018 og 2019 målt til at udgøre under 9 % i Sydeuropa (Øvrige Europa indeks vist i figur 1) og under 2 % i Nordsøen (Nordsø indeks vist i figur 1) af den mængde glasål, som kom til Europas kyster som gennemsnit i perioden 1960-1979. Glasål er åleyngel på det stadie i ålens udvikling, som kommer efter det helt tidlige larvestadie. Selvom tallene er meget lave, er der tale om mere end en fordobling siden det var lavest i 2011.
Figur 1. Indeks over udviklingen i mængden af åleyngel (glasål) siden 1950-60’erne i forhold til gennemsnittet i perioden 1960-2019.
For gulål, som er udviklingsstadiet efter glasål, er tallet noget højere. Det skyldes, at gulålene registreres, når de vandrer forbi opstemninger i åer og søer og typisk består af flere årgange. I 2019 målte forskerne en opgang af gulål i ferskvand, som udgjorde 26,4 % af niveauet i 1960-1979 og i 2011 var tallet knap det halve 15,5 %.
EU’s genopretningsplan for ålebestanden blev sat i værk fra sommeren 2009, og i hele Europa er der taget en række tiltag for at få flere voksne ål til at vandre ud til gydepladserne. Disse tiltag synes nu at have vendt udviklingen for ålebestanden, men på grund af ålens lange generationstid på 4-7 år i Sydeuropa og 10-20 år i Nordeuropa skal man være forsigtig med at drage konklusioner, og under alle omstændigheder er vi langt fra at være i mål.
Danmark har også en genopretningsplan for ålebestanden, som administreres af Ministeret for Miljø og Fødevarer. Udviklingen i ålebestanden i Dannmark overvåges af DTU Aqua.
“Nedgangen i mængden af glasål har betydet, at EU har vedtaget en europæisk genopretningsplan for ål, der sigter mod at beskytte og styrke ålebestanden.” KIlDE: DTU KLIK og læs også om den danske forvaltningsplan for ål
Mindst mulig påvirkning
Åleforskere fra DTU Aqua og andre forskningsinstitutioner i Europa samles hvert år i Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, for at bearbejde de mange indsamlede data for den seneste udvikling i ålebestanden. Baseret på data fra 59 udvalgte målestationer over hele Europa formulerer forskerne ICES’ rådgivning til myndigheder og politikere for, hvordan ålebestanden set fra en biologisk synsvinkel bør forvaltes i 2020.
ICES’ anbefaling er tilnærmelsesvis uændret siden år 2000 og lyder ”i henhold til forsigtighedsprincippet bør alle menneskeskabte påvirkninger inklusive fiskeri, vandkraft, pumpestationer og forurening holdes så tæt på nul som muligt i 2020”. Læs mere om ål i ICES rådgivningsrapport.
EU opdaterer løbende forvaltningen af ålebestanden. Senest blev der indført et tremåneders fiskeristop for det marine fiskeri i 2018 og i 2019 er der indført et tremåneders fiskeristop i saltvand for både erhvervsfiskeri, fritid- og sportsfiskeri. Imidlertid er det ikke kun fiskeri som begrænser gydebestanden. Ål der bliver knust i pumper og i vandkraftturbiner, rundt om i Europa, er lige så betydende en faktor som den mængde fisk der går til ved fiskeri. Læs mere i ICES videnskabelige rappport, 2019.
Nedgangen i mængden af glasål har betydet, at EU har vedtaget en europæisk genopretningsplan for ål, der sigter mod at beskytte og styrke ålebestanden.
