Bulbjerg klint hæver sig 47 meter over havet, men slår revner i en grad, så det kan være livsfarligt at færdes langs stranden og på toppen af klinten
En nat i marts rev et par hundrede tons kalk sig fri af Bulbjerg, og endte på stranden, hvorfra en koloni af rider normalt kan betragtes på tæt hold.
Nu er udsigten til de hvide måger set fra stranden midlertidigt aflyst, for fagfolk med kendskab til kalkklinter i almindelighed og Bulbjerg i særdeleshed, frygter, at nye skred kan være på vej.
Derfor har Midt- og Vestjyllands Politi på anbefaling fra Kystdirektoratet indført adgangsforbud på stranden nedenfor kalkklinten frem til 24. juni.
– Da vi besigtigede Bulbjerg efter skreddet, kunne vi se flere revner og sprækker nær brudfladerne. Det er meget svært at forudsige, hvornår det næste skred kommer, det kan ske i morgen, det kan ske en dag i maj, siger Carlo Sass Sørensen, der er chefkonsulent i Klima- og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet.
Forstranden er skrumpet ind
Kysten omkring Bulbjerg har ændret sig markant de senere årtier. I 2006 var der en næsten 100 meter bred boulevard af sand foran fuglefjeldet. Derfor kunne man betragte den stejle klint på en vis afstand.
De senere år har der kun været en få meter smal stribe strand med så meget bølgegang for foden af fjeldet, at tørskoet færdsel stort set er umulig i lange perioder. Når det blæser fra vestlige retninger skyller havets brænding direkte ind på kalkklinten.
De stejle fjeldes hvide havmåge
Vesterhavet har bevæget sig så tæt på Bulbjerg, at biologer fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, der følger udviklingen i kolonien af ynglende rider på stedet, nu må skaffe sig overblik ved hjælp af dronefotografering. Det lader sig ikke længere gøre at få et kig op til de hvide måger, når man færdes på den smalle stribe strand. Så hvis alle reder og ynglepar skal registreres, må man tage en drone til hjælp.
I 2017 og 2021 blev der talt henholdsvis 355 og 438 ridereder ved hjælp af fotos taget fra drone.
– Øgede mængder af nedbør og en større hyppighed af høje vandstande vil formentlig forårsage flere skred på klinten de kommende årtier. Dermed risikerer riderne at miste egnede redepladser på Bulbjerg, siger Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Fra Nordatlanten til Danmark
Historien om riden, den tretåede måge, som den også kaldes, er historien om en oceanisk fuglefjeldsfugl fra Nordatlanten, som fandt ud af, at man også kan bosætte sig i et lavland, bare der er havudsigt.
Midt- og Vestjyllands Politi har på anbefaling fra Kystdirektoratet indført adgangsforbud på stranden nedenfor kalkklinten frem til 24. juni 2022. Foto: Jan Skriver.
I 1941 etablerede en koloni sig på Hirsholmene øst for Frederikshavn, hvor mågerne byggede reder på øens hustage. I 1974 flyttede rider ind på toppen af Skarreklit ud for Bulbjerg, men da denne ikoniske kalkklippe fire år senere knækkede, rykkede kolonien ind på fastlandet og Bulbjergs stejle klint, hvor antallet af ynglepar toppede i 1996 med 535 par.
Udover Hirsholmene og Bulbjerg har riden i Danmark ynglet på Nordre Rønner nordvest for Læsø og på havnene i Hirtshals og Hanstholm.
FAKTA OM BULBJERG:
St. St. Blicher kaldte i 1839 Bulbjerg for ”Jyllands eneste klippe og faste bolværk mod havet”.
Men Vesterhavets bølger nedbryder konstant knuden af limsten, kalk, som Bulbjerg er den yderste vestlige del af.
I en storm 19. september 1978 væltede Skarreklit, der var en 16 meter høj klippe, i havet ud for Bulbjerg.
I dag kan resterne af Skarreklit ses i havoverfladen.
Det skønnes, at Bulbjerg hvert år besøges af et par hundrede tusinde turister.
Ved Bulbjerg kan der udover riderne på fuglefjeldet ses havfugle som suler, kjover, alkefugle og mallemukker.
Mallemukken, der er Danmarks svar på albatrossen, har tidligere i flere år ynglet øverst på fuglefjeldet.