Det anerkendte britiske jagtmedie Shooting Times spår fasanjagt en stor fremtid – men dog under visse forudsætninger
Fasanen det bedste fuglevildt
Som i Danmark ses der i England skævt til udsætning af fasaner og fasanjagt, hvilket især skyldes mega udsætninger og store afskydningstal. Shooting Times mener imidlertid, at på trods af det ”blakkede ry” er fasanen den mest eminente jagtfugl, fordi den er hårdfør, smuk, tilpasningsdygtig, let at opdrætte og kan tilberedes til lækre måltider. Desuden er især høje fasaner udfordrende at skyde, og Shooting Times mener, at fasanen kan få sit gode ry tilbage, hvis jagten omlægges fra kvantitet til kvalitet.
Tekst: Henning Kørvel
Som i Danmark skaber jagt på udsatte fasaner offentlig debat i England, men englænderne er dog ikke så ubesindige, at de giver modstanderne muligheder for at køre med klatten som i Danmark, hvor jagthaderne rotter sig sammen mod jagt i Vildtforvaltningsrådet og har trynet udsætning af fasaner og gråænder til jagt.
”Det er nemlig svært at komme i tanke om bedre fuglevildt til jagt end fasanen, for den er hårdfør, smuk, tilpasningsdygtig, let at opdrætte velflyvende og lækker at spise. Selv om fasanen har det hele, er det alligevel i visse kredse blevet moderne at nedgøre den og fasanjagten”.
Det skriver Shooting Times, i et forsvar for fasanudsætning og fasanjagt, som har mega betydning i England, hvor der skydes over 20 millioner fasaner pr. år.
”Hvis du ønsker det, kan du købe en jagtdag, hvor der nedlægges 1.000 fasaner, hvis lommen altså er dyb nok. At skyde fasaner i et sådant antal mindsker respekten for fasanjagt og forklarer, hvorfor denne pragtfulde jagtfugls ry er blevet plettet”.
”Alt for ofte sættes fasaner ud i naturen i uhyrligt antal og skydes derefter, før de har akklimatiseret si. Sådanne jagter er for talskytter, hvor princippet om at præsentere de mest udfordrende fugle er enten blevet glemt eller overses totalt. Fort at gøre tingene værre nærmer vi os det stadium, hvor det kan blive normalt at betale vildthandlere for at fjerne de nedlagte fugle, fordi markedet er mættet”.
Det skal med, at denne situation er utænkelig i Danmark, fordi enhver kan udsætte 100 fasaner på arealer op til 100 hektar, mens udsætning af mere end 100 fasaner på arealer over 100 hektar kræver femårige biotopplaner, hvorefter der herefter kan udsættes op til 12 fasaner pr. hektar.
Romerne havde fasanen med til England
”Der er stor efterspørgsel på fasanjagt, og den vil aldrig nogen sinde kunne dækkes af det overskud, som naturen producerer. Fasaner har engang været en ”eksotisk udlænding”, men fordi den har været i England, siden romerne med Claudius indtog landet i år 43, er den blevet et begreb i vores natur og fauna sammen med andre ”udlændinge” som kanin, hare og dåvildt”.
Dette statement er sammenfaldende med, at i Danmark har fasanen som jagtfugl været kendt siden 1840, hvor udsætning lykkedes første gang i Kongelunden på Amager, og med 183 års indfødsret er den i lighed med fasanen i England en dansk fugl, som blev anerkendt som en sådan af DOF i 1973, men siden hen er DOF af hensyn til det kritiske kodeks sprunget i målet.
”Fasanjagt er en væsentlig del af økonomien i landdistrikterne, hvor tusinder af fuldtidsjob afhænger af fasanjagt. Det giver stor glæde og deltidsbeskæftigelse til drivere og hundefolk. Skøn estimerer, at jagtindustrien genererer op til 2 milliarder GBP til den britiske økonomi. Uden den opdrættede fasan ville dette ikke være muligt”.
I Danmark er værdien af jagten på udsatte fugle ukendt. Til gengæld estimerer Bæredygtig Jagt, at jagtlejeindtægterne beløber sig til cirka 1,8 milliarder kroner.
Et udsætningsstop og stoppet om fem år for udsætning af gråænder til jagt vil blive et hårdt slag for godserne, og det må tages for givet, at de kender adressen til dem, der skal have regningen for denne fadæse, der desværre bakkes op af Danmarks Jægerforbund, som tilslutter sig ”udsætningsforliget”, mens Danmarks Naturfredningsforening står uden for dette.
”Vi må aldrig glemme, at landskabet er indrettet til fasaner og fasanjagt, men også andre vildtarter har gavn af upløjede marker, vinterdække på markerne og vildtafgrøder langs levende hegn, der giver et rigt dyreliv, og på velforvaltede ejendomme med fasanjagt findes der flere vildtarter end på ejendomme uden jagt og udsætning af fasaner (og til dels agerhøns).
Ikke nemt at skyde ”høje” fasaner
”Det er ikke svært at finde specifikke eksempler på dette. I Norfolk og Suffolk blomstrer bestanden af dobbeltbekkasin, der er en af Storbritanniens sjældneste fugle, der nyder godt af jagtgodserne, hvor ræve og andre rovdyr, der kan true jordrugende fugle, bliver reguleret. Uden jagtgodsernes indsats ville der kun være få, om ynglende dobbeltbekkasiner overhovedet i Norfolk og Suffolk på den nordligste grænse af deres udbredelsesområde”.
”Det er slet ikke så nemt at skyde fasaner, som mange modstandere af fasanudsætning og fasanjagt hævder. Sandt er det naturligvis, at en klodset, uerfaren fasan tidligt på sæsonen ikke er udfordrende i modsætning til den udvoksede højtflyvende fasan, der skydes sidst på sæsonen. Når fasaner driver med vinden, udfordrer de selv de allerbedste haglskytter”.
” I 1905 spurgte A. E.T. Watson, redaktør af ”The Badminton Magazine” 15 af de største engelske jagtskytter om, hvilket skud, der er det sværeste. Blandt disse var Prins Victor, Duleep Singh, markisen af Granby, markisen af Ripon og Lord Walsingham. 11 ud af disse valgte fasanen i forskellige afskydninger. Duleep Singh mente, at en højtflyvende fasan med næsten stillestående vinger var så vanskelig at skyde, som en fugl kan blive”.
”Da ”The Field” for fem år siden stillede spørgsmålet om det sværeste haglskud til et imponerende panel af store jagtskytter, pegede flere på fasanen, herunder William van Cutsem, der mente, at fuglen som det kræver den største teknik at skyde, er en høj fasan i stærk sidevind. Du er nødt til at stille fødderne i den rigtige stilling og bedømme mange forskellige forhold, inden du afgiver skuddet”.
”I denne sæson skal du ikke tage fasanen for givet, men se på den for det, den er – den mest sportslige fugl, en smuk djævel og en, der fortjener den største respekt. Men hvad fasanjagt har mest brug for, er et skift fra kvantitet til kvalitet, da kun dette vil kunne forbedre fasanens desværre blakkede ry”.