Indgår en ejendom i et såkaldt forpligtende samarbejde ophæves selve arealkravet. Det foreslår Miljøstyrelsen, som oplyser, at forslaget er inspireret af Danmarks Jægerforbund
Forpligtende samarbejde – sort på hvidt
Af Redaktionen Marts 19, 2021
I følge Vildtforvaltningsrådet står det skidt til med den danske bestand af kronvildt. Så skidt, at man ikke føler sig i stand til at nå de formulerede mål ved hjælp af den eksisterende danske forvaltningsmodel.
På den baggrund er bl.a. forslaget om arealkrav opfundet. Men i følge samme råd kan arealkrav ikke stå alene. Der skal udarbejdes supplerende tiltag.
Et af de forslag, som er i spil, er et såkaldt forpligtende samarbejde. Et udtryk som Danmarks Jægerforbund har været bannerfører for i længere tid.
Men udtrykket har ikke desto mindre fremstået noget uklart for mange – herunder også uklart for de jægere og andre naturinteresserede, som over de seneste år har fulgt debatten om fremtidens jagt- og vildforvaltning tæt.
Nu er uklarheden dog ved at gå i opløsning.
Administrator af Facebookgruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark har nemlig søgt aktindsigt i de løsningsforslag, der er udarbejdet som supplerende løsninger til forslaget om overgang til arealkrav. Altså forslag, der kan eller skal gå hånd i hånd med arealkravet, hvis og såfremt dette forslag altså vedtages.
Aktindsigten indeholder flere forslag, men herunder har vi valgt kun at angive det forslag, der syntes at være størst uklarhed om nemlig begrebet forpligtende samarbejde.
LÆS OGSÅ: VILDTFORVALTNINGSRÅDET ØNSKER BRUNSTJAGT + FEM MÅNEDERS JAGT
Forslag til supplerende løsningsmodel (Det “ekstra” der skal til)
Tekst herunder: Miljøstyrelsen
Ovenstående notat til arealkrav udgør alene en begrænsning på udtaget af hjorte større end spidshjort på ejendomsniveau. Hermed forhindres en ukritisk afskydning af hjortene. Arealkravet giver dog ikke i sig selv et incitament til et samarbejde på tværs af ejendomme.
Et sådant samarbejde er helt centralt for at opnå en bæredygtig forvaltning, hvor afskydningen styres efter konkrete mål, der er koordineret over meget store områder. Kun hermed kan potentialet i hjortevildtforvaltningen indfries til fulde.
Nedenstående supplerende forslag til model udgør således Miljøstyrelsens udkast til “det ekstra”, der skal til for at understøtte dette samarbejde på tværs af ejendomme.
Modellen skal ses som et tilvalg, der kræver en betydelig arbejdsindsats af ejendomsejerne. Vælger ejerne af de Samlede Faste Ejendomme at forvalte efter modellen ophæves selve arealkravet for de ejendomme, der indgår i samarbejdet. Modellen medfører en større fleksibilitet i afskydningen for lodsejerne, hvis man er villig til at yde den betydelige arbejdsindsats som samforvaltning kræver.
Modellen tager udgangspunkt i Vildtforvaltningsrådets indstilling om forvaltning af hjorte gennem et arealkrav. Det kan overvejes at anlægge et bredere perspektiv og inddrage hele bestanden, således at der også fastsættes afskydningsmål / rettigheder til hinder og kalve.
Modellen er beskrevet nedenfor i bekendtgørelsestekst;
§1 Geografisk afgrænsede områder, der er registreret i Miljøministeriet som en del af et “hjorteforvaltningsområde” er undtaget reglerne om arealkrav jf. § X i bekendtgørelsen om X (bekendtgørelse er endnu ikke udarbejdet).
Stk. 2. Områder der er registreret som “hjorteforvaltningsområde” skal foretage afskydning inden for nogle overordnede fastsatte jagttider og forvaltningen skal foretages i overensstemmelse med en godkendt forvaltningsplan, jf. § 3.
§2 Et hjorteforvaltningsområde skal bestå af minimum 8.000 ha overvejende sammenhængende velarronderet natur, land- og skovbrugsarealer.
Stk. 2. Statsskove og statens øvrige arealer kan ikke aktivt deltage i “hjorteforvaltningsområder”.
Stk. 3. Ejendomme, der ønsker at indgå et hjorteforvaltningsområde, skal registreres i SagsGIS med polygoner / matrikler med konkret underskrift fra ejeren af ejendommen, evt. via nem-id inden starten af jagtåret. (1. april).
Stk. 4. Indtrædelse eller udtrædelse af et “hjorteforvaltningsområde” kan efter oprettelsen ske hvert 4. år.
§3. Der skal for hvert “hjorteforvaltningsområde” indsendes en forvaltningsplan inden XX til Miljøstyrelsen til godkendelse som en forudsætning for etablering af området. Forvaltningsplanen skal gælde for en 4 – årig periode.
Stk. 2. Som led i godkendes af forvaltningsplanen skal Miljøstyrelsen, sikre at forvaltningsplanen ligger inden for rammerne af de nationale og regionale målsætninger for hjortevildtet.
Stk. 3. Forvaltningsplanen skal indeholde en plan for afskydningen, herunder hvordan den overordnet tænkes varetaget i forhold til de respektive deltagere i forvaltningsområdet.
Stk. 4. Miljøstyrelsen kan fastsætte restriktioner på afskydningen henvist til geografisk afgrænsede områder.
Stk. 5. Der skal for hvert registreret hjorteforvaltningsområde udpeges en ordførerende formand for området.
Stk. 6. Den ordførerende formand står for kontakten til Miljøstyrelse, sikrer den juridiske dokumentation for lodsejeres deltagelse i hjorteforvaltningsområderne og er overordnet ansvarlig for indsendelse af forvaltningsplaner til godkendelse samt årlig afrapportering af nedlagt vildt.
Nedenfor følger en kort forklaring til paragrafferne;
Ad § 1 Hensynet bag “hjorteforvaltningsområder” er, at fremme fælles forvaltning lodsejere imellem over meget store områder med konkret fastsatte mål for den fælles forvaltning. Det er alene Samlede Faste Ejendomme eller hele matrikler fra en Samlet Fast Ejendom, der kan indlemmes i hjorteforvaltningsområder. Udgangspunktet er at lodsejere indgår med hele Samlede Faste Ejendomme med mindre dele af ejendommen ligger adskilt fra resten af ejendommen, i disse tilfælde vil lodsejeren kunne indgå med delarealer beliggende i området for hjorteforvaltning. Det er altså ikke muligt, at inddrage en andel af en matrikel (fx halvdelen af en mose i den samme martikel) i områderne. Hensynet er administrativt, således at der kan etableres en entydig oversigt og juridisk afgrænsning af de pågældende områder alene ved hjælp af matrikelnumre. Administrativt oprettes der en navngiven enhed for hvert registreret “hjorteforvaltningsområde”. Fx “Hjortevildtforvaltningsområde Østhimmerland” og et entydigt identifikationsnummer.
Ad § 1, stk. 2 Selve de ydre rammerne for jagttidens længde kan være genstand for en politisk drøftelse inden for de normale rammer for fastsættelse af jagttider, dvs. behandling i Vildtforvaltningsrådet og i sidste ende ministerens godkendelse. Potentielt kan man vælge at give et forøget incitament til samarbejde, ved at stille samarbejdspartnerne i forvaltningsområderne længere jagttid i sigte. Forvaltningsområdet styrer grundlæggende selv deres afskydning af hjorte større end spidshjorte via fælles opsatte afskydningsmål (fast loft / antal rettigheder) for hjortene større end spidshjort. Hermed overflødiggøres korte jagttider på hjortene større end spidshjort som middel til reducere afskydningen af hjorte. Netto konsekvensen er et fast udtag af bestanden af hjorte, som muliggør en relativ lang periode, hvor jægerne kan udøve deres fritidsinteresse med jagt. Det er op til deltagerne i forvaltningsområdet selv at beslutte, hvordan og hvor der skal skyde hjorte inden for afskydningsmålet.
Forvaltningsområdet kan internt fastsætte kortere jagttider i forhold til fastsatte ydre rammer og er frit stillet for internt at opstille yderligere regler, herunder fx diverse sprossefredninger (regulering af jagten på baggrund af antal takker på geviret), etc. Det er alene afskydningen af hjortene større end spidshjort, der er genstand for myndighedernes kontrol. Interne fastsatte øvrige regler er alene et mellemværende mellem medlemmerne af forvaltningsområdet og de må selv tilrettelægge og udføre en kontrol med deres egne regler.
Ad § 2. Optimalt set bør kronvildt forvaltes på bestandsniveau. Kravet om 8.000 ha overvejende sammenhængende velarronderet natur- land- og skovbrugsareal er en tilnærmelse til en arealstørrelse, der kan rumme en væsentlig del af en egen bestand. Med ordet “overvejende” henvises der til, at der muligvis vil være lodsejere inden for et område, der vælger at stå udenfor eller gå ud af samarbejdet. Det bør ikke medføre, at en plan om samarbejde/samforvaltning forkastes eller et eksisterende forvaltningsområde opgives (der kan evt. sættes en tentativ procentvis øvre grænse for, hvor mange ha inden for et forvaltningsområde, der kan stå uden for den fælles forvaltning uden hermed at ophæve hele forvaltningsområdet). Ordet “overvejende natur- land- og skovbrugsareal” udelukker også, at der kan gøres brug af lufthavne, parkeringspladser, sommerhusområder, solcelleparker, m.v. for at opnå et samlet areal på 8.000. ha. Afslutningsvis bør der være en restriktiv mulighed for dispensation fra kravet og øer skal kunne oprette forvaltningsområder, desuagtet at øen ikke i udgør 8.000 ha, tilsvarende gør sig gældende for ”øer” som opstår på grund af større infrastrukturelementer som motorveje, der ikke umiddelbart krydses af hjortevildtet og derfor typisk definerer grænser mellem bestande.
Ad § 2, stk. 2; Hensynet bag, at statens arealer ikke kan indgå i hjorteforvaltningsområder er alene at fjerne ubegrundede beskyldninger om, at staten har indført reglerne for at kunne optimere egen jagt på egne arealer. Hensigten er på ingen måde at udelukke et samarbejde offentlige og private aktører imellem.
Ad § 2 stk. 3 Registreringen af områderne i GIS er et administrativt hensyn, således at det visuelt bliver muligt at se områdernes udstrækning på kort.
Ad § 2 stk. 4. Ændringer i forvaltningsområdernes sammensætning kan potentielt være administrativt dyrt og der indlægges derfor en kadence for, hvor ofte der kan ske 9
omregistreringer. Der vil formentligt opstå et behov for i nogen udstrækning at kunne lave omregistreringer løbende i lyset af ejendomshandler, m.v. Mulighederne for indtrædelse eller udtrædelser af forvaltningsområder kan fastsættes administrativt, henset til budgettet til administration. Det bemærkes, at større omregisteringer formentligt vil kræve en ændring af forvaltningsplanerne for området.
Ad §3 De respektive hjorteforvaltningsområder skal indsende en forvaltningsplan, der ligger til grund for Miljøstyrelsens godkendelse af området. Planerne skal opdateres og godkendes med 4 – årige intervaller.
Ad §3 stk. 2. Som led i godkendelsen sender Miljøstyrelsen forvaltningsplanen i høring hos den regionale hjortevildtgruppe samt den Nationale Hjortevildtgruppe. I den udstrækning forvaltningsområder strækker sig over geografiske arealer med flere regionale hjortevildtgrupper høres alle grupperne. Der er alene tale om en høring. Det er Miljøstyrelsen, der træffer afgørelse på baggrund af en sagsbehandler instruks, der skal udarbejdes til formålet. En plan kan ikke godkendes, hvis den strider mod de nationale eller regionale målsætninger for hjortevildtet.
Ad §3 stk. 3 Forvaltningsplanen skal indeholde en konkret plan for afskydningen, herunder med en præcis angivelse af hvor mange hjorte større end spidshjort, der må skydes i perioden. Det skal endvidere fremgå, hvordan de vil fordele hjortene til afskydning inden for området samt tillige, hvordan de sikrer, at der ikke skydes flere end planlagt / tildelt. Forvaltningsområdet er som nævnt tidligere frit stillet i forhold til at opstille egne interne regler for afskydningen af hjorte større end spidshjort. Fx interne regler om at der skal skydes 2 kalve, før der må skydes til hjort, m.v. Det er forvaltningsområdet selv, der opstiller reglerne for afskydningen blandt medlemmerne. De interne regler er ikke genstand for offentlig kontrol. Miljøstyrelsen forholder sig udelukkende til afskydningen af hjorte større end spidshjort.
Ad §3 stk. 4. Der vil opstå en grænseflade fra hjorteforvaltningsområdet til øvrige lodsejere, der ikke er medlemmer. I denne grænseflade kan der opstå urimeligheder, fx hvis dele af hjorteforvaltningsområdet, med en længere jagttid på hjortene, lægges snævert op mod arealer, der ikke er medlemmer, og der herefter foretager en væsentlig del af forvaltningsområdets afskydning på netop dette område. Med nærværende paragraf kan myndigheden tvinge forvaltningsområdet til at agere på en vis måde. I så fald vil godkendelsen af forvaltningsområdet ske på betingelser. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at foretage en egentlig høring af jordbesiddere, der grænser op til et forvaltningsområde.
Ad §3 stk. 5. Der er tale om et administrativt hensyn bag kravet om at udpege én ordførende, således at Miljøstyrelsen ikke skal i dialog med samtlige lodsejere inden for forvaltningsområdet.
Af §3 stk. 6. Den ordførende har ansvaret for forvaltningsplaner, underskrifter fra alle lodsejere der indgår i forvaltningsområdet samt dertil en samlet årlig afrapportering til Miljøstyrelsen. Gentagne manglende indberetninger, manglende målopfyldelse, m.v. skal kunne resultere i, at hjorteforvaltningsområdet ophæves administrativt.
Ovenstående model til fælles forvaltning er i nogen udstrækning inspireret af såvel svenske som norske modeller for hjorteforvaltning. Dette øger sandsynligheden for, at modellen også i praksis er anvendelig. Miljøstyrelsen har yderligere ladet sig inspirere af Danmarks Jægerforbunds egne tanker vedrørende “Frivilligt forpligtende samarbejde” på tværs af ejendomme, dog med den ikke ubetydelige forskel, at Miljøstyrelsens model er juridisk forpligtende i forhold til samarbejdet.
Aftaler kan således ikke brydes uden konsekvenser. Danmarks Jægerforbund har i en snæver kreds haft mulighed for at bidrage med faglige input til styrelsens forslag til model uden at have taget stilling til modellen i sin helhed.
Tanker om modellen kan blandt andet findes på forbundets hjemmeside.
