Finder du flere døde eller syge vilde fugle, skal du kontakte Fødevarestyrelsen. Læs her, hvordan du kan hjælpe og hvilke fund Fødevarestyrelsen meget gerne vil have besked om
Af Fødevarestyrelsen
Meld fund af døde eller syge fugle i områder, hvor der endnu ikke er konstateret fugleinfluenzaIndmeldinger af døde vildfugle er værdifulde for Fødevarestyrelsen, da undersøgelserne af fuglene giver Fødevarestyrelsen et godt overblik over udbredelsen af fugleinfluenza blandt de vilde fugle i Danmark.
Døde fugle skal ikke indsendes til vildtsundhed.dk, som det ellers er praksis.
Af ressourcemæssige årsager prioriterer vi at indsamle fugle fra områder, hvor der endnu ikke er fundet smittede fugle.
På nedenstående side finder du kort med markeringer over, hvor der p.t. er blevet fundet døde vildfugle, der er blevet undersøgt for fugleinfluenza.
Du kan ligeledes se, hvilke af disse fugle der er blevet testet positiv for fugleinfluenza, med angivelse af fugleart.
Inden du åbner siden, skal du være opmærksom på følgende:
• Du behøver ikke at være logget ind.
• Du skal klikke på ”Undersøgte fugle” øverst i venstre hjørne, for at komme frem til de nævnte oplysninger.
Meld fund af vandfugle, rovfugle eller kragefugle
Hvis du finder døde eller syge vilde fugle i naturen, er Fødevarestyrelsen meget interesseret i at få besked om dit fund, hvis det drejer sig om:
• Vandfugle
• Rovfugle
• Kragefugle
Du kan kontakte Fødevarestyrelsen gennem deres kontaktformular.
Brug denne blanket, hvis du har fundet en syg eller død fugl og vil melde det til Fødevarestyrelsen.
Du også kan melde dit fund via Fødevarestyrelsens app, Fugleinfluenza Tip.
Du kan finde app’en i Google Play, eller App Store.
Hvis du installerer app’en, kan du indberette direkte fra fundstedet. Det er nemt og hurtigt at indberette via app’en, og samtidig bliver det lettere for os at finde frem til fuglen.
Hvilke fugle er relevante at undersøge?
Vandfugle, rovfugle og kragefugle har særlig interesse i forhold til Fødevarestyrelsens overvågning for fugleinfluenza. Hvilke arter der specifikt er tale om, kan ses på denne liste (pdf-fil):
Lister over fuglearter omfattet af overvågning for fugleinfluenza
Fugle, som sendes ind til undersøgelse, skal være døde for nylig – helst indenfor to dage – og fjerdragten skal være intakt. Som regel kan man se på fuglen, om den har ligget et stykke tid i naturen. Et kadaver af en fugl kan ikke undersøges, hvis det har ligget længe og er begyndt at gå opløsning. Det samme gælder olieindsmurte eller trafikdræbte fugle.
Det er helt normalt, at fugle dør i naturen pga. fødemangel, kulde eller af andre årsager. Derfor skal Fødevarestyrelsen ikke have besked om alle fund af syge eller døde fugle, men kun om dem, som er relevante for overvågningen for fugleinfluenza.
Undgå direkte kontakt
Hvis du finder en død fugl, som Fødevarestyrelsen ikke skal have besked om, og du ønsker at fjerne den, så undgå at komme direkte i kontakt med fuglen eller dens ekskrementer.
- Brug engangshandsker eller saml den op med en plastikpose.
- Læg fuglen i plastikposen og luk posen.
- Smid posen i skraldespanden sammen med den almindelige dagrenovation.
Hvis du bor i en kommune, som har sortering af affald i bioaffald og affald til forbrænding, skal den døde fugl i affaldspanden med det affald, som sendes til forbrænding.
Vask hænderne grundigt med vand og sæbe. Kun voksne bør håndtere døde fugle.
Kontakt Fødevarestyrelsen
Hvis du finder en død eller syg vild fugl, skal du lade den eller dem ligge og kontakte Fødevarestyrelsen.
Sørg for at have en nøjagtig beskrivelse af stedet, hvor du har fundet fuglen.
Fødevarestyrelsen vil herefter vurdere dit fund og afgøre, om fuglen eller fuglene skal undersøges for fugleinfluenza. Du vil ikke blive kontaktet af Fødevarestyrelsen i den forbindelse.