I princippet kan alle fisk graves, selv om de mest populære nok er laks, havørred og torsk. Men resultatet er også ganske velsmagende
Af Redaktionen
Det er vigtigt at holde sig for øje, at fisk der skal graves, ikke må have været i berøring med jord.
Ved gravning er omhyggelighed og hygiejne altafgørende. En times tid inden du påbegynder gravningen, er der en god idé at indstille køleskabstemperaturen til højst 3-4 plusgrader i hele gravningsprocessen.
Du skal bruge
En fisk i passende størrelse, her er der gået ud fra cirka 2 kilo.
2 spk salt
2 spk sukker
Friskkværnet peber
1 par bundter dild
Sådan gør du
1. Fisken renses grundigt for indvolde. Hoved, finner og hale skæres af. Skrabes fra hoved til hale for slim, og omhyggeligt fra hale til hoved for skæl. Afvask fisken grundigt, hvorefter den afdryppes og tørres.
2. Fisken vejes.
3. Det store rygben fjernes, og alle små ben pilles ud med en pincet. Dette er et stort arbejde, men det er umagen værd, da det jo letter udskæringen senere.
4. De reelle fiskefileter lægges nu ved siden af hinanden med kødsiden opad i en bradepand eller et stort fad, hvor den skal graves.
Salt og sukker blandes og fordeles omhyggeligt på fisken. Peber (gerne hvid for et syns skyld) fra kværnen fordeles jævnt, og den fintklippede dild drysses over. Fiskene lægges sammen med kødsiderne indad.
Bradepanden tildækkes med folie, læg et let pres over. Fisken stilles herefter i køleskabet (graves) i mindst 24 timer og vendes én gang under opbevaringen.
5. Efter 24 timer pakkes fisken ud og skrabes omhyggeligt for salt og dild. Aftørres meget grundigt ud- og indvendigt med f.eks. køkkenrulle. Fisken lægges på et fladt serveringsfad.
Fintklippet dild drysses rundhåndet over herligheden inden serveringen.
KLIK og læs flere artikler om MAD