Klimaforandringerne er allerede i dag en trussel mod eksistens, kultur og levevis i det nordligste Grønland. Nu råber klima-vidner verden op …
Af WWF
Klimaforandringer er benhånd virkelighed. Der er brug for mere fokus på sol- og vindenergi. Og mindre fokus på olieudvinding.
Sådan lyder opfordringen i en stribe interview med befolkningen i Nordgrønland, hvor man i de sidste årtier har mærket voldsomt accelererende klimaforandringer, som truer den traditionelle levevis og kultur.
Siden 1980 er den gennemsnitlige temperatur i Arktis steget dobbelt så meget som i resten af verden. Og mens man regner med temperaturstigninger på mellem 2,5 og 4 grader globalt, forventer man, at temperaturen kan stige med hele syv grader i Arktis.
Af interviewene (som kan ses ved at klikke her) fremgår det, at sæsonen med havis er blevet omkring fire måneder kortere på få årtier, hvilket umuliggør hundeslædekørsel og fangst i lange perioder af året. Samtidig er isen oftere ustabil og selve havisens udbredelse er blevet langt mindre – tidligere var det åbne hav op til 100 kilometer væk fra områdets hovedby Qaanaaq, nu er der kun omkring 10-15 kilometer til iskanten, hvor havis møder det åbne hav.
– For de få, der stadig tvivler på, at klimaforandringerne finder sted, må disse øjenvidneberetninger være en brat opvågning. Her er tale om folk, der har overlevet i verdens mest ufremkommelige egne i verden, men nu sker forandringerne så hurtigt, at de har store problemer ved at nå at tilpasse sig. Det er endnu et godt argument for at bremse klimaforandringerne, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF.
Udvalgte citater fra klimavidnerne i Qaanaaq og Siorapaluk, Grønlands nordligste bygd:
Mads Ole Kristiansen, Qaanaaq:
– Vi gennemlever og ser mange forskellige konsekvenser af klimaforandringerne. Men de mest tydelige eksempler er nok, at den havis, der dannes, ikke længere er så tyk som før, at vi ikke længere kan køre lange afstande på isen og at perioden med vinteris er blevet kortere. Hvis vi ser det i forhold til de forrige år, er perioden med vinteris blevet 4 måneder kortere.
– Man må udnytte det naturen umiddelbart er i stand til at give, og ikke udelukkende udnytte hvad der er af ressourcer i undergrunden, såsom olie og lignende. Vi har vind og lyset fra solen, som vi kan udnytte for at komme videre. Hvis man vil undgå de store klimaforandringer, må man udnytte disse ressourcer i meget højere grad – ved brug af vindmøller og solfangere – i stedet for at læne sig op ad olieressourcerne i samme grad, som man gør i dag.
Ikuo Oshima, Siorapaluk:
– Hvis forholdene ikke ændrer sig til det bedre, er det muligt, at bygden bliver affolket fuldstændigt indenfor de kommende år. Jeg ved ikke hvad vi kan gøre, for vi bliver færre for hvert år.
Juaanna Platou, Siorapaluk:
– I vores hverdag er der bekymringer, når fangerne tager ud på fangst, for man ved jo ikke, hvor risikabelt det er.
Uusaqqak Qujaukitsoq, Qaanaaq:
– Hvis vi tænker på isforholdene for 15-20 år, blev det muligt at køre på isen allerede i oktober måned. Dengang kunne vi køre over til den anden side af fjorden eller for den sags skyld hvor som helst hen, omkring begyndelsen af oktober måned. Men nu er forholdene fuldstændig anderledes. Nu kommer der først fast is i løbet af januar måned.
– De problemer, der opstår for fangerne i de perioder, hvor vi som følge af klimaforandringerne ikke længere kan leve som fangere, kan vi ikke selv rette op på, hvor end vi så gerne ville.
Qillaq Danielsen, Qaanaaq:
– Mange mennesker bliver ofre af disse industrier og lignende. Det er for voldsomt, at mange folk og deres gamle kulturer bliver ofre for disse.
Lars Jeremiassen, Qaanaaq:
– De steder hvor isens tykkelse kunne nå op imod to meter i 1988, bliver isen nu kun cirka én meter tyk og nogle steder når den kun op på 80 cm. Siden 1997, 1998 og 1999 har isens tykkelse kun nået op på højst 1 meter, fordi de varme havstrømme er nået her til.
