Alt kommer til den som kan vente og i sæsonen 2024 tilsmilede heldet Mikkel Møller Jensen med en smuk medaljebuk – tilmed stor nok til en placering på Alletiders Top-10
Teks og foto af Mikkel Møller Jensen
Guldbuk på Top-10: Mit livs buk
Premieren på den svenske bukkejagt bød på noget helt specielt i år. Jeg har igennem de sidste 6 år været afsted med håbet om at skyde en medaljebuk. Alle ture vi har været på, har vi også haft stærke medaljebukke med hjem. Dog har jeg ikke selv haft det sidste held med mig, selvom jeg har haft flere lige ved og næsten chancer.
Her er en lille beretning om turen.
Jagttrofæer, nedlagt af danske jægere, der ønskes optaget på Alletiders Top-10, kan sendes til info@netnatur.dk
Turen gik til Sverige – jeg var afsted med min bror og fire kammerater. På turen med færgen har vi en tradition, hvor vi får smørrebrød. På tallerkenen under smørrebrødet er der et nummer, som bestemmer rækkefølgen for vores lodtrækning af områder – jeg trak nr. 4.
Vi ankom den 14. og brugte den 15. på at sondere terrænet og observere bukke. Vi fandt flere gode bukke og så blandt andet en rigtig god buk ved det tårn, som min bror skulle sidde i.
Morgenen kom, og vækkeuret ringede – der var afgang klokken 04:00. Vejret var godt, og forventningerne var høje. Min kammerat og jeg skulle sidde i nærheden af hinanden. Der var en lille kilometer mellem vores tårne og åben mark, så vi kunne se over til hinanden.
Ved ankomst var det stadig mørkt, og jeg ventede lidt med at gå mod tårnet, da der stod to dyr 70 meter fra mig. Jeg ventede for ikke at støde dyrene.
Det viste sig, at det var en rå med et lam, da det begyndte at lysne.
Jeg valgte at gå i normalt tempo direkte forbi dem og videre mod tårnet. Det viste sig at være den rigtige beslutning, da de bare observerede mig gå skråt forbi dem.
Inden jeg nåede til tårnet, skulle jeg passere en grøft, og det gik ikke helt efter planen – jeg endte med våde sokker. I tårnet var sædet blæst væk, så jeg måtte teste min Viper-Flex. Jeg lagde den på tværs og brugte den som sæde – og flexe, det kan den!
Efter tre kvarter observerede jeg en buk ude i kornmarken, der var på vej forbi mig på omkring 100 meter. Jeg konstaterede, at det var en gaffelbuk. Den kom fri fra marken ved en grøftekant og stoppede kort, men jeg var i tvivl, om den var skudbar.
På samme tid kunne jeg også se en stor buk på lang afstand og valgte derfor ikke at skyde. Vi går meget op i, at bukkene skal nå deres fulde potentiale og undlader at skyde unge bukke. Lige omkring det tårn, jeg sidder i, er der blevet leveret to guldbukke og en sølvbuk de sidste år.
Begge bukke forsvandt, og jeg sad et stykke tid uden at se noget.
Jeg skrev til min kammerat om, hvad der var sket, og vi blev enige om at give det lidt mere tid. Kort efter skrev han, at der var en stor buk på vej mod mig.
Fem minutter senere kunne jeg langt ude se, at det var gaffelbukken, der var på vej tilbage i min retning. Den fortsatte op mod mig, og jeg kunne nu se, at det var en ældre buk. Den gik skråt forbi mig og stoppede op, og jeg afgav skuddet.
Bukken faldt på stedet, og først da jeg kom ned til den, gik det op for mig, hvor stor den egentlig var. Som I nok også kan se på billederne, er det ret svært at vurdere dens egentlige størrelse. Men min drøm gik i opfyldelse, og jeg fik bukken målt til 190,55 point.
Efter vi alle mødtes og fik set bukken, valgte min bror og en af vores kammerater at tage ud igen for at se efter den store buk, der blev set ovre ved det tårn, min bror skulle sidde i.
Han kom op i tårnet og prøvede bukkekaldet. Kort tid efter kom bukken løbende, klar til at jage en rival væk. Det lykkedes min bror at afgive et godt skud, og samme morgen fik han en buk på 136,98 point. Så morgenen kunne ikke blive bedre.
LÆS mere på netnatur.dk/TOP-10
