Dansk Jagtpatron Historisk Forening Aquila udsender oversigt over haglpatroner bid for bid i løsbladssystem, og foreningen regner med, at udgivelsen der i færdig stand vil give et overblik over “danske” haglpatroner, vil nå til vejs ende i 2012 …
Af Redaktionen
Motivet der pryder forsiden på de henholdsvis røde og grønne æsker, forestiller et is- og snelandskab med et edderfuglepar, polarhare, et rypepar og trækkende lomvier og en måge i baggrunden.
Grønlands Patron! Den blev gennem en lang årrække fremstillet af Hærens Krudtværk i Frederiksværk, sidenhen Høyers Krudtværk, for Kongelig Grønlandske Handel – KGH – for at sikre, at Grønlands befolkning, for hvem jagt var essentiel for livets opretholdelse, og i et vist omfang stadigvæk er det, havde let adgang til haglpatroner, egnede til jagt på såvel havfugle som polarhare og ryper.
Historien om Grønlandspatronen formidles i løsblade, som Dansk Jagtpatron Historisk Forening Aquila udsendte i uge 37 i år som led i en samlebindsoversigt over “danske” haglpatroner gennem tiderne. Medregnet de seneste udsendte løsblade er udgivelsen, forestået af formanden, Lars Malte, oppe i nærheden af hundrede sider. Men der er lang vej endnu. Oversigten, som det skønnes, vil nå op på cirka 200 sider, ventes afsluttet næste år.
Grønlandspatronen, hvis hylster prydes af motivet af en eskimo med enten nedlagt polarræv eller nedlagte edderfugle, blev først fremstillet i paphylster. Senere tog plast over. Hærens Krudtværk stod for produktionen, indtil krudtværket blev privatiseret i 1965, og fabrikant Jørgen Høyer tog over. Grønlandspatronen fulgte med over i det nye regi, men da Høyers Krudtværk i modsætning til Hærens Krudtværk, ikke var statsejet, var logoet i hans tid som krudtværksejer uden kronen, som ellers var en del af logoet, mens patronerne blev fremstillet af Hærens Krudtværk.
Grønlænderpatronen fandtes også i en grøn udgave. Og for patronsamlerne er det magtpåliggende at pointere detaljen, at mange grønlænderpatroner i bunden er stemplet Fiocchi, hvilket visualiserer, at den italienske patronfabrik leverede en stor del af hylstrene til Grønlænderpatronen, som både fandtes i kaliber 12 og 16. Andre hylstre igen er forsynet med stemplet, KGH, men de er dog stadigvæk fremstillet i udlandet.
Dette var dog ikke et særsyn, idet kun få “danske” haglpatroner gennem tiderne er blevet fremstillet af lutter danskfremstillede komponenter. Der kendes kun to eksempler på hundrede procent danskproducerede haglpatroner fra henholdsvis Patronfabrikken Fyn og Dansk Patron Industri i Roskilde. Hærens Krudtværk – og fra 1965 Høyers Krudtværk – købte hylstrene til haglpatroner i udlandet, og haglene til HK-patronerne blev i en længere periode leveret af Langå Haglfabrik, mens kun krudtet til patronerne blev fremstillet på Hærens Krudtværk, hvor komponenterne også blev samlet til den tids berømte HK-patroner.
Andre “danske” haglpatroner blev helt og holdent fremstillet i udlandet til danske jagtforretninger. Fænomenet eksisterer stadig. Og eksemplerne er mange. Blandt de jagtforretningen, der fik fremstillet patroner i udlandet, var Aquila (udtales akila) i Aarhus, som patronsamlerforeningen har taget navn efter.
Haglpatronerne med navnet, Aquila, på hylstret er fra begyndelsen af 1900-tallet, og de er ifølge sagens natur relativt sjældne. I hvert fald render samlere ikke på dem så ofte. I andre tilfælde har samlere kun kendskab til patroner fra andre jagtforretninger og øvrige forhandlere fra annoncer i først og fremmest “Dansk Jagttidende”, men også “Jagt- & Fiskeri”, og med viden derfra ved samlerne således, hvad de skal gå efter for at komplettere deres samling af “danske” haglpatroner.
Bortset fra Hærens Krudtværk findes der for det øvrige register af “danske” haglpatroner ikke korrekte, detaljerede kilder, der belyser deres historie. Der er ifølge Lars Malte derfor lidt gætteri med i spillet i beskrivelsen af nogle haglpatroner i de omkring hundrede løsblade, der er udsendt indtil videre. Da andre samlere således kan sidde inde med enten en anden eller supplerende viden end den, oversigten formidler, er det tanken, at der vil blive fuldt op på løsbladene med rettelsesblade.
– Når materialet er færdigredigeret til sin tid, så er det muligt, at det hele vil blive udgivet i bogform, siger Lars Malte og tilføjer, at det også er tanken, at materialet skal lægges på cd-rom med henblik på salg. Også løsbladssystemet sælges til ikke-medlemmer.
