Jægergruppe, der i maj jagede brunbjørn på Kamchatka, kritiserer organiseringen af jagten og guidernes adfærd og trofæbehandling sønder og sammen. Jagtudbyderen forsvarer sig bl.a. med, at der er behov for, at russere lærer at håndtere vestlige trofæjægere bedre.
Af Redaktionen
De fleste jagtrejser indfrier heldigvis forventningerne. Men i nogle tilfælde får jagtrejser dog et mindre vellykket forløb. Og til denne kategori hører en bjørnejagtstur, som en gruppe amerikanske trofæjægere gennemførte i maj i år til Kamchatka.
Til The Hunting Report har gruppen rapporteret, at stort set intet fungerede tilfredsstillende under jagten, der fandt sted nær Esso, og var organiseret af Dennis Geurink’s Outdoor Adventures, mens guidningen var lagt i hænderne på Andrey Konovalov. Dette endda til trods for, at der i reviret blev spottet mange bjørne, og samtlige jægere i gruppen fik nedlagt bjørn.
Utilfredsheden skyldes dets, at guiderne var umotiverede og dels, at forårsvejret var blevet varmere tidligere end normalt.
Brett Niles, gruppens talsmand, forklarer til The Hunting Report, at gruppen skulle tigge guiderne om at komme på jagt hver dag. I to tilfælde brugte Niles ifølge jagtrapporten endda magt for at få guiderne ud af sengen om morgenen.
“Det tog yderligere to timer at spise morgenmad og blive klar til at tage på jagt”, beklager Brett Niles og føjer til: “Jeg har været på mange jagtture, men har aldrig før skullet diskutere med min outfitter for at komme på jagt”.
En af de dage, hvor han brugte energi på at overbevise guiderne om, at de skulle tage tidligt af sted, skød han en bjørn, opmålt til 9 fod og to tommer (cirka 2,80 meter, red.). På vej tilbage til campen rendte de ind i en snestorm, men til sin rædsel opdagede Niles, at guidens radio var død, fordi vedkommende havde glemt at sætte den til opladning aftenen forinden.
“Sneblinde kørte vi rundt på snescooter i fire timer. På den ene side havde jeg oplevet det optimale jagtheld og nedlagt en gigantisk bjørn. På den anden side oplevede jeg nu resultatet af den optimale laveste omtanke, der i værste fald kunne have kostet os livet”, mener Brett Niles.
Skind og kranier ødelagt
Andre problemer med guiderne bestod i, at de nægtede at pyrsche efter bjørn, der var spottet. Og de nægtede også at forfølge en anskudt bjørn. Desuden opfordrede en af guiderne en af gruppens jægere til at skyde en hunbjørn, der blev fulgt af sine to unger.
Uagtet at jægerne havde betalt for at jage 1:1, kom de til at jage 2:1. Der var desuden mangel på CITES-tilladelser til eksport af bjørnetrofæer, hvilket fik til konsekvens, at en af jægerne ikke kunne få sit trofæ med sig hjem. Der opstod endvidere en diskussion om en ekstra trofæafgift, som en af jægerne – trods vægring – kom til at betale. Heller ikke trofæbehandlingen var noget at skrive hjem om.
“Guiderne saltede ikke nogle af skindene, og de blev derfor ødelagt. Som om det ikke var nok, så gav en guide et bjørnehoved et ekstra skud, der ødelagde kraniet totalt. Guiderne huggede også nakken af et af bjørnekranierne, så det herefter ikke kan opmåles efter et af de gældende trofæopmålingssystemer”, beklager Brett Giles.
Det varme forårsvejr gav også problemer. Når solvarmen slog igennem ved 10-tiden om formiddagen, og sneen begyndte at tø, blev det vanskeligt at køre med snescooterne. Brett Niles fortæller, at han derfor blev nødt til at skubbe bagpå for at få snescooteren fremad. I et tilfælde, hvor han skubbede bagpå, og der pludselig kom fast grund under snescooteren, kørte guiden op til bjergtoppen for at vente på ham.
“Jeg sank i sne til taljen, og det gjorde ikke anstrengelsen mindre sur, da jeg – mens jeg arbejdede mig opad – så guiden sidde på snescooteren og drikke varm kaffe”, fortæller Brett Giles.
Hermed var problemerne ikke ovre. Da jagten var forbi, og gruppen skulle forlade campen, fik de at vide, at de ikke kunne blive hentet af helikopter på grund af en varslet snestorm. De blev derfor bragt ud fra campen med snescooter på trods af, at det var mørkt.
Ikke på jagt med dem igen
Selv om der i reviret fandtes mange bjørne, så bedyrer Brett Giles, at han ikke kunne drømme om at jage med Konovalovs Outfitters igen. Han kunne heller ikke drømme om at benytte Dennis Geurink’s Outdoor Adventures igen, men da han på den anden side set elsker jagt i Rusland, så har han planer om at vende tilbage til Kamchatka næste efterår for at jage moose – med en anden outfitter og gennem en anden jagtudbyder, end der blev benyttet på bjørnejagten i maj.
Foreholdt gruppens kritik forsvarer Dennis Geurink sig over for The Hunting Report bl.a. med, at campen var “ny”, idet der ikke var blevet jaget fra den i flere år, og guiderne ikke rigtigt forstod sig på håndteringen af amerikanske jægere under jagten.
“Mine folk er vant til at jage fra solopgang til solnedgang, men nogle russere tager mere let på det. Det er derfor nødvendigt, at vi oplærer dem under vores næste sæson. Bjørnene er meget store her, og det er derfor værd at gøre et nyt forsøg, mener Dennis Geurink og føjer til, at bjørnejagten – til trods for klagerne fra den amerikanske gruppe jægere – er udsolgt i 2012.
For god ordens skyld fastslår The Hunting Report, at det er anden gang, man modtager et negativ rapport over jagt, formidlet af Dennis Geurink’s Outdoor Adventures og guidning af Konovalovs Outfitters. Den anden rapport handlede dog ikke om bjørnejagt – derimod om jagt på moose.
