En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, fik sidste år 57 unger på vingerne. Nu er de danske hedehøge vendt tilbage fra vinterkvartererne i Afrika, og ynglesæsonen er i gang
Af Jan Skriver, dof.dk
Den truede danske bestand af hedehøge holder skansen i Sønderjylland, hvor Dansk Ornitologisk Forening (DOF) med afsæt i Projekt Hedehøg målrettet hjælper rovfuglen til ynglesucces ved at sætte hegn omkring hedehøgenes reder.
De danske hedehøge yngler næsten udelukkende i Sønderjylland på jorden i kornmarker, hvilket er yderst upraktisk og farefuldt al den stund, at korn skal høstes. Da høsten ofte finder sted, før hedehøgens unger er flyvefærdige, går der hvert år ved uheld kuld tabt i roterende høstmaskiner.
Hegn sikrede 42 hedehøgeunger
Derfor handler Projekt Hedehøg i høj grad om at indhegne rovfuglenes reder, så landmænd, der er værter for hedehøge, kan se, hvor fuglene har rede, hvorpå de kan skåne hedehøgene fra at ende i høstmaskinerne. Hegnene forhindrer også ræve og mårhunde i at æde æg eller unger.
– Sidste år blev 13 reder af 26 par hedehøge beskyttet med markeringer og hegn, så landmændene kunne køre uden om, mens ræve og andre rovdyr blev forhindret i at komme ind til rederne, siger biolog Timme Nyegaard fra DOF.
– Det resulterede i, at 42 unge hedehøge kunne flyve fra disse reder. Uden den omfattende beskyttelse af rovfuglenes reder ville det samlede antal flyvefærdige unger have været væsentligt lavere, siger biologen.
Stor lokal opbakning til hedehøgene
Både i Holland og Danmark er der i en årrække brugt tid, kræfter og ressourcer på at give håndsrækninger til hedehøgene i form af folkelig opbakning, hjælp omkring rederne og forskning i fuglenes træk.
I det sønderjyske er der stor lokal opbakning til Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Tønder, Esbjerg, Aabenraa, Vejen og Haderslev Kommune, Sønderjysk Landboforening, Nationalpark Vadehavet og Miljøstyrelsen Sydjylland.
Dansk Ornitologisk Forening oplever en stor velvilje blandt egnens landmænd, der er stolte over at huse hedehøge på deres marker. Mange kontakter DOF, så snart de ser rovfuglene slå sig ned et sted.
Flere ungfugle giver optimisme
I 2014 og 2015 ynglede 25-35 par hedehøge i Sønderjylland, og de fik til sammen mindst 100 unger på vingerne.
Efter et mindre dyk i antallet af ynglepar i 2016 er antallet af ynglepar på ny steget, og dén kendsgerning er med til at give en vis optimisme for fremtiden.
De senere år har Danmarks hedehøge i Sønderjylland haft en tendens til at yngle mere og mere geografisk spredt. Tidligere var det stort set udelukkende marsken i vest og Vadehavsøerne, der husede hedehøgenes reder.
Nu benytter rovfuglene også indlandet østpå i Sønderjylland som potentielle yngleområder. Det sønderjyske marskland er og bliver dog den sjældne rovfugls danske kerneområde.
FAKTA OM HEDEHØGEN
Hedehøgen er en relativ ny ynglefugl i Danmark. Den indvandrede til landet omkring begyndelsen af 1900-tallet.
Omkring 1940’erne og 50’erne kulminerede den danske ynglebestand med 350-400 par.
Siden storhedstiden midt i forrige århundrede er hedehøgen gået stærkt tilbage.
I årene omkring år 2000 var den danske bestand stabil omkring 30-40 par.
I 2007 dykkede den til 25 par, men i 2014 og 2015 var der fremgang til 25-35 par.
Hedehøgen er opført på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Det betyder, at de lande, som huser arten, er forpligtet til at gøre en særlig indsats for at beskytte den.
De fleste hedehøge i den sydlige del af Jylland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg, raps og lucerne bliver brugt som ynglested. Her er de afhængige af redebeskyttelse for høstmaskiner og ræve.
Hedehøgens føde består primært af smågnavere, firben, insekter, småfugle og fugleunger.
Rovfuglen jager sit bytte over åbent landskab i en lav og graciøs svæveflugt med vingerne i V-form.
