Henning Kørvel mener ikke, at der skal være vildsvin i Danmark, da han frygter for de økonomiske konsekvenser, hvis afrikansk svinepest kommer til landet
Synspunkt af Henning Kørvel
Danmarks Naturfredningsforening vil have vildsvin tilbage i Danmark. Men spørgsmålet er, om man overhovedet kan betegne vildsvin som en oprindelig dansk vildtart, fordi danske konger fra 1562 og frem har fået flere vildsvin fra Tyskland, som er blevet udsat til jagt i Danmark. Efter 1694 synes vildsvin at være forsvundet fra Sjælland, og i Jylland skulle det sidste vildsvin være skudt 1801. I stedet for at citere populistiske argumenter, vejer det tungere at tage hensyn Landbrug & Fødevares standpunkt, at vildsvin i Danmark vil betyde, at Afrikansk Svinepest spredes til danske svinebesætninger og bringer en eksport af svineprodukter på 11 milliarder kroner årligt i fare.
Synspunkter, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
Det er kun et spørgsmål om, hvornår Afrikanske Svinepest kommer til Danmark, hvis grænsen i Sønderjylland bliver åbnet for vildsvin fra Tyskland, siger eksperter i Landbrug & Fødevarer.
Organisationen er derfor lodret uenige med bl.a. Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og naturformidler Sebastian Klein i, at vildsvinet skal bydes velkommen tilbage til Danmark, hvor det ifølge disse kilder blev udryddet for omkring 200 år siden.
Som den eneste organisation mener Danmarks Jægerforbund, at vildsvinet skal være velkommen i Danmark, når og hvis forholdene for det opstår. Og det er vel at mærke Landbrug & Fødevarer, der skal sige god for vildsvin i Danmark, hvilket næppe sker.
Landbrug & Fødevarer frygter for, at Afrikansk Svinepest kan smitte danske svinebesætninger, hvis vi tager imod vildsvin fra Tyskland. Landbrug & Fødevarer frygter, at landbruget vil miste 11 milliarder kroner i tabte eksportindtægter.
LÆS mere: Naturorganisationer vil stoppe nedskydning af vildsvin
Siden 1990-erne har vildsvinet ikke været velkommen i Danmark, og i 2018 besluttede Folketinget at bruge 80 millioner kroner til et 70 kilometer langt hegn lands den dansk-tyske grænse for at forhindre vildsvin i at indvandre til Danmark, men få når dog til Danmark ved at svømme over Flensborg Fjord..
Hegnet, der er halvanden meter højt og går en halv meter ned i jorden, er stærkt omdiskuteret, og det koster op imod 30.000 kroner om måneden at vedligeholde det, fordi det beskadiges af væltede træer og landmænd, der kører imod det med traktorer og landbrugsredskaber.
Sebastian Klein mener, at vildsvinet blev udryddet i Danmark for omkring 200 år siden for at beskytte erhvervsinteresser, underforstået landbruget, og man må opfatte det, som om det er Landbrug & Fødevarer, der er ansvarlige, men organisationen kan jo ikke klandres for noget, som skulle være sket for omkring 200 år siden.
Glem det standpunkt, Sebastian Klein, for det er en and, du løber med.
Ikke vildsvin på Sjælland efter 1694
Vildsvin er desværre ikke meget beskrevet i dansk jagtlitteratur, men vi ved, at Hertug Adolf af Slesvig og Holsten i 1562 gav Frederik 2. nogle vildsvin til udsætning i dyrehaven ved Frederiksborg, hvad han dog næppe ville have gjort, hvis der i forvejen havde været vildsvin på Sjælland.
Cirka 1690 holdt Christian 5. parforcejagt på vildsvin i Nordsjælland, utvivlsomt på udsatte dyr. De følgende år sås stigende udbytter, der kulminerede med nedlæggelse af 33 vildsvin på en jagt i 1692. Noget tyder på, at vildsvinene var udsat og havde formeret sig i årene inden den omtalte jagt. Efter 1694 nævnes vildsvinejagt ikke mere på Sjælland, hvilket må tages som udtryk for, at her ikke længere fandtes vildsvin.
I Jylland synes vildsvin at have været udryddet siden 1550.
1567 lod Frederik 2. nogle svin fra Sachsen udsætte, men det vides ikke hvor, og hvad der blev af dem. I strenge vintre døde vildsvin i stort tal, navnlig hvis der ikke var oden i skovene.
1581 fik kongen 21 vildsvin fra Mecklenburg, der blev udsat i Jylland, og kongen anmodede i både 1581 og 1585 godsejere i Aalborghus, Skanderborg og Silkeborg om at frede dem i to-tre år.
Efter svinenes udsætnjng var der flere gunstige vintre, og de syntes at have klaret vintrene i 1586 og 1587 godt. De formerede sig så stærkt, at bønderne klagede over skader på deres afgrøder, og kongens jægermester blev sendt til Skanderborg for at jage dem i 1589 og 1590.
Særligt talrige har vildsvin dog aldrig været her i landet, men bønderne var godt trætte af vildsvin, der anrettede store skader på navnlig græsningsarealer, men de var ikke glade for jagterne om efteråret, fordi deres julegrise skulle æde sig fede i olden i skovene, og det for jægerne ikke gjorde nogen forskel, om de skød vildsvin eller bøndernes julegrise.
Vildsvin til hofbespisningen
Vildsvin, nedlagt på krongodset blev i hovedsagen leveret til Hofspisningen, men der var dog tale om få. Fra Haderslev leverede man 15-20 røgede hoveder, 30-40 skinker og nogle få hele vildsvin. Vildsvinene blev også jaget på klapjagt, og bønderne blev tilsagt som klappere. 1744 var de meget uvillige til at møde af frygt for, at kvægpesten derved skulle brede sig. Efterhånden aftog bestanden i distriktet, i 1760-erne leveredes kun 10-15 svin årligt, men i 1767 kun to.
Fra det nørrejyske distrikt leveredes der flere. 1731 blev der nedlagt 50, men efter klager fra bønderne bestemtes det 1734, at bestanden skulle skydes kraftigt ned. Efter den strenge vinter 1740 blev derved jagterne kun set to vildsvin, og i 1745 blev der skudt 29 vildsvin.
Også på dette distrikt aftog vildsvinene, og 1759 blev hofleverancen standset i et par år, hvorved bestanden kom på fode, og der i 1765 kunne leveres 27 vildsvin til hoffet, men fordi ryttergodset var solgt, blev vildsvinene hurtigt skudt ned over hele Nørrejylland, og 1777 fandtes kun nogle få. Det sidste vildsvin skal være skudt ved Silkeborg 1801, og et par år senere ved Meilgaard.
Senere blev der skudt vildsvin, der var brugt ud fra dyrehaverne ved Ravnholt Gods og Lille Vildmose (Toft Skov), men dette vedrørte ikke det danske vildsvin, ligeså lidt som de strejfdyr, der i 1932 og 1942 blev skudt i Sønderjylland.
Vildsvin holdt især til på krongodset, men det var ildeset på proprietærgodset, hvor ejerne var interesserede i at værne om deres korn. På Frijsenborg Gods blev der et år skudt cirka 40 vildsvin, og det samlede udbytte på Frijsenborg blev i de bedste år150-200 vildsvin, hvilket ikke er imponerede, når artens formeringsevne tages i betragtning.
Er vildsvin en oprindelig dansk vildtart, fordi den i det væsentlige blev indført og udsat fra Tyskland til kongernes jagt, er et godt spørgsmål.
Jeg vil dog mene, at det ikke er en dansk vildtart, der tilmed heller ikke har været særlig talrig, og at vi bør holde den ude af Danmark, sådan som det også var tænkt, da man brugte cirka 80 millioner kroner på det 70 kilometer lange vildsvinehegn i Sønderjylland.
LÆS mere på netnatur.dk/LAESERBREVE
