Rapporten “Vejen til ældre kronhjorte” som er tilsendt Folketingets miljøordførere, kan nu hentes på Netnatur.dk
Af Redaktionen
De tre foreninger Bæredygtigt Landbrug (BL), Dansk Land- og Strandjagtforening (DLS) samt Jysk Jæger og Landbrugslaug (JJLL) har opgivet at skabe ordlyd for deres synspunkter i Den Nationale Hjortevildtgruppe (DNH). En firemandsgruppe, som er nedsat af Vildtforvaltningsrådet som igen er nedsat af den siddende minister på området for jagt og natur.
Derfor valgte de tre foreninger tidligere på foråret at gå direkte til Folketingets miljøordførere, som alle har fået tilsendt rapporten ” Vejen til ældre kronhjorte”. Rapporten er udarbejdet af Jysk Jæger og Landbrugslaug og bærer undertitlen “en enkelt, logisk og dokumenteret indstilling”.( Se link nederst i denne artikel)
Dermed håber de tre foreninger på, at de kan skabe opmærksomhed omkring den eksplosive vækst i den danske kronvildtbestand og dermed også politisk opmærksomhed omkring den forvaltningsplan, som Den Nationale Hjortevildgruppe anbefaler skal gælde i fremtiden.
Ifølge de tre foreninger er hjortevildtgruppens indstilling nemlig meget uheldig. Ikke kun for landbruget, men også for kronvildtet og den private jagtret.
De tre foreninger har derfor tilsendt en rapport, som har regnet på konsekvenserne af den kurs, som Vildtforvaltningsrådet tilsyneladende agter at følge. En kurs som de tre foreninger mener vil føre til den uheldige og uønskede situation, at flere landmænd vil beskytte deres afgrøder med elektriske hegn, da de ikke har råd til fortsat at brødføre den voksende bestand af kronvildt.
Hegnene risikerer også at udelukke f.eks. råvildtet fra at anvende afgrøderne, selv om landets mindste hjortevildtart ikke på tilsvarende vis udgør en udfordring for landbrugets drift.
I DNH’s fremlagte forslag til Vildtforvaltningsrådet er der ikke længere balance mellem indtægter på jagt og udgifter til kronvildtet, hedder det sig fra de tre foreninger bag den fremsendte rapport.
Hjortegruppens forslag om arealbegrænsning, SMS kontrol og kortere jagttid på ældre handyr vil ikke føre til indfrielse af de målsætninger, som Vildtforvaltningsrådets har udarbejdet og som Den Nationale Hjortevildtgruppe er sat til at indfri.
De tre foreninger mener især man skal beskyde hjortevildtbestanden i de aldersgrupper, som der er fleste af. Det vil sige, at jagten primært skal rette sig mod de yngre dyr, mens man skal være yderst forsigtig med beskydning af de voksne hjorte, som Vildtforvaltningsrådet ønsker flere af.
Derfor anbefaler de tre foreninger, at man freder ældre handyr på statsejede arealer. Dette gør ikke ondt på den private jagtret. Så længe der er jægere, der vil betale ekstra for at nedlægge trofæbærende hjorte, kan landbruget oftest leve med et væsentligt driftstab, selv om bestanden visse steder er så stor, at landbruget er nød til at hegne. Denne tendens er startet under den nuværende lovgivning, som ikke indeholder kvotebestemt afskydning af kronhjorte etc. Men det fremlagte forslag fra DNH vil denne tendens accellere, lyder det fra de tre foreninger.
Derfor skal der tillades jagt på hind og kalv i skumringen og dæmringen, da hinderne ifølge rapporten holder sig ude af afgrøderne så længe det er lyst. Først når mørket sænker sig og jægerne er listet hjem, træder hinderne frem på markerne med deres kalve.
Hvorvidt det vil lykkes at skabe debat uden for de mere snævre jagt- og landbrugsmæssige grupper, hvor diskussionen er taget til i styrke de sidste par år, må tiden vise.
Men miljøordførerne er nu klædt på til at deltage i debatten, som ud over en diskussion om anvendelse af forvaltningsmæssige tiltag også har dybe rødder begravet i spørgsmålet om privat ejendomsret samt spørgsmålet om hvem der skal betale prisen for de voksende vildtbestande. Desuden er den aktuelle hjortesag et oplagt udgangspunkt for en mere generel debat om den demokratisering elle mangel på samme, der hersker omkring den førte jagtpolitik i Danmark.
Med rapporten “Vejen til ældre hjorte” kan landets politikere se, hvordan de tre foreninger mener den danske kronvildtbestand vil udvikle sig, hvis man følger rapportens anvisninger.
Desværre kan man ikke veje denne indstilling op imod anbefalingerne fra Den Nationale Hjortevildtgruppe, som ikke har offentliggjort en lignende konsekvensberegning af deres nu indstillede forslag.
De tre foreninger satser naturligvis på, at de forskellige partier vil bruge tid på at sætte sig ind i problematikken med de mange krondyr, som er en solskinshistorie, der kan udvikle sig til en økonomisk og økologisk krisesituation, hvis ikke der findes en afbalanceret løsning.
Med udgangspunkt i de tre foreningers rapport har ordførerne nu mulighed for at påvirke beslutningsprocessen og dermed i sidste ende Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen fra partiet Venstre.
Uanset om den siddende minister for området vælger at følge indstillingen fra et enigt Vildtforvaltningsråd eller ej – ja så bliver det i sidste ende dennes ansvar at finde en løsning, der tilgodeser hjortevildtet og befolkningens mulighed for at opleve det. Vel at mærke samtidig med, at der findes en løsning, som respekterer den private ejendomsret og som landbruget har råd til at leve med.
Det er op til ministeren at vurdere, hvorvidt rapporten ” Vejen til ældre hjorte” er opskriften på de mange forskellige målsætninger, som Vildtforvalningsrådet har formuleret. Eller om den indstilling, der kommer fra Vildtforvaltningsrådet og Den Nationale Hjortevildtgruppe er den bedste løsning, selv om den ikke har opbakning fra f.eks. Bæredygtig Landbrug, hvis medlemmer i dag administrerer over en million hektar af det dansk landbrugsareal.
KLIK her og hent rapporten “Vejen til ældre hjorte”
