Terner og vadefugle i hundredvis mistede æg og unger, da et ekstremt højvande i begyndelsen af juni 2017 oversvømmede Vadehavets kystnære kolonier
Af Jan Skriver, dof.dk
Det gik blandt andet ud over Danmarks største bestand af sjældne hvidbrystede præstekraver og truede dværgterner. Voldsom færdsel af turister tvinger fuglene længere ud, så de bliver mere udsatte for højvande. Men fuglene bør beskyttes bedre, mener ornitolog fra Fanø
Klyde forsøger at redde sine unger i land. Foto: Jan Skriver
En storm og en ekstrem høj vandstand natten mellem onsdag og torsdag i denne uge har forårsaget ragnarok og massedød blandt flere af Vadehavets og marskens sårbare fuglearter.
Det er gået hårdt ud over havterner, dværgterner, klyder, strandskader og navnlig de hvidbrystede præstekraver, der har deres absolut vigtigste danske ynglepladser på Rømø og Fanø.
– Højvandet var ekstremt, og der er formentlig tale om den højeste vandstand, vi har set i vadehavsregionen på denne tid af året i 40-50 år. For de fuglearter, der yngler udenfor digerne, på strandene og højsanderne, har ødelæggelsen været total. Hundreder af havterner, dværgterner og klyder fik i løbet af nattens højvande, der kulminerede ved 2-tiden, deres reder med æg eller unger oversvømmet, siger ornitolog og naturvejleder, Kim Fischer, fra DOF Sydvestjylland.
Alle lavninger sat under vand
Alle engene på Skallingen var under vand, ligesom samtlige forlande blev oversvømmet. Det er formentlig kun de ynglefugle, der har rede i områder beskyttet af diger, der har klaret højvandet.
– Foråret 2017 har været præget af lav vandstand i Vadehavet. Det fik mange af arterne til at bygge rede i lavereliggende områder. Men det gav bagslag, da højvandet kom natten mellem onsdag og torsdag. Alle ynglefugle, også de almindelige strandskader og rødben, har mistet årets ungeproduktion i de lavest liggende områder, siger Kim Fischer.
Naturvejlederen ser dog ét lyspunkt i den aktuelle situation.
Højvandet ramte på så tidligt et tidspunkt af ynglesæsonen, at enkelte arter vil kunne nå at lægge om og få unger i et andet kuld.
– Erfaringer viser, at en art som dværgternen er fantastisk dygtig til at tilpasse sig, så den kan nå at lægge et nyt kuld, hvis det første yngleforsøg mislykkes. Dværgterneeksperten Ulf Berthelsen oplyser, at fra ynglen er gået tabt, til de små terner ligger på nye æg, kan der gå blot fem dage. Forhåbentlig vil også klyder og hvidbrystede præstekraver kunne nå at forsøge sig med nye kuld, så de kan have flyveklare unger i sensommeren, siger Kim Fischer.
24 cm fra stormflod
Vandstanden blev under denne uges storm natten mellem onsdag og torsdag klokken 02.00 målt til 2,26 meter over normal vandstand (DVR) ved Ribe Kammersluse. Stormflod begynder ved 2,50 meter over DVR.
I juni 2004 var der 2,11 meter over DVR i vadehavsregionen, og i juli 2007 blev der målt 2,17 over DVR. Også dengang forårsagede højvandet massedød i kolonierne.
Kolonier kollapser på grund af mennesker
Naturvejleder Kim Fischer mener, at kystfuglene i Vadehavet ikke kun er oppe imod naturkræfterne.
Det skyldes også faktorer, som mennesket har indflydelse på, at kolonierne af kystfugle i stigende grad kollapser på grund af højvande
– Terner, måger og vadefugle i Vadehavet er nu om dage presset ud i de alleryderste områder på grund af voldsom færdsel af turister. Og fordi der er ekstremt mange ræve i Vadehavsregionen. Fuglene yngler bogstaveligt talt på de yderste revler og på kanten af det mulige. Færdslen bør styres bedre, og rævebestanden skal hele tiden begrænses på de øer, der er livsvigtige for kystfugle, siger Kim Fischer, der noterer, at der er sket fremskridt på forvaltningsfronten.
– De sidste par år er der lavet rigtig gode tiltag fra Nationalpark Vadehavet, Miljøstyrelsen og DCE, Aarhus Universitet, som skal afhjælpe problemerne for Vadehavets sårbare ynglefugle. For eksempel er der i år på Esbjerg Havn indrettet en mole specielt til terner. På Fanø er der sat skilte og hegn på sydspidsen af øen, så der her er løst en række færdselsproblemer.
– På den nordlige del af Fanø er der sat et effektivt rævesikkert el-hegn op til gavn for ynglefuglene. Og der er iværksat et intensivt projekt med det formål at nedbringe antallet af ræve og mårhunde i Vadehavet i et samarbejde med jagtorganisationerne, siger Kim Fischer.
Diger speeder højvanderne op
Ornitologen påpeger, at Danmark som nation har pligt til at passe på en række sjældne kystfuglearter og forbedre deres levevilkår.
– I kraft af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet har vi pligt til at give for eksempel splitternen, dværgternen, sandternen og den hvidbrystede præstekrave bedre forhold i vores natur. Flere af disse sjældne og sårbare arter får intet som helst ud af Vadehavet i år med oversvømmelser.
Vi burde skabe vilkår for et større spillerum til fuglekolonierne i Vadehavet, der er rigt på føde for fuglene, men fattigt på sikre ynglesteder. Det er ikke nogen naturlov, at terner og vadefugle skal yngle så udsatte steder, som de tvunget af omstændighederne gør i Vadehavet, siger Kim Fischer.
Inddigninger og dæmninger er med til at forøge vandstanden lokalt under højvande på grund af vindstuvning, hvilket især rammer marsken på fastlandet.
En halv meter sommerhøjvande fra eller til afgør liv eller død for de yderste af kystens ynglefugle.
