De regionale hjortevildtgrupper tager ikke udgangspunkt i ministerens udspil og det kan bl.a. betyde voksende bestande, som landbruget kommer til at betale for. Det hævder BL, DLS og JJLL
Af Bæredygtig Landbrug (BL), Dansk Land og Strandjagt (DLS) samt Jysk Jæger og Landbrugslaug (JJLL)
Miljø og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen Naturforvaltning J.nr. SVANA-6341-00003 Ref. MEH |
Høringssvar angående: Ændring af bekendtgørelse om jagttid for kronvildt.
Indledningsvis skal det fremhæves at ministerens oprindelige indstilling til kronvildt forvaltningen, efter vores mening, ville indfri de, af Vildtforvaltningsrådet, fastsatte målsætninger.
Desværre er der, med de regionale kompromiser, nu fremsat forslag til en forvaltning hvor:
1) Hvis man skal tro DCE’s rapport no 106, så er de lempeligste krav i området hvor der var mest brug for beskyttelse af de ældre hjorte (Djursland). Samtidigt har man de mest restriktive jagttider i regioner, hvor man ikke har dokumenteret nogen mangel på ældre hjorte, og som ligeledes huser de største bestande i Danmark.
2) Det er nu opgjort af SAGRO, at for Vestjylland, at kronvildtet udretter skader for landbruget for ikke mindre end 9 millioner kroner alene i 2016
Det er på denne baggrund helt utilstrækkeligt, at det fulde potentiale i Ministerens oprindelige udkast ikke udnyttes i de områder, hvor bestandene er størst, Nord – Midt og Vest-Jylland! Der skal hverken indføres ”sprosse-fredninger” eller indskrænkede jagttider på hundyr/kalve, i disse områder hvor der så sent som i februar 2017 eksempelvis blev dokumenteret 1000 krondyr i ÉN flok.
3) De regionale hjortevildtgruppers arbejde, har med jæger øjne, bekræftet det fatale demokratiske underskud, påklaget allerede i indstillingsfasen.
Det var IKKE hensigten med ministerens indstilling at øge bestanden af krondyr. Men uden den fulde udnyttelse af de muligheder ministeren åbnede for, vil bestanden fortsat væres stigende.
1) Sprossefredning vil øge andelen af mindre hjorte dramatisk, og vil reducere den procentuelle andel af ældre hjorte i bestanden, således at Vildforvaltningsrådets målsætning ikke indfries.
2) Det er dokumenteret at hundyrene ikke opholder sig ude på landbrugets arealer, mere end 2% af døgnets lyse timer, så uden skumrings/dæmrings jagt vil ministerens bekendtgørelse, blot være en gentagelse af de fejl, der førte til en bestand ude af kontrol. Tiltag som Skumrings/dæmrings jagt vil desuden sprede fordelingen af afskydningen ud til flere jægere, og vil uden tvivl være værdiskabende for landmændenes muligheder ift jagtleje indtægter. 3) Det er uacceptabelt for landbruget, at man fravælger kalvejagten i februar, som kunne være et direkte argument for at minimere den etisk kritiske kalve regulering i sommermånederne. Risikoen for anskydninger mindskes desuden markant, grundet mindre vegetation, større dyr og større fysisk afstand mellem hind og kalv. 4) Dokumentation for vores høringssvar er beskrevet i vores tidligere indstilling. |
De øvrige indstillinger fra de regionale hjortevildtgrupper, savner enhver form for faglig underbygning af effekten.
Såfremt Ministeren vælger at følge de, af de regionale hjortevildtgrupper, indstillede forslag, som udokumenteret skulle føre til en opnåelse af målsætningerne, efter denne jagttidsfastsættelses udløb (3 år), så vil ansvaret herfor alene hæfte på de regionale hjortevildtgrupper, og i sidste instans Ministeren, mens landmændene står tilbage med risikoen og regningen endnu engang.
Med venlig hilsen
Jysk Jæger og Landbrugs Laug (JJLL)
Dansk Land og Strandjagtforening (DLS)
Bæredygtigt Landbrug (BL)