I høringssvar har Peter Mulvad Sørensen påpeget tre væsentlige årsager til, at lovforslag om arealkrav og etablering at hjortevildtforvaltningsområder m.v. bør trækkes tilbage
Høringssvar af Peter Mulvad Sørensen, Beder (opdateret 22. sep. 2021)
J.nr. 2021-1163
Samlet set bør loven trækkes tilbage af flere årsager:
1. Der er tale om inderlig unødvendig lovgivning. Kronvildtet har aldrig nydt så stor en udbredelse og der findes allerede værktøjer inden for rammerne af den eksisterende jagtlov, der kan påvirke bestandene i retning af de ønskede målsætninger.
2. Hverken baseline eller resultat af lovgivningen vil kunne måles. Der er intet datagrundlag, der kan fortælle om bestanden i forhold til målsætningerne i dag. Og det vil ikke kunne opgøres om 4 år, om arealkrav har virket. Metoden findes ikke.
3. Det er et rent politisk forslag, der ikke skal regulere nogen konkret aktuel problemstilling. Det er ikke vildtets tarv og bedste forvaltning, der er i fokus. Nogen saglig/vildtmæssigt begrundelse kan ikke dokumenteres eller er anvendt.
Nedenfor redegøres for punkterne ovenfor:
1. Der er tale om overflødig og unødvendig lovgivning.
Kronvildtet har over de sidste 30 år bredt sig til hele landet. I dag kan det ses af alle i alle landsdele. Der er tale om den største forvaltningsmæssige succes på nogen art måske nogensinde i Danmark. Og dåvildtet er på vej til en stor udbredelse også.
Lovforslaget skal fremme en bedre forvaltning af hjortevildtet. Bedre end hvad? Bedre end den største succes måske nogensinde? Det giver ingen mening.
Vildtforvaltningsrådet vurderer lidt mere konkret, at der skydes for mange hjorte og for få hinder og kalve. At der skydes for få hinder og kalve er der bred enighed om. Men lovforslaget er centreret om begrænsning af hjorte. Ganske vidst arbejdes der med en målsætning om en bestemt % del af hjortene af hele forårsbestanden, og den kan påvirkes ved en stor nedskydning af hinder og kalve, men det er afledte effekter i forhold til den foreslåede lovgivning. Og der er bag loven en forvaltningsmæssig målsætning om at kronvildt skal udbredes til stadig nye områder. Det vil blive bremset ved stor bortskydning af hinder og kalve.
Målet om en bedre sammensætning af bestanden i form at stor % del af ældre hjorte og endog meget store hjorte er allerede nået i Thy, som for flere år siden besluttede at indstille jagt på hjorte i brunsten fra midt september til midt oktober. Resultatet er en bestand med meget store hjorte. Det er sket helt uden indblanding fra lovgiverside, og det viser at lovgivningen er overflødig. Instrumenterne findes allerede inden for eksisterende lovgivning.
Der bør ikke indføres lovgivning, der er overflødig, uanset emnet. Vi har love nok. Lovforslaget bør af den grund bortfalde.
2. Hverken baseline eller effekter af lovgivning kan måles
Ud over en klar mangel på behov for at øget lovgivning, er lovforslaget yderst mangelfuldt udarbejdet i forhold til senere at kunne vurdere, om det virker eller får den ønskede virkning.
Der er dannet målsætning for lovforslaget, som siger 5% af hele forårsbestanden af kronvildt inden der sættes kalve skal udgøres af hjorte ældre end 8 år.
En rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE, leverer uvildig rådgivning om natur og miljø) under Århus Universitet, fastslår i deres rapport fra 2014 (DCE 106) at de kan påvise at kun 1% af hjortene på Djursland når deres 8-års fødselsdag. Det er baseret på data fra tænder fra 1200 afskudte hjorte, men kun vurderet på tandslid, som er en metode med usikkerheder. Metoden lider under, at man ikke kan vide, om alle tænder fra Djursland er sendt ind til undersøgelse og siger desuden kun noget om afskudte og dermed døde hjorte. Den siger ikke noget om de hjorte, der er tilbage på Djursland i levende live.
Men målsætningen er altså bygget på levende dyr, og det er yderst problematisk.
Der findes ingen data på alderssammensætningen af levende kronvildt. Vi ved ikke, om målsætningen rent faktisk er opfyldt eller hvor langt vi er fra.
Det vil heller ikke være muligt at lave en opgørelse over bestanden om 4 år for at vurdere, om målsætningerne er nået. Der kan laves opgørelser over bestandene, og der kan laves nogenlunde opgørelser over antallet af hjorte i forhold til hinder. (dette kompliceres dog af kravet om at opgøre inden der sættes kalve, da hjortene har kastet deres gevirer og dermed på afstand og især fra luftet ikke sikkert kan skelnes fra hinderne). Men hjortene kan ikke aldersbestemmes korrekt.
Dette forhold bør alene føre til, at lovforslaget trækkes eller ikke bliver vedtaget. Det vil være op til den til enhver tid siddende minister alt efter egen politisk observans at fortolke sig til, om lovens styrkede ministerielle position skal udnyttes.
Da lovens virkning i forhold til målsætningerne ikke kan fastslås, og ministeren evt. vil vælge at bede om Vildtforvaltningsrådets (VFR) vurdering, vil VFR´s fortolkningen afspejle de vidt forskellige interesser, der er samlet i VFR.
Skal der lovgives, skal det være specifikt, hvad udgangspunktet er, og hvordan man måler, om lovgivningen virker. Det er ikke tilfældet her. Derfor skal det aldrig vedtages.
I øvrigt har de seneste 4 års aldersbestemmelse via tandsnit fra hjorte indsendt af jægere vist, at i gennemsnit 9,1% af hjortene blev mere end 8 år. Om end metoden stadig ikke er den bedste (døde dyr), så understreger trenden alligevel lovgivningens overflødighed.
3. Lovforslaget er rent politisk og uden baggrund i behov for yderligere forvaltning.
Punkt 1 og 2 viser, at lovforslaget kan opsummeres til at være rent politisk motiveret. Det er fremsendt af vildforvaltningsrådet, der består af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet. Danmarks Jægerforbund, som er den eneste interessent, hvis medlemmer påvirkes og vil blive reguleret af indholdet af lovforslaget, står udenfor indstillingen og dermed lovforslaget.
Danmarks måske mest erfarne biolog på hjortevildt, Egon Bennetsen, kommer frem til samme resultater mht målbarhed og chance for data. Han konkluderer yderligere, at målsætningen aldrig kan ske i virkeligheden pga af den naturlige alderspyramide i bestandene. Det er politik.
Lagt sammen med det manglende forvaltningsmæssige behov og den mangelfuldt sammensatte lovtekst for så vidt angår målbarheden, har vi billedet af et lovforslag, der ensidigt er politisk og indsendt af parter, der ikke selv er berørt af den forvaltningsmæssige regulering.
Til sidst: Det vil blive bureaukratisk og omkostningstungt at gennemføre og ikke mindst at kontrollere arealkravet. Det er en seriøs negativ konsekvens af et overflødigt og rigtig dårligt gennemarbejdet lovforslag. Og denne konsekvens bør undgås.
