Københavns Universitet har set nærmere på, hvad det motiverer jægerne og trækker priserne for jagtoplevelser op?
Hvad trækker jagtlejen op – og hvad motiverer egentlig jægerne?
Københavns Universitet har udarbejdet en rapport, der ser nærmere på værdien af jagt – bl.a. hvis jagt fremover skal baseres på arealkrav. Et forhold som nu tre ministre for området dog har afvist, men som endnu lever som løsningsforslag i Vildtforvaltningsrådet
Af Københavns Universitet – Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Muligheden for at nedlægge vildt er ikke hverken det, som primært driver jægerne ud eller jagtlejeprisen op.
De væsentligste faktorer er forbundet med friluftsliv, kammeratskab og beliggenhed, viser en ny rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Prisdannelsen af en dansk jagtlejekontrakt påvirkes af en lang række faktorer fra beliggenhed over vildtudbytte til jagtmotivation. Men hvor stor en effekt har hver enkelt faktor på prisdannelsen? Og hvad er det, som motiverer danske jægere til at gå på jagt?
Rapporten er baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse om motivation, præferencer og jagtmuligheder, som blev udsendt til 20.000 danske jægere – næsten 10% af alle jagttegnsberettigede danskere.
Desuden har forskerne udarbejdet en hedonisk analyse baseret på oplysninger om knap 2.300 jagtlejekontrakter til at udregne, hvilke faktorer af jagtlejeprisen som f.eks. beliggenhed, landskabssammensætning, forhold til naboer, udsætning og udbytte hver især bidrager med til påvirkning af prisen.
”Analysen viser, at jagtlejen bliver klart mest påvirket af både lokal og national beliggenhed samt landskabssammensætningen og de sociale aspekter af jagten, som området lægger op til. Jagtudbyttet har en effekt, specifikt udbyttet af hjortevildt, men det er i mindre grad end områdesammensætningen
Det siger Jonas Vester Legarth.
Det at opleve naturen er den absolut vigtigste motivation for at gå på jagt, viser besvarelserne, mens at opleve samvær med kammerater og opleve fred og ro uden andre mennesker er de to næstvigtigste grunde.
”De mere jægerspecifikke ting som at udvikle jægerfærdigheder og at få udfordringer rangerer lidt lavere.
Forskerne lavede desuden et valghandlingseksperiment i forbindelse med rapporten om, hvor stor betalingsvilligheden hos danske jægere bl.a. er for at kunne nedlægge store hjorte. På trods af det naturfokuserede og sociale mønster i både jagtlejeanalysen og jægernes besvarelser viste der sig en betydelig betalingsvillighed for specielt muligheden for at skyde kronvildt.
Blandt andet viste eksperimentet, at muligheden for at kunne skyde en enkelt stor kronhjort giver en betalingsvilje på 121-140 kr. ekstra per hektar, mens f.eks. et forbud mod udsætning af fugle resulterer i et nedslag i betalingsvilligheden til jagtlejeprisen svarende 173-207 kroner pr. hektar.
Modsætningen mellem den udtrykte betalingsvillighed for at jage dyr og rapportens øvrige fund giver derfor anledning videre selvstændige analyser, påpeger Jonas Vester Legarth.
Forskningsbaseret rådgivning
Rapporten er udarbejdet for Miljøstyrelsen, som har ønsket et overblik over den økonomiske værdi af jagt og de mange forskellige faktorer, der spiller ind i både prisdannelsen og motivationen for dem, som tager på jagt.
Samtidig knytter der sig store økonomiske interesser til jagt i Danmark, og der er derfor en del interessenter forbundet med jagt og udlejning dertil.
Rapporten kommer derfor ikke med anbefalinger, men udpensler hver enkelt faktor i prisdannelsen af jagtlejekontrakter for at danne et overblik over feltet og danne vidensgrundlag eventuelle fremtidige justeringer i forvaltningen.
”Det er vigtigt at have et ordentligt datagrundlag som fundament, hvis man overvejer at foretage justeringer i jagtforvaltningen – at man ved, hvilke økonomiske forhold man påvirker, hvis man for eksempel overvejer at indføre et arealkrav eller ændre reglerne for udsætning,” siger Jonas Vester Legarth.
Værdisætning af det danske jagtlejemarked kan læses i sin helhed her.
