Ulveangreb på mennesker er meget sjældne, men hvor hyppige er ulveangreb på mennesker egentlig?

Hvor hyppige er ulveangreb på mennesker

Af Redaktionen

Ulveangreb på mennesker er sjældne, men de forekommer og har været registreret både historisk og i nyere tid. I dag er ulven i Danmark og store dele af Europa et beskyttet dyr, og de fleste ulve undgår kontakt med mennesker.

Alligevel er der dokumenterede tilfælde, hvor ulve har angrebet – og i sjældne tilfælde dræbt – mennesker. For at forstå disse hændelser, er det vigtigt at kende til de forskellige typer af angreb og de omstændigheder, der ofte ligger bag.

Forskere og eksperter inddeler ulveangreb i fire hovedkategorier:

1. Rovdyrsangreb, hvor ulven opfatter et menneske – typisk et barn – som bytte. Denne type angreb var mest udbredt i tidligere århundreder i Europa og Asien og ses stort set ikke i dag.

2. Forsvarsangreb, hvor ulven føler sig truet eller forsøger at beskytte sine unger. Disse angreb er ekstremt sjældne og forekommer som regel kun, hvis mennesker kommer meget tæt på en ulvegrav eller overrasker dyret.

3. Rabiesangreb, hvor ulven er smittet med rabies og derfor opfører sig aggressivt og uforudsigeligt. Disse angreb kan være farlige og ses stadig i enkelte dele af verden, hvor rabies ikke er udryddet.

4. Vaneangreb, som skyldes, at ulve har vænnet sig til mennesker – typisk fordi de er blevet fodret eller har fundet affald i nærheden af menneskelig aktivitet. Det er denne type angreb, der oftest ligger bag nyere hændelser i Nordamerika og Rusland.

5. Wikipedia: List of wolf attacks

Historisk set var ulveangreb mere almindelige i lande som Frankrig, Polen, Rusland og Indien, hvor tætheden af ulve var høj, og hvor mennesker levede tæt på ulvenes naturlige levesteder.

I 1500- og 1600-tallet blev især børn og hyrder angrebet, og mange tilfælde blev til skrækhistorier, der levede videre i folketroen. I Rusland og Indien blev der i 1800-tallet dokumenteret hundreder af dødsfald som følge af ulveangreb – ofte forbundet med rabies.

I det 20. og 21. århundrede er antallet af dokumenterede ulveangreb kraftigt reduceret, især i Europa og Nordamerika. Fra 1900 til 2000 er der kun registreret under 50 dokumenterede angreb i disse verdensdele, og i perioden 2000 til 2024 er der registreret omkring 30 nyere hændelser globalt, hvoraf de fleste har været forbundet med fodring, turisme og affaldspladser.

Nogle af de nyere tilfælde omfatter et dødeligt angreb i Alaska i 2005, hvor en mand blev dræbt under en løbetur. I Indien døde tre børn i 2010 efter angreb fra rabiesinficerede ulve.

I 2014 blev en kvinde skadet i Canada, efter en ulv angreb nær en campingplads, hvor dyr havde vænnet sig til at finde madrester.

I 2019 blev en dreng dræbt i Iran, og i 2021 blev en teenager skambidt i Minnesota, USA, da en ulv brød ind i et telt.

I Danmark er der ingen tilfælde af ulveangreb på mennesker i moderne tid. Ulvene, som lever i Midt- og Vestjylland, stammer fra Tyskland og Polen og er generelt meget sky.

Ifølge Miljøstyrelsen og danske forskere undgår ulve aktivt kontakt med mennesker. Alligevel har der været tilfælde, hvor ulve er blevet set tæt på huse og veje, hvilket har skabt bekymring – især blandt landmænd og familier i ulveområder.

Eksperter advarer om, at selvom ulve er sky, kan de vænnes til mennesker, hvis de fodres – bevidst eller ubevidst. Madaffald, ådsler, hundefoder eller madrester kan tiltrække ulve og nedbryde deres naturlige frygt. Det øger risikoen for vaneangreb.

For at undgå konflikter med ulve anbefales følgende:

• Efterlad aldrig mad og madrester eller foder i naturen

• Sørg for ulvesikre hegn omkring husdyr

• Undgå at fodre vilde dyr i områder med ulve – det kan ændre deres adfærd

• Meld usædvanlig eller frygtløs ulveadfærd til myndighederne