Opsætning af afgrødehegn kan på sigt ende med at hegne hjortevildtet ude. Ikke kun kronvildtet og dåvildtet, men også råvildtet. Det forklarer John Chris, der er jagtlejer i et af de berørte områder
Af Redaktionen
For at reducere hjortevildtets skader på afgrøder vælger flere og flere landmænd at opsætte elektriske hegn omkring deres afgrøder.
Som oftest hegn med fem tråde, der effektivt lukker vildtet ude, men også hegn med kun to to tre tråde, som i et eller andet omfang tillader adgang af f.eks. dåvildt og råvildt. Hegn med to og måske også tre tråde opsat med tilpas afstand mellem trådene holder dog stadig kronvildtet – herunder især hinder med kalve – ude af markerne.
Netnatur.dk er taget på markvandring med John Chris i et område lidt uden for Herning, som han og tre andre jægere har jagtretten på. Området består mest af dyrkede marker og nogle af disse er i år blevet beskyttet mod kronvildt med et totrådet el-hegn.
Årsagen til at vi har sat John Chris stævne er ønsket om at starte en debat om opsætning af afgrødehegn og hvilke konsekvenser det kan få for især kron- og dåvildtet, men også for råvildtet, som i modsætning til de store hjortevildtarter er på retur, såfremt jægernes årlige udbyttestatistik ellers afspejler bestandens udvikling.



Opsætning af elektriske hegn betyder, at krondyrene forvises til andre områder. Men jo flere landmænd, der opsætter hegn, jo mere stiger presset på de afgrøder, der ikke er hegnet.
Dette kan starte en ond spiral og John Chris frygter, at bestanden på den længere bane kan kollapse i mangel af tilstrækkelig føde i tilstrækkelig kvalitet.
Han mener det er unødvendigt at opsætte hegn – hvis man politisk er parat til at ændre på lovgivningen og give jægerne mulighed for at jage kronvildt i de perioder, hvor dyrene opholder sig på markerne.
Skumrings- og dæmringsjagt vil i følge John Chris være langt mindre dramatisk for kronvildtet end opsætning af elhegn. Samtidig vil denne løsning give en masse jægere en række spændende jagt- og naturoplevelser, som de har meget svært ved at opleve i dag, eftersom de primært nataktive krondyr i sagens natur er vanskelige at jage, når først de har trukket sig fra markerne.
Først når mørket sænker sig vender de tilbage igen. Som regel længe efter jægerne er gået hjem, eftersom de med den nuværende lovgivning kun må skyde fra solopgang til solnedgang.
NETNATUR.DK:
Det er et forholdsvist nyt fænomen med opsætning af afgrødehegn. Men hvilke erfaringer har du på nuværende gjort dig med hegn i de områder, hvor du jager og studerer kronvildt? Hvordan påvirker det f.eks. vildtets adfærd ?
NETNATUT.DK
Selv om langt de fleste marker, i de områder som du har vist os, er u-hegnede, er det åbenlyst, at der i området omkring Herning er ganske store marker, som nu er omdannet til kronvildtfrie område. Hvilke konsekvenser tror du, at opsætning af afgrødehegn kan få for den samlede bestand?
LÆS OGSÅ
John Chris: Noget vrøvl at jægerne kun vil skyde hjort






