Domsmandsret i Hillerød lægger til grund for sin dom, at en 43-årig jæger, hvis haglbøsse dræbte 40-årig jagtkammerat, burde have været sikret, og mundingen vendte bort fra denne.
”Det var ikke muligt at fremtvinge en utilsigtet skudafgivning”. Det fastslår en kriminalteknisk erklæring, efter politiets våbeneksperter har undersøgt en 43-årig jægers over and under haglbøsse, fra hvilken et skud på kloshold dræbte hans 40-årige jagtkammerat under en drivjagt i en skov mellem Slangerup og Ølstykke 21. november 2010.
Den kriminaltekniske erklæring indgik som et aktstykke i domsmandssagen ved retten i Hillerød med den 43-årige jæger på anklagebænken, og let omskrevet slår erklæringen således fast, at haglbøssen ikke kunne gå af, uden aftrækkeren blev berørt. Dette gav domsmandsretten to argumenter for at idømme den 43-årige 20 dages betinget fængsel for uagtsomt manddrab efter straffelovens paragraf 241, idet det lægges til grund, at haglbøssen burde have været sikret, og løbsmundingen ikke havde været vendt imod den 40-årige jagtkammerat, der blev skudt i ryggen på en afstand, som de tekniske undersøgelser fastlægger til mellem 0,5 og maksimum 1,0 meter.
Både den 40-årige og 43-årige var medlem af et jagtkonsortium, der stod som arrangør af drivjagten den omhandlende søndag i november. Den 43-årige havde imidlertid store huller i hukommelsen, og var derfor ikke i stand til at fortælle domsmandsretten, hvad der rent faktisk skete. Han huskede kun, at skuddet gik, og hans kammerat faldt om tre-fire meter borte.
Forud for en ny såt havde de to begge været ved at lade deres haglvåben, da den 40-årige blev ramt af skuddet fra den 43-åriges haglbøsse. Jagtkammeraterne var placeret andre steder i skoven og troede derfor, at det var et stykke vildt, der blev skudt til, da skuddet faldt, men blev snart klar over, at det var et konsortiemedlem, der var blevet ramt.
Jagtselskabet ydede straks førstehjælp, samtidig med at der blev slået alarm til politiet. Men det lykkedes desværre ikke at redde den 40-åriges liv. Som vidner var indkaldt såvel en våbenekspert som jægere, der havde deltaget i drivjagten 21. november. Sidstnævnte havde kun godt at sige om den 40-årigwes holdning til sikkerhed under jagten.
Under retssagen blev det tydeliggjort, at sikkerhed er alfa og omega på jagt, og det blev herunder slået fast, at det ligger dybt i rygraden på enhver jæger ikke at pege på andre mennesker med et skydevåben, hvad enten det er ladt eller ej. Men da haglvåbnet, fra hvilket skuddet der dræbte den 40-årige på kloshold, kom fra, måtte have været rettet imod den 40-årige, så blev dette afgørende for domsmandsretten, som også fandt det mest sandsynligt, at våbnet ikke havde været sikret.
Domsmandsretten mente derfor, at den 43-årige havde handlet uagtsomt, idet han som jæger med otte års jagterfaring burde have været velkendt med de almindelige sikkerhedsregler for våbenhåndtering under udøvelse af selskabsjagt. Til dommen på 20 dages betinget fængsel er knyttet en prøvetid på et år.
Den 43-årige, hvis navn ikke må nævnes, idet der ved domsafsigelsen blev afsagt kendelse om navneforbud, udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuel appel til Landsretten. I sagen oplyses det, at Dansk Jagtforsikring A/S har anerkendt erstatningspligten i forhold til den dræbte jægers efterladte familie. Jæger dræbt af vådeskud
