Bisamrotte og andre 13 andre invasive arter indgår i udspil til handlingsplan, hvor kommunerne f.eks. kan bekæmpe bjørneklo på borgernes regning, hvis ikke påbud efterkommes
Af Miljø og fødevareministeriet
Esben Lunde Larsen fremlægger nu den mest omfattende handlingsplan mod invasive arter, som fx den galiziske sumpkrebs, kæmpe-bjørnekloen og bisamrotten. Den tidligere plan for invasive arter fra 2008 er revideret, og den nye handlingsplan er en samlet plan for håndtering af invasive arter i Danmark.
Blandt de 36 indsatser i den nye handlingsplan er blandt andet ny regulering, der indføres per 1. juli 2017, hvor kommunerne får mulighed for at bekæmpe planten på borgerens regning, hvis borgeren ikke efterkommer et påbud.
– Vi har et fælles ansvar og en forpligtigelse til at passe på Danmarks natur, så den også kan bruges af fremtidige generationer. Derfor fremlægger jeg nu en ny handlingsplan mod invasive arter, hvor vi blandt andet sætter ind over for kæmpe-bjørnekloen, som vi skal bekæmpe mere effektivt. De seneste tal viser, at kommunerne i dag bruger 18,5 mio. kr årligt til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Derfor glæder det mig, at vi nu ændrer loven, så det bliver en mulighed for alle kommuner at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på privat grund på borgerens regning, hvis lodsejeren ikke efterkommer kommunens påbud, siger miljø-og fødevareministeren.
Invasive arter udgør en trussel mod de arter, der hører hjemme i Danmark, og kan medføre store tab for biodiversiteten, overføre sygdomme til mennesker og medføre økonomisk skade med f.eks. tab af afgrøder eller ødelæggelser på infrastruktur. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger på EU-niveau er estimeret i 2009 til at være 12,5-20 mia. euro om året.
Forebyggelse fremfor bekæmpelse
EU-landene blev i 2014 enige om en fælles bekæmpelse af en række invasive arter, der er problematiske på tværs af EU-landene. Arterne på EU’s dødsliste må ikke handles eller holdes, og som udgangspunkt skal de bekæmpes i de relevante EU-lande, hvor de forekommer. Men der er også invasive arter, som vi i Danmark ønsker at gøre en særlig indsats imod.
– Handlingsplanen indeholder en række initiativer, som skal forebygge i stedet for kun at bekæmpe. Der er peget på 14 arter, som er problematiske i Danmark, som jeg ønsker et handelsforbud imod for at sikre, at den store indsats, vi lægger i at bekæmpe eksempelvis rynket rose i naturen, ikke undermineres af, at man samtidig kan købe dem på planteskoler. Det er sund fornuft, siger Esben Lunde Larsen.
Det forventes, at lovforslaget fremsættes i Folketingsåret 2017/18, hvorefter listen vedtages gennem en bekendtgørelse.
Endeligt øges overvågningsindsatsen, så invasive arter kan opdages så hurtigt som muligt og blive udryddet, inden de skader naturen i Danmark. Det sker bl.a. med indberetningsportalen www.invasive-arter.dk, hvor borgerne kan indberette invasive arter på computeren eller mobilen, som de har set rundt omkring i by og natur, og dermed bidrage til et Danmarkskort over invasive arter.
| Fakta
De 14 arter, som foreslås omfattet af nationale handelsforbud, er 12 planter og to dyr: 1. Stor andemads-bregne 2. New zealandsk korsarve 3. Almindelig vandpest 4. Canadisk balsamin 5. Småblomstret balsamin 6. Glansbladet hæg 7. Hybrid mellem japansk og kæmpepileurt 8. Japansk pileurt  9. Kæmpe-pileurt 10. Rynket rose 11. Canadisk gyldenris 12. Sildig gyldenris 13. Galizisk sumpkrebs (tyrkerkrebs) 14. Bisamrotte Samtidigt med handlingsplanen udgives en samlet liste over de 130 invasive arter i Danmark. De 66 mest skadelige invasive arter gennemgås i handlingsplanen med angivelse af, om der er mulige indsatser imod dem. De samlede lister over alle ikkehjemmehørende og invasive arter findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Udkast til Handlingsplan mod invasive arter har været i offentlig høring fra den 23. marts til 28. april 2017, og Miljøstyrelsen har i alt modtaget 29 høringssvar. |
