I år er det 50 år siden, at jagtforeninger i Danmark skulle tage stilling til, om mørkbuget knortegås skulle særfredes for fem år. Henning Kørvel ser her på hvordan det er gået siden med jagt på knortegås
Tekst og foto: Henning Kørvel
I år er det 50 år siden, at jagtforeninger i Danmark skulle tage stilling til, om blandt andet mørkbuget knortegås skulle særfredes for fem år. Særfredningen blev imidlertid en vedvarende fredning, og selv om DMU i 1996 sagde, at jagt på mørkbuget knortegås er bæredygtig, så kom den ikke, fordi Danmark sagde nej til en forvaltningsplan fra EAWA, og Jægerforbundet har truffet aftale med DOF om ikke at forlange jagt på mørkbuget knortegås genindført.
I 1971 var der to emner på agendaen i landets jagtforeninger, som skulle afgive en indstilling til de dengang tre hovedforeninger: Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtforening, som – minus strandjagtforeningen – så skulle indstille deres holdning i de to sager til Jagtrådet.
Det ene emne var en femårig særfredning af mørkbuget knortegås, og det andet var fjernelse af jagt på skovsneppe om foråret, hvor den var jagtbar fra 1. marts til 7. april.
Fordi det var en udbredt opfattelse, at det var uetisk at jage skovsneppen, når den var på sit træk til ynglepladserne, var det en udbredt opfattelse, at det var rimeligt at frede skovsneppen om foråret.
Et medlem af Dansk Jagtforening slog allerede i foreningens stiftelsesår i 1884 i Dansk Jagttidende til lyd for, at skovsneppens jagttid om foråret blev droppet, men fordi den kom sammen med særfredning af den mørkbugede knortegås i 1972, gik der altså 88 år, før skovsneppens jagttid om foråret endelig bortfaldt.
Indtil knortegæs blev vant til at blive jaget, var de nemme at komme til fra kravlepram, men når de først havde prøvet at være i ilden nogle gange, blev de forsigtigere.
Ikke, at der så ikke var nogen, der strittede imod, for der var nemlig flere, der havde skudt mange snepper om foråret og sendt den første nedlagte sneppe til kongen. De ærgrede sig dybt ind i sjælen over forårsfredningen.
Mørkbuget knortegås, der yngler i Sibirien, var i fremgang, da den blev foreslået særfredet, og flere strandjægere der elskede jagt på mørkbugede knortegæs og havde forårsjagten på dem frem til 1952 i frisk erindring, slog sig i tøjret, men fordi man satte lid til, at hvis bestanden gik frem i de fem år, den i henhold til oplægget blev særfredet, så accepterede man nødtvungent særfredningen fra og med jagtåret 1972.
I orden at genindføre jagt
Men genindførelse af jagt blev udskudt igen og igen til irritation for Frede Petersen, formand for Landsjagtforeningen af 1923, og da Vildtforvaltningsrådet spurgte det daværende DMU i 1996, om mørkbuget knortegås tålte en jagttid, svarede DMU bekræftende, at det gjorde arten.
Danmark kunne isoleret set dog ikke indføre jagttid, fordi det krævede en forvaltningsplan, og da EAWA under Bonn-Konventionen præsenterede et udkast til en sådan for Danmark og England, blev det afvist af begge lande.
Knortegåsejagt først i oktober ved Aflandshage, Sydvestamager 1969. Det år var der mange mørkbugede knortegæs på stedet.
I år er det 25 år siden, og fordi bestanden af mørkbuget knortegås er steget til 200.000 mod 300.000 i starten af 1900-erne, er det berettiget at stille spørgsmålet:
Hvordan går det mon med indførelse af fornyet jagttid?
Svaret er nedslående, fordi det er nemlig mere end tvivlsomt, at mørkbuget knortegås nogen sinde får en jagttid i Danmark igen.
Problemet er, at Danmarks Jægerforbund har indgået aftale med Dansk Ornitologisk Forening – DOF – om, at jægerne afstår fra at forlange fornyet jagt på den mørkbugede variant af knortegås.
Et gæt er, at DOF ønsker bestanden fortsat fredet, fordi de tillidsfulde gæs kan opleves tæt på kysterne af naturinteresserede danskere.
Bestanden af lysbuget knortegås skønnes til cirka 7.000, men bestanden er under pres af bramgæs på ynglepladserne, og den tåler i modsætning til mørkbuget knortegås ikke jagt.
Mørkbuget knortegås ankommer til Danmark i september og bliver her indtil november, og flest ses i Vadehavet, hvor der gerne raster 15.000-20.000 mørkbugede knortegæs.
Men kortnæbbede gæs jages
Gæssene overvintrer i Frankrig og Holland, og på returtrækket til ynglepladserne ses mørkbuget knortegås her i landet igen fra marts til maj.
Holder man antallet af mørkbuget knortegås op imod bestanden af kortnæbbet gås, så ser det endnu mere sært ud, at mørkbuget knortegås ikke får en fornyet jagttid.
Bestanden af kortnæbbet gås tæller nemlig ”kun” 60.000 (67.000), og fordi forvaltningen af bestanden er adaptiv, må der af disse skydes 15.400 i Danmark, og nordmændene må skyde 6.600.
I Danmark kan vi derimod ikke få lov til at skyde lidt af bestanden af mørkbuget knortegås, uagtet at bestanden er over tre gange større end bestanden af kortnæbbet gås, fordi Jægerforbundet har indgået en ”lokumsaftale” med DOF.
Hvad fik jægerforbundet mon for det?
Unge knortegæs ligger på stenen og edderfugle på agterdækket. Når knortegæs lettede, skød man gerne dem uden tegning på halsen, for de er unge, men ældre gæs smager bedre. De skal dog stege noget længere end unge knortegæs.
Da mørkbuget knortegås frem til 1972 blev jaget i Danmark, var det navnlig oktober og til dels også november, der var interessante måneder til jagt på den sibiriske gås
Hvis vi skulle have en ny jagttid på mørkbuket knortegås i Danmark, så burde den – fordi arten ikke har været jaget i 50 år – lægges i de sidste 14 dage af oktober.
På det tidspunkt er hovedparten af knortegæs trukket videre til Vadehavet, og høje afskydningstal ville således kunne undgås.
Det var andre tider i 1969, idet Henning Kørvel, der i dag er antiryger, røg pibe. Han ses her med knortegæs, skudt en morgen og formiddag ved Aflandshage, Sydvestamager 1969.
Men nu ved du, at du ikke skal sætte forventningerne til en genindførelse af jagt på mørkbuget knortegås alt for højt, for eftersom det til næste år er 50 år siden, at arten blev fredet, og det i de fem årtier ikke er lykkedes at få gjort mørkbuget knortegås jagtbar igen, så må vi nok se i øjnene, at knortegåsejagten er en saga blot, og vi kun har minderne om den tilbage. Samtidig med, at vi to gange årligt kan nyde synet af rulterne (som knortegæs kaldes på Lolland-Falster på grund af deres stemme), når de passerer igennem landet på deres træk.
