Jesper Lindgaard – formandskandidat i Danmarks Jægerforbund – svarer på spørgsmål om den såkaldte “look alike” problematik, der efter fredning af taffeland har udløst fredningsforslag på nye andearter
Af Redaktionen
Netnatur.dk har d. 17. august 2020 rejst tre spørgsmål overfor de to formandskandidater i Danmarks Jægerforbund, da vi finder det vigtigt, at inddrage dem i den offentlige debat om trækjagtens fremtid.
Jesper Lindgaards svar på den fremsendte mail ses herunder. Claus Lind Christensen har vi endnu ikke hørt noget fra.
1.
Netnatur.dk.
Er enig i det synspunkt og har I evt. anbefalinger til hvordan man som jæger undgår at nedlægge en taffeland under et morgen- eller aftentræk?
JESPER LINDGAARD:
Generelt er jægerens undervisnings-materiale for vildtkending ret godt.
Powerpoints mv viser ret godt beskrvelsen af vores fugle. Det kan endda gøres bedre med små videosekvenser mv. Endda DOF-basen beskriver godt denne velsmagende dykand.
Taffeland kendes fra svømmeænder på, at den er en dykand og flyver og letter som en sådan.
Som jæger er man jo forpligtet til at kende det vildt, man går på jagt efter.
Er man det mindste i tvivl, så holder man jo altid sit skud tilbage. Det bliver det også undervist i og sagt på paroler forud for jagter. Endvidere kan man studere hvilke andre arter taffelanden ofte trækker med og på hvilke tidspunkter. Så også her er der mulighed for ”udvidet” lærdom.
Skudforholdene under skumringsjagt er bevist, at fuglene er tættere på. Hermed øges muligheden for genkendelse.
2.
Netnatur.dk:
Frygter I at fredning af taffelanden vil blive en åben flanke i debatten om trækjagtens fremtid på ænder i Danmark? Og at denne debat – set i lyset af måge-fredningerne – kan føre til afskaffelse af jagtformen?
JESPER LINDGAARD:
Helt klart vil nogle organisationer/enkeltpersoner sikkert forsøge at bruge dette synspunkt.
Men for andre fredede ænder/gæs, har dette synspunkt ikke været fremført som et væsentligt problem.
Igen: Det skud man holder tilbage fordi man er i tvivl, det vil man aldrig fortryde.
Jægernes uddannelse er god. Hver gang man møder en udfordring i forhold til lovgivning mv, så er man klar til at justere og gøre evt ”fejltagelser” mindre.
Uddannelse, information og rådgivning er essentielle punkter. Denne uddannelse og fremføring, kan også bruges, når der skal forhandles om at åbne jagttid op for nye bæredygtige arter.
Stor regnspove contra lille regnspove. Lysbuget contra mørkbuget knortegås. Når der er en forvekslingsmulighed, skal der uddannelse, rådgivning og information til.
3.
Netnatur.dk
Hvordan skal man forholde sig, hvis man nedlægger en fredet taffeland og hvad forventer I straffen vil blive for fejltagelsen?
JESPER LINDGARRD:
Nu er det domstolene der ”straffer”.
Men naturligvis skal man altid have et beredskab klar i forhold til om en evt straf står i forhold til ”forbrydelsen”. Man kan og skal altid lære af ens fejl.
Spørgsmål:
Skal jeg melde mig selv, hvis jeg kører lidt for stærkt, eller ved at uheld kører over for rødt?
En lystfisker der fanger en fisk under mindstemål, som dør under landingen?
Bifangster af ”fredede” fugle ved garnfiskeri?
En fredet fugl/dyr, man kører ihjel?
Fredede fugle, der dør under eksempelvis ringmærkning.
Der skal helt klart skelnes mellem uforsætlig og forsætlig handling. Men jægeren skal altid holde sig skarp i forhold til den jagtform der nu dyrkes.
LÆS OGSÅ:
VIL FREDNING AF TAFFELAND FØRE TIL AFVIKLING AF TRÆKJAGT PÅ ANDRE ÆNDER?
