Hvis forvekslingsrisiko skal være et bærende princip i vildtforvaltningen, kan debatten om taffeland og skumringsjagt vise sig at blive et kardinalpunkt i debatten om fremtidens andejagt
Vil DJ og DNs principaftalen bruges mod andejagten?
Af Redaktionen
Principaftalen mellem Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening bliver af nogle fremhævet som et historisk skridt mod større forståelse mellem jagt- og naturinteresser. Andre ser aftalen som begyndelsen på en udvikling, der på sigt kan føre til flere begrænsninger af jagten. Debatten om forvekslingsrisiko kan blive et af de første steder, hvor principperne bliver sat på prøve og hvor ikke mindst skumringsjagten og risikoen for at nedlægge en fredet and kan blive fremført som et argument mod den måske mest populære danske jagtform
Et af de mere interessante elementer i principaftalen mellem Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening handler om forvekslingsrisiko.
Aftalen lægger op til, at der skal tages hensyn til situationer, hvor en jagtbar art kan forveksles med en art, der er fredet eller ikke har jagttid. Umiddelbart lyder det som et rimeligt hensyn, men spørgsmålet er, hvor langt princippet kan strækkes, hvis det for alvor bliver lagt til grund for fremtidige beslutninger om jagt.
Mange jægere husker fortsat den kontroversielle fredning af sølvmågen, svartbag og sildemåge. Her blev det blandt andet fremført, at arterne kunne forveksles med den sjældne måger, som forekommer langs de danske kyster.
LÆS også: Derfor blev mågerne fredet
På samme måde har knortegåsen aldrig opnået almindelig jagttid i Danmark. Gennem årene er det flere gange blevet fremhævet, at risikoen for forveksling med den fredede lysbugede knortegås har været et væsentligt argument imod jagt på arten.
LÆS også: Principaftale: Borgfred eller tikkende bombe
Taffelanden som næste eksempel?
Spørgsmålet er derfor, om samme princip i fremtiden kan få betydning for andre jagtformer.
Et oplagt eksempel er taffelanden, som i dag er fredet. Men under skumringsjagt i svagt lys kan det ikke udelukkes at jægerne af og til vil tage fejl.
Det er fortsat tilladt at drive andejagt i skumringen. Jægere må efter gældende regler nedlægge ænder både før solopgang og efter solnedgang … Der mås skydes ænder op til 1,5 time før solopgang og 1,5 time efter solnedgang. Og i de perioder er lysforholdene så svage at det ikke er muligt at kende fuglene på farver og andre kendetegn. De skal alene kendes på adfærd og indsigt i de lokale forhold. Men i sagens natur er artsbestemmelse mere udfordrende end midt på dagen.
Hvis forvekslingsrisiko bliver et afgørende forvaltningsprincip, vil nogle derfor spørge, om skumringsjagten på sigt kan komme under pres. Argumentet kunne være, at en fredet taffeland risikerer at blive forvekslet med en jagtbar pibeeand eller troldand.
Der er i øjeblikket ingen konkrete forslag om et sådant indgreb, men problemstillingen illustrerer, hvordan et princip kan få betydning langt ud over de arter, der oprindeligt var i fokus.
Flugtafstand og adfærd
Forvekslingsrisiko er ikke det eneste punkt i aftalen, som diskuteres blandt jægere.
Et andet centralt tema handler om vildtets adfærd.
Det er velkendt, at vildt reagerer på jagttryk. Dyr og fugle, der udsættes for jagt, bliver generelt mere sky og holder større afstand til mennesker end dyr, der lever i områder uden jagt.
Sæler i havneområder, ræve i sommerhusområder og gæs på lokaliteter uden jagt er ofte eksempler på dyr, som tillader mennesker at komme betydeligt tættere på, før de flygter.
Netop derfor er flugtafstand blevet et tilbagevendende tema i jagtdebatten.
Kritikere af jagten fremhæver, at jagt påvirker dyrenes adfærd og kan ændre deres brug af landskabet. Jægerne peger omvendt på, at en vis skyhed er en naturlig del af vilde dyrs overlevelsesstrategi, og at jagtens samlede positive betydning ofte overvurderes i den debat.
To vidt forskellige læsninger af samme aftale
Danmarks Jægerforbund har fremhævet principaftalen som et vigtigt dokument, fordi den viser, at Danmarks Naturfredningsforening accepterer jagt som en legitim aktivitet i naturen.
Set fra den vinkel er aftalen et tegn på dialog og samarbejde frem for konflikt.
Kritikerne læser aftalen anderledes.
De peger på, at dokumentet indeholder en række formuleringer om blandt andet forvekslingsrisiko, flugtafstande og adfærdspåvirkning, som i princippet kan bruges som argumenter for fremtidige begrænsninger af jagten på en række arter
Om den ene eller den anden fortolkning viser sig at være den rigtige, kan kun tiden afgøre.
Men hvis principaftalen i de kommende år bliver brugt aktivt i forvaltningen af danske jagttider, er det næppe sidste gang, debatten om forvekslingsrisiko dukker op.
Når et princip får sit eget liv
Historien viser, at nye principper sjældent forbliver begrænset til det område, hvor de blev indført. Når først et hensyn er anerkendt som relevant i én sag, vil det ofte blive bragt i spil i andre sammenhænge.
Derfor kan spørgsmålet om taffeland og skumringsjagt vise sig at være mere end blot en teoretisk diskussion.
Taffelænder på træk kan ofte identificeres uden større problemer på en klar vinterdag under høj himmel. Langt de fleste ænder nedlægges dog under morgen- og aftentræk i svagt lys. Hvis skumringsjagten forbydes eller reduceres til eksempelvis en halv time før solopgang og en halv time efter solnedgang, vil det i princippet være afslutningen på den folkelige danske andejagt.
Hvis forvekslingsrisiko skal tillægges stor vægt i fremtidens jagtforvaltning, kan princippet få konsekvenser langt ud over de arter, der i dag står i centrum for debatten.
Forvekslingsrisiko som forvaltningsprincip
I den danske debat om jagttider har risikoen for forveksling mellem jagtbare og fredede arter flere gange været fremført som argument for begrænsninger eller fredning. Tilhængere af princippet mener, at det er nødvendigt at beskytte sjældne eller sårbare arter mod fejlnedlæggelser. Kritikere frygter derimod, at princippet kan udvikle sig til et generelt værktøj, som gradvist reducerer jagtmulighederne for arter, der i sig selv har gunstig bestand og bæredygtig forvaltning.
