Taks vokser over hele Europa. Taks er sammen med Ene og skovfyr de eneste oprindelige nåletræarter, som naturligt forekommer i Danmark
Kend dine vildtplanter: Taks
Af Redaktionen
Taks har været ret almindelig i oldtidens Danmark, hvor klimaet var varmere end i dag. Det kan man blandt andet se, fordi der er fundet mange oldsager fremstillet af taks.
I dag vokser taks kun naturligt få steder i Danmark. Men man kan ofte finde taks som prydtræ rundt om i haver, parker og kirkegårde.
Udseendet
Taks er et lille nåletræ, der kan blive op til 14 meter højt. Ofte vil den dog kun være en fire til fem meter høj busk. Taks har ofte flere stammer. De er tit snoede og knortede og kan vokse sammen. Den unge bark er rødbrun. Når træet bliver ældre, bliver barken gråbrun og skaller af i tynde flager. Taks vokser meget langsomt.
Nålene er mørkegrønne og blanke på oversiden og lysegrønne og matte på undersiden. De er helt bløde og op til tre centimeter lange.
Taksens nåle er meget giftige! De indeholder giftstoffet taxin.
Taks er tvebo. Det betyder, at han- og hunblomster sidder på hver deres træer. Hanblomsterne er små og sidder på undersiden af sidste års skud. De bliver helt gule af pollen i marts måned.
Vinden bærer de små pollen hen til hunblomsterne. Hunblomsterne er ganske små og grønne og sidder på nogle korte skud. Hver hunblomst danner en lille dråbe, der opfanger pollen fra luften.
Taksens frugt er først grøn. Når den bliver moden, bliver den meget flot rød. Frugten ligner et bær, men det er et frø med en stor rød kappe. Den røde frøkappe er ikke giftig, men det er selve frøet.
Fuglene tåler fint at æde frugterne. Frøet passerer igennem fuglens fordøjelsessystem, og træet bliver dermed spredt med fugleklatter.
Voksesteder
Taks kan vokse næsten overalt, men foretrækker kalkholdig jord. Den bryder sig hverken om fugtig eller for tør jord.
Levevis
Taks kan blive op mod 1.000 år gammel.
Taksens grønne dele – nåle og frø – er meget giftige også for mennesker. Heste bliver syge, bare de spiser nogle få nåle. De dør øjeblikkeligt, hvis de indtager mere end 500 gram.
I Norge har en undersøgelse fra 2016 påvist, at der hvert år dør flere elge, som følge af at de har ædt taks.
Anvendelse af Taks
Taksens ved er det mest holdbare af alt europæisk nåletræ. Det er hårdt og elastisk med en ret smal gullig splint. Kerneveddet er rødbrunt. Det indeholder ikke harpiks, men store mængder af olie. Det er en af årsagerne til holdbarheden.
Taks er først og fremmest blevet brugt til at lave buer af. De berømte engelske langbuer blev fremstillet af taks – hvilket man i øvrigt stadigt gør.
Også basten, som sidder lige under barken, er blevet brugt. Den er nemlig god at flette og væve. De fineste basttråde er således blevet brugt til at væve tøj med.
Kilde: Miljøstyrelsen
