Henning Kørvel kalder det noget vrøvl, når myndighederne begrunder udryddelsen af sikavildt med, at arten kan forplante sig med kronvildt
Krig imod sikahjorte uden for skiven
Synspunkt af Henning Kørvel
Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø i Danmark følger ukritisk op på et krav fra EU om, at sikahjorte i medlemslandene skal udryddes, fordi de kan parre sig med kronhinder, og der således opstår hybrider. Men det er noget vrøvl, fordi den japanske sikahjort (cervus n. nippon) i Danmark har færre kromoser og derfor ikke kan parre sig med kronvildt. Den anden fejl ved kampagnen er, den ikke fritager landsdele uden kronvildt fra kravet. Derved rammes både arealejere og jagtlejere, og fordi kravet berører privatejede ejendomme, ligner det ekspropriation, der som bekendt kræver erstatning. Skal gråænder og krikænder også skal skydes bort, fordi de to arter kan hybrisere, og hvad med urfugl og tjur, som ved parring kan avle rakkelhøns?
Under påskuddet, at japansk sikahjort (Cervus n. nippon) er invasiv, har EU erklæret krig mod den charmerende hjorteart, og Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø i Danmark følger som en logrende hund nidkært op på opfordringen, der imidlertid er en klar ommer, fordi Cervus n. nippon overhovedet ikke kan hybrisere med kronhinder, fordi den har for få kromosomer.
I Danmark, hvortil Cervus n. nippon kom som jagtobjekt i cirka år 1900, findes der især i dyrehaver 1.000-1.500 individer i navnlig Jylland, hvor Frijsenborg er fremtrædende, og den findes herudover i Marselisborg Dyrehave.
Øst for Storebælt findes sikahjorte, der i Asien findes i ni underarter, i Castrup Storskov, Grib Skov på Sjælland og skove på Lolland under Krenkerup Gods, og derudover findes et mindre antal sikavildt i Jægersborg Dyrehave og private dyrehaver.
Mange privatejede sikahjorte
Argumentet imod den charmerende hjort, der skattes af trofæjægere og gourmander er, at sikahjorte ifølge EU og Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø kan parre sig med kronhinder, og der således opstår hybrider, som kan ”forurene” oprindelige kronvildtbestande, men det konkretiseres ikke, hvilke af de ni arter sikahjorte, som det drejer sig om, og derfor holder den generelle påstand ikke, men afslører manglende kendskab til problematikken og zoologien.
I bl.a. Skotland er hybrisering imellem sikahjorte og kronhinder velkendt, hvorimod vi ikke kender fænomenet i Danmark.
Kampagnen ville være forståelig, hvis argumentet var nagelfast, og alle sikahjorte fandtes på statens ejendom, og der således var tale om et ”statsproblem”, men fordi sikahjorte i Danmark udover på offentlige ejendomme findes på private revirer, berøres også private ejere og jagtlejere, der profiterer på sikahjorte i form af højere jagtleje, og jagtlejerne naturligvis vil betale mindre for jagtarealet, hvis de mister retten til at jage sikahjorte.
Sammenlign med minkskandalen under Coronakrisen, hvor danske mink blev aflivet, og ejerne skal have over 20 milliarder kroner i velfortjent erstatning for at have mistet deres levebrød.
Mon EU har tænkt den tanke, at bandlysning af sikahjorte på private ejendomme går samme vej som minkene og altså koster penge?
Ejere og jagtlejere skal naturligvis have erstatning, hvis de skal skyde deres sikavildt bort, og de således mister indtægt, for ellers ligner kravet jo ren ekspropriation, og kan staten (EU) og Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø kræve, at private mennesker skal skyde deres sikahjorte bort på grund af en forkert påstand, at der er potentiel risiko for, at de kan hybrisere med kronvildt, uagtet at dette aldrig nogen sinde er set i de indtil nu 125 år, Cervus n. nippon har levet i Danmark, uden at skulle betale erstatning for det?
Hvad vil EU stille op med risikoen for hybrisering imellem gråænder og krikænder, som jo forekommer? Vil man forbyde enten gråænder eller krikænder eller begge andearter?
Nej, det vil næppe ske, men eksemplet nævnes for fuldstændighedens skyld for at sætte den omhandlende kampagne i perspektiv.
Der fandtes ikke kronvildt på Sjælland udover i Jægersborg Dyrehave, da sikavildt omkring år 1900 blev udsat på Svenstrup Gods nær Borup, og kronvildtbestanden i Jylland er øget væsentligt, siden sikavildt blev introduceret i Danmark for ca. 125 år siden.
Det ville dog have løftet kampagnen gevaldigt, hvis vi havde set hybriseringer i andre lande end Skotland, før EU og Styrelsen før grøn arealomlægning og Vandmiljø forlangte sikavildt i Danmark skudt på et meget løst grundlag.
Med mindre EU går i meget små sko, kan det ikke være ca. 1.000-1.500 stykker sikavildt i Danmark, der er årsag til kampagnen. Det er nok snarere Irland, Tyskland, Frankrig, Tjekkiske Republik, Slovakiet og Polen, der har inspireret til den, og herudover findes underarten (Cervus n. dybowskii) med gevirer op til fem kg i Ukraine og Tjekkiske Republik. Uden for Europa findes sikavildt i Korea, Kina, Vietnam, Manchuriet New Zealand, USA, Rusland og Taiwan.
Det ville være ønskeligt, hvis Danmarks Jægerforbund, Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening vil anmode Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø om at omstøde den fejlagtige og skammelige dødsdom over sikahjorte i Danmark.
Skal urfugl og tjur også skydes?
Jeg håber samtidig, at Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø får at vide, at man anstændigvis ikke kan kræve, at private ejere, der tjener penge på udlejning af deres jagt, skal skyde deres sikahjorte, som de får penge for at stille til jægernes rådighed, blot fordi andre underarter end Cervus n. nippon potentielt kan parre sig med kronhinder, og der således opstår hybrider.
Jeg vil, hvis det ikke kan være anderledes, se en mere nuanceret kampagne, hvor dyrehaver, øer og landsdele uden kronvildt fritages for kravet, at sikahjorte skal skydes. Hvorfor i himlens navn skal sikahjorte på Lolland skydes, når der ikke findes kronvildt på Lolland-Falster, og hybrisering mellem sikahjorte og kronhinder derfor ikke eksisterer, og jeg vil i det hele taget se, at øer uden kronvildt som fx Lolland-Falster, Fyn, Møn, Langeland, Ærø, Agersø og Omø samt de andre øer i Smålandsfarvandet bliver undtaget for kravet om bortskydning af sikavildt, når der ikke er risiko for, at hjortene kan parre sig med kronhinder.
Mon det næste bliver, at urhøns og tjurer skal skydes bort, fordi en urkok og tjurhøne kan parre sig med hinanden (hybrisere), og resultatet bliver rakkelhøns?
Man kan ikke vide sig sikker på noget som helst, men fasaner kom til Danmark i 1562, og de er således principielt invasive, om end også danske, men alligevel må vi tage for givet, at de fortsat vil findes i landet, fordi de ikke optager pladsen for andre arter og hybriserer heller ikke med andre fuglearter, men udfylder derimod et jagtligt tomrum i naturen og skattes af jægere og gourmander.
Vi har fasaner i hele Europa, og hvis EU blot vil i krig med verdensdelens syv millioner jægere, så tager vi det med. Når EU og Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø ikke engang evner at argumentere med eksempler fra Danmark eller det europæiske fællesskab, hvorfor andre sikahjorte end Cervus n. nippon har parret sig med kronhinder, og sikahjorte af enhver art partout skal skydes bort ud fra en generel frygt for, at de hybriserer sig med kronhinder, så viser det, at EU (og Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø) overhovedet ikke har styr på problematikken og zoologien, men derimod har et indgroet had til jagt og jægere.
Hvor er den europæiske jægersammenslutning, FACE, henne, og hvad mener den om kravet, at sikahjorte skal udryddes i hele den europæiske union, herunder i egne, hvor der ikke findes kronvildt, og riffeljagt således mister et vigtigt element?
Det er helt uden for skiven og en ommer.
Otteender afskudsbar sikahjort i Gunderslevholm gamle dyrehave i 2017, da der endnu stod meget sikavildt i dyrehaven. Sikavildt er nemt at holde i en dyrehave, men står det til EU og Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø, skal det være slut.
To sikahjorte i Gunderslevholm gamle dyrehave. Hjorten til venstre er afskudsbar, mens hjorten til højere er yngre og skal have et par år mere på bagen før afskydning.
Henning Kørvel med en ulige 10-ender sikahjort, skudt i Gunderslevholm gamle dyrehave 3. februar 1990 sammen med afdøde overjæger Mogens Andersen.
Sammen overjæger Mogens Andersen, der altid bappede på sin pibe, skød Henning Kørvel 17. januar 1987 denne smukke otteender sikahjort. Han har derudover skudt en sikahjort og sikahind på fri vildtbane.
