John Chris fra “Hjortevildtforvaltning i Danmark” ser på konsekvenserne af Jægerforbundets modstand mod fodring af hjortevildt
Læserbrev forholder sig til konsekvenserne af Jægerforbundet modstand mod fodring af hjortevildt
Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info*netnatur.dk
Af John Chris, Hjortevildtforvaltning i Danmark
D. 8-5-2025 hos Korsholm i Skjern, afholdte Danmarks Jægerforbund (DJ) ved Niels Søndergaard (NS) et foredrag. Der var flere emner, bla: Jagten i forandring – hvad venter os? Trækvildtforvaltning og Hjortevildtforvaltning.
Under foredraget den 8. maj 2025 var flere ting at hæfte sig men især 2 ting synes jeg var interessante.
Den første ting, der kom frem, var, at det nu er Jægerforbundets officielle holdning, at DJ er imod fodring af hjortevildt og derfor opfordrer jægerne til ikke at fodre hjortevildt. Selv om Søndergaard udtalte, at det skulle være frivilligt, så er meldingen/holdningen jo ikke til at tage fejl af. Og det rejser da unægtelig nogle spørgsmål …
Et mere eller mindre samlet Vildtforvaltingsråd (VFR) kunne jo f.eks indstille til ministeren, at fordring af hjortevildt forbydes ved lov og dermed gøres strafbart.
DJ sniger sig jo lidt udenom her ved at udtale, at de ikke er tilhænger af et forbud, men dog stadig opfordrer jægerne til IKKE at fodre hjortevildtet.
Men VFR kunne jo alligevel nu indstille det her forslag til ministeren, uden DJ´s enighed på forbuddet, men med DJ´s enighed omkring budskabet. Og det her er jo bare retorik … For DJ frikender jo sig selv for at bakke op om et forbud, men får alligevel deres opfordring konverteret til noget langt mere end en opfordring.
Og et sådant forbud kunne jo give nogle udfordringer for dem, der fodrer eksempelvis kronvildt for at holde dem ude af afgrøder, da dette jo ville blive forbudt.
Jeg kunne også forestille mig, at et sådant forbud kunne give nogle store udfordringer på store ejendomme/godser med store bestande af klovbærende vildt, og hvor man ønsker at holde på disse dyr.
Hvis det skulle ende i et forbud imod fodring af hjortevildt, så vil det være noget af en gamechanger, da LANGT større mængder hjortevildt så vil blive tvunget ud på landbrugsarealer for at søge føde. Og så er der aspektet i, at når noget er stadfæstet ved lov, så er konsekvensen ved at bryde en sådan lov, jo en straf.
Samforvaltning alt for uklart
En anden interessante ting, der blev talt om under foredraget i Korsholm, var Samforvaltning.
Her udtalte Niels Søndergaard et bud på hvordan han opfattede et eksempel på hvad samforvaltning kunne være (naboaftaler, fællesjagter, fælles/koordineret indsamling af data etc.). Men udtalte dog også flere gange at samforvaltning slet ikke var færdig defineret endnu ??
Og det finder jeg ret besynderligt, for hvis ingen ved i detaljer hvad samforvaltning går ud på, hvorfra skulle vi så vide hvad det er vi får og om det vi får overhovedet, indfrier de mål der er sat?
Man taler om samforvaltnings-arealer i størrelsesordenen 5000 -15000 ha. Dermed skal forvaltningen af sådanne arealer vel drives af en eller anden for styregruppe/forening/laug eller lignende.
Hvem skal sidde i disse forvaltningsgrupper?
Ud fra hvilke kriterier/data skal forvaltningen tage udgangspunkt i?
Hvordan finder man ud af hvad ”baseline” er inden man starter?
Hvornår ved man om man er i mål?
Vil de lodsejere, der fravælger at deltage i et sådan samforvaltningsområde, miste nogen former for rettigheder i deres grundlovssikrede jagtret, som hører med til deres ejendom?
Alle disse spørgsmål rejser dette samforvaltningsforslag og sikkert mange flere. Og disse kan vi ikke få svar på …
Det er da indlysende, at der er pinedød nødvendig, at vi kender disse svar INDEN vi giver tilsagn om støtte til samforvaltningsforslaget, eller ej …
Jeg vil meget KLART anbefale, at jægerne afkræver disse svar før de giver tilsagn om noget som helst.
Det skriver Danmarks Jægerforbund om fodring af hjortevildt
Danmarks Jægerforbund er imod fodring af hjortevildt, med mindre særlige forhold taler for dets. Fodring af hjortevildt kan påvirke dets trivsel negativt, især ved brug af koncentrerede letfordøjelige fodermidler som også kan påvirke dyrenes adfærdsmønster.
Meget af den nuværende fodringspraksis af det danske hjortevildt, er ikke hensigtsmæssig hverken af hensyn til hjortevildtets trivsel, incitament til at indgå i fælles forvaltning samt jagtens og jægernes omdømme.
Lovgivning om fodring af hjortevildt, omfatter udelukkende kronvildt, som i en årrække ikke har måttet fodres med valset korn eller kraftfoder. Der er ikke restriktioner i forhold til brug af andre fodermidler, ligesom der heller ikke er særlige regler for fodring af de andre danske hjortevildtarter. Dog er der regler om at øvrig fodring af kronvildt, skal ske i en afstand på 130 meter fra skydestiger og – platforme og som udgangspunkt, mindst 130 meter fra anden ejendom.
DJ finder, at også de andre hjortevildtsarter skal være omfattet af lovgivningen.
DJ er imod fodring af hjortevildt, men da der ikke findes lovgivning som, forbyder fodring, anses det for hensigtsmæssigt – hvis der alligevel fodres – at man udelukkende anvender følgende fodermidler: hel havre, hel byg og stråfoder og at fodringen foretages så foderet ikke er i direkte kontakt med mineraljorden, og at foderstedet flyttes når hjortevildtets slitage skaber områder med bar jord.
I egne hvor hjortevildtet er en jagtlig nøgleart, anbefales det at der sikres aflastningsarealer og -afgrøder i overgangzonerne mellem skov og agerland.
