Hjem » Læserbrev: Forstå det nu – de danske ulve bliver skudt

Læserbrev: Forstå det nu – de danske ulve bliver skudt

by Michael Sand
Læserbrev: Forstå det nu - de danske ulve bliver skudt

Forstå det nu! Det er der kun én forklaring på så mange  forsvundne ulve, og det er ulovlig jagt. Det hævder Ole Pedersen fra Foreningen Ulvetid

Læserbrev: Forstå det nu – de danske ulve bliver skudt

Af Ole Pedersen Foreningen Ulvetid

20. april bragte Netnatur en artikel (synspunkt red.) af Henning Kørvel, som starter med ordene” Henning Kørvel mener det er et skridt frem og to tilbage, når politikere mener, at straframmen skal forhøjes til fem års ubetinget fængsel for at skyde en ulv i Danmark”

Efterfølgende sætter Henning et angreb ind på alt og alle der mener det er relevant at se på straffen for faunakriminalitet og som mener, at jægere skyder ulve i Danmark.

Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk

Indledningsvis sammenligner Henning Kørvel straffen for faunakriminalitet med bødeniveauet for at køre for stærkt i bil på europæisk plan. Han understreger, at der ikke er sammenhæng mellem bødens størrelse og det at køre råddent og for stærkt. Det har egentlig ikke meget med ulve at gøre, men skal vi sammenligne, er det ikke desto mindre konstateret, at da straffen for vanvidskørsel blev forhøjet faldt antallet af tilfælde af vanvidskørsel.

Efter at have sammenlignet høj hastighed på vejene med faunakriminalitet går Henning Kørvel i gang med at nedgøre og kritisere forskere, formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, samt politikere fra flere forskellige partier.

Tankespind – Det er hvad Henning Kørvel mener om en videnskabelig rapport, skrevet af professor Peter Sunde fra DCE (Århus universitet), videnskabelig chef Kent Olsen med en PhD (Århus Naturhistoriske Museum) samt flere velkvalificerede og anerkendte forskere fra Tyskland.

Rapporten er optaget i et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter ”Conservations Letters” Måske ved Henning Kørvel ikke så meget om den slags. Men når en videnskabelig rapport bliver optaget af Conservation letters, kræver det mere end en forfatter at sætte spørgsmålstegn ved rapportens konklusioner.

Det er beskæmmende med den foragt mange mennesker, og tilsyneladende også Henning Kørvel udviser overfor videnskaben.

Læs mere på netnatur.dk/ULV


Beklageligvis er det rigtigt
, når Henning kørvel skriver om jægernes formand Claus Lind Christensen, at han af ukendte årsager har trukket i land, og ny hyler med i koret, der kritiserer folk, der mener, at der skydes ulve i Danmark. I en artikel fra 2021 mente, at jægerbossen ellers ikke, at jægere er anderledes end befolkningen som helhed, og der derfor naturligvis også findes brodne kar i bland de 170.000 jagttegnsindehavere.

Under overskriften ”Uvidne SF-politikere bruger Henning Kørvel den anerkendte organisation under IUCN, Large Carnivore Iniative for Europe (LCIE) til at kritisere Marianne Bigum for at udtale, at det er trist, at 20 ulve er forsvundet og at ulvene bør beskyttes.

Herefter sætter Henning Kørvel trumfkortet ind, ”Det er derfor EU har nedklassificeret den status fra ”strengt beskyttet til ”beskyttet”. ” Af dette kan vi drage den lære, at danske politikere bør læse teksten bedre” skriver han efterfølgende.

Ovenstående falder i høj grad tilbage på hans egen manglende viden om fakta i sagen.

Ulvens beskyttelsesstatus i EU er IKKE ændret endnu. Hvis Henning Kørvel ikke havde været helt så enøjet i at hente oplysninger fra LCIE ville han vide, at de har skrevet en ydet kritisk artikel ”Concerns over the EU’s wolf downlisting proposal” om EU-kommissionens forslag til at nedgradere ulvens beskyttelsesstatus.  Af dette kan han drage den lære, at han bør sætte sig bedre ind i sagen inden han skriver. Når Henning Kørvel kalder politikerne ”imbecile”, er spørgsmålet, hvad han mener om sine egne udtalelser.

Se mere på netnatur.dk/LAESERBREVE

 

”Skal ulve kun kunne skydes, hvis de opsøger byer, og når drab af husdyr i ulvesikrede områder konstateres, er nogle af de spørgsmål, der mangler afklaring, skriver han.

Nej, de mangler ikke afklaring. Ulve der løber ind i en by, er stadig fredet i henhold til EU-dom i sagen C-88/19. Hvis ulve fortager gentagende angreb på husdyr bag ulvesikrede hegn, kan de reguleres. Også her ville det være klædeligt med lidt research inden man skriver.

Bemærkningen ” Vi har jo ikke noget bevis for, at jægere står bag, for det kan jo ligeså godt være landmænd, der skyder ulve” virker noget meningsløs. Hvis en landmand skulle skyde en ulv, må han have et gevær. Det må antages, at landmanden så også er jæger, i modsat fald, skal han have en god forklaring på at være indehaver af et jagtvåben.

Henning Kørvel vil gerne vide ” hvordan politikere i Folketinget forestiller sig, at dommere i dels byretten og dels landsretten vil stille sig anderledes i fremtiden, når de skal behandle sager om ulovlig skydning af ulve.” Måske kunne en gennemlæsning af dommen hjælpe med at forstå svaret på det spørgsmål.

Det står i dommen, at der var tale om formildende omstændigheder på grund af den 66-åriges helbred. Vi må antage at det trods alt ikke er alle, der kunne tænkes at skyde en ulv, der har et dårligt helbred.

Det skal i øvrigt påpeges, at den generelle tilfredshed med dommen skyldes, at den 66-årige blev kendt skyldig i alle anklager. Det er strafudmålingen, der giver anledning til diskussion.

Skulle der i fremtiden blive stillet en ulvedræber for domstolen, er det derfor ret sandsynligt, at Henning Kørvel godt kan finde sin gamle hat frem, så vil jeg ønske ham held og lykke med at tykke sig gemmen den.

Slutteligt vil jeg påpege, at hovedparten af de 20 forsvundne ulve som Henning Kørvel, krampagtigt holder fast i er døde af naturlige årsager, er skudt ulovligt. Det er alle unge ulve, og i de fleste tilfælde revirfaste ulve.

Ulve forlader ikke frivilligt deres revir, tvært imod, de vil kæmpe til døden for deres revir. Jeg kan oplyse, at der i Ulfborgreviret er forsvundet 3 par ulve – sporløst – alle ulvene var unge ulve i god stand.

Henning Kørvel: Forstå det nu. Det er der kun én forklaring på, og det er ulovlig jagt.

Det skal IKKE opfattes som en anklage mod jægere generelt. Langt den overvejende del af de danske jægere er ordentlige mennesker, som overholder loven. Men når jægerbossen har valgt at løbe fra sin egen artikel og nu påstår, at jægerne ikke skyder ulve, mener jeg det er en meget flot gestus overfor jægerstanden at stå inde for samtlige 170.000 jægeres hæderlighed.

LÆS debat om Henning Kørvels synspunkt på netnatur.dk/FACEBOOK

LÆS debat om Ole Pedersens læserbrev på netnatur.dks Facebook side

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...

You may also like

Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!