Planer om udsætning af ulve i landbrugsområder møder modstand
Hvis ulve i Spanien, der er talrigest i de nordlige regioner, Castilla og Leon, skulle sprede sig naturligt til landets vestligste region, Extremadura, så er det på sin vis OK, og man så tage det derfra. Men tanken om at udsætte ulve i regionen, vækker stærk vrede i landbrugsorganisationen, ASAJA og Extremadura Hunting Federation, der forudser, at det vil koste millioner af Euro i erstatning for dræbte husdyr, og at mange landmænd vil opgive deres erhverv, hvilket igen vil koste mange arbejdspladser. De håber derfor, at planen skrinlægges.
Tekst: Henning Kørvel
Landbrugsorganisationen ASAJA og Extremadura Hunting Federation modsætter sig indførelse og udsætning af ulve i regionen, der mod vest grænser op til Portugal, mod nord Castilla y Leon, øst Castilla la Mancha, og mod syd møder grænsen til Andalusien.
”For udviklingen af ekstensivt husdyrbrug og jagtforvaltning i vores samfund kan dette projekt (udsætning af ulve) føre til millioner af dollars i tab, opgivelse af aktiviteten (landbrug og husdyrhold) og forsvinden af tusinder af arbejdspladser”, siger organisationerne.
Ifølge Trofeo (Februar 2024) støtter denne gruppe Junta de Extremaduras meget kloge beslutning om at ændre dette projekt, og at det således kun er den iberiske los (Lynx l. pardinus), der indføres og sættes ud i regionen, sådan som det er sket andre steder i landet.
”Kollektivt støtter og tilskynder vi til ændringer af målene for ”Life Lupi Lynx”, og hvis dette ikke bliver tilfældet, så vil Extreamadura trække sig fra projektet”.
Den Iberiske los, der vejer 10-13 kg og er mere pletter end den europæiske los, betragtes som det mest udryddelsestruede dyr i Spanien, hvorimod ulven har ændret status fra ”strengt truet” til ”sårbar”.
Øget voldsomt siden 1960
Ulve i Spanien er især udbredt i de Cantabriske Bjerge i Cantabria, Galicia, Asturias og Leon, og det menes, at bestanden i dag tæller 2.000-2.500. Ulve findes derimod endnu ikke i hverken Extremadura eller Andalusien.
Ulve i Spanien er øget næsten 90% siden 1960, og i Extremadura mener landbrugs- og jagtorganisationer, at med den udbredelse ulve i dag har i Spanien, er der ikke behov for at tvangsindføre den til Extremadura.
”Øgningen i bestanden har ført til en utilladelig stigning i angreb på husdyr. Tabet af næsten en halv million ekstensive kreaturer udgør 18% af det samlede antal kreaturer i Spanien og mange bedrifters konkurs”.
”Ifølge autonome kilder sker der 22 angreb på husdyr om dagen, og 10.000 stykker kvæg bliver dræbt, hvilket repræsenterer en årlig udgift på 3,5 millioner euro i erstatning, og mere end fire millioner euro i forebyggende foranstaltninger. Disse økonomiske tab er overvældende, og beløbet vil blive endnu større, hvis ulve introduceres i Extremadura”.
”For det øvrige EU har Spanien været et eksempel til efterfølgelse med hensyn til ulveforvaltning og genopretning af bestanden. Den største bestandsforøgelse fandt sted, før ulv blev optaget i LESPRE-kataloget, og den var genstand for jagtforvaltning. Dette viser, at jagt var og er positivt for at holde denne art under kontrol, og bestanden således også holdes i god kondition”.
”Life Lupi Lynx-projektet” har investeret 3,5 millioner euro uden at tage hensyn til ulvens reelle data i vores land, og efterlader de aktører i landdistrikterne, der er involveret i stor uvished. Det er en overdreven protektionisme, som skaber alvorlige problemer for sameksistens og truer landdistrikterne, og endda selve artens overlevelse. Er formålet med dette projekt overhovedet reelt?
Håber, at tvang aldrig realiseres
Miljøgruppen ønsker, at græsningsarealer skal opgives, men at der skal være aktiviteter på landet, og dyrene (ulvene) skal have ukontrolleret frihed. Med disse foranstaltninger vil Spanien utvivlsomt ophøre med at være den bedste ulvebevarende region i Europa”.
”Extremadura har i øjeblikket en storslået balance med stabile tendenser inden for storvildtarter takket være jagtforvaltning. Indførelsen af ulve i den nordlige del af Extremadura og en del af Portugal vil betyde ubalance i et absolut menneskeskabt økosystem”.
”Antonio, en kvægbonde i Exstremadura med mere end 70 års erfaring i marken, siger i et interview til Diario Hoy, at initiativtagerne til dette initiativ er folk fra byen, der er fuldstændig uinformerede om emnet. Hvis vi spørger folk på landet, hvem der har dem, eller måtte udholde eller lide med dem, ville deres mening være anderledes, fordi de ville lære, at ulven dræber og dræber, mens den kun æder, hvad den kan, og efterlader sårede og døde husdyr”.
Extremadura Hunting Federation tager sammen med ASAJA i Extremadura ikke stilling til, at ulven udvider sit udbredelsesområde på naturlig vis, men håber, at den tvungne introduktion af ulven i Extremadura aldrig nogen sinde vil blive realiseret.
Fakta om ulve
Ulven (Canis l. lupus), der findes i seks underarter, svinger vægtmæssigt imellem 12 og 80 kg, og principielt øges vægten proportionalt med breddegraden.
De største ulve findes således i Canada og Alaska.
Den højeste vægt for en ulv repræsenteres af en nedlagt i Alaska, der vejede 79,4 kg. I Europa, hvor det estimeres, at der findes cirka 10.000 ulve, vejer hanulve gerne op til 40 kg, og hunner cirka fem kg mindre.
Udover i Spanien har Italien med cirka 1.000 Europas andenstørste ulvebestand, og der findes endvidere ulve i Balkan, Tyskland, Polen, Rusland og Asien.
Ulves fødeemner er elge, kronvildt, råvildt, vildsvin, mufloner, rener og vildgeder, men de tager også lemminger, harer, egern, mus og mulvarpe samt fuglevildt.
Da Werner Trense i 1989 udgav ”Big Game of the World” (Paul Parey Hamburg und Berlin) estimerede han, at der dengang fandtes over 100.000 ulve i Rusland og 13.000 i Mongoliet.